Israelitterne havde været i ørkenen i næsten 40 år og havde sejret over mange stærke byer. Nu havde de slået lejr på Moabs sletter øst for floden Jordan, og de skulle til at gå ind i det land Jehova havde lovet dem. Moabs konge, Balak, var bange for at de ville tage hans land, så han bad en mand der hed Bileam, om at komme til Moab og forbande israelitterne.

Men Jehova sagde til Bileam: ‘Du må ikke forbande israelitterne.’ Så Bileam ville ikke tage afsted. Kong Balak bad ham igen om at komme og lovede at give ham alt hvad han ønskede sig. Men Bileam ville stadig ikke. Så sagde Gud: ‘Du må godt tage afsted, men du må kun sige det jeg beder dig om at sige.’

Bileam satte sig op på sit æsel og tog afsted mod Moab. Han havde tænkt sig at forbande israelitterne selvom Jehova havde sagt at han ikke måtte. Jehovas engel viste sig nu tre gange på vejen. Bileam kunne ikke se englen, men det kunne æslet. Første gang gik æslet væk fra vejen og ind på en mark. Anden gang trykkede det sig op ad en mur så Bileams fod kom i klemme. Til sidst lagde det sig ned midt på vejen. Hver gang slog Bileam æslet med en stav.

Efter tredje gang fik Jehova æslet til at tale. Det spurgte Bileam: ‘Hvorfor bliver du ved med at slå mig?’ Bileam sagde: ‘Du har gjort mig til grin. Hvis jeg havde haft et sværd, havde jeg dræbt dig.’ Æslet sagde: ‘Du har redet på mig i mange år. Har jeg nogensinde været sådan mod dig før?’

Jehova sørgede nu for at Bileam kunne se englen. Så sagde englen: ‘Jehova sagde at du ikke måtte forbande Israel.’ Bileam svarede: ‘Jeg har syndet. Jeg tager hjem igen.’ Men englen  sagde: ‘Du kan godt tage til Moab, men du må kun sige det Jehova beder dig om at sige.’

Havde Bileam forstået det nu? Nej, for bagefter prøvede han tre gange at forbande Israel, men hver gang fik Jehova ham til at velsigne dem i stedet for. Til sidst angreb israelitterne Moab, og Bileam blev dræbt. Ville det ikke have været bedre hvis Bileam med det samme havde lyttet til Jehova?