Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

FAKTABOKS 19A

Floder af velsignelser fra Jehova

Floder af velsignelser fra Jehova

Forskellige bibelpassager bruger udtrykkene “flod” og “vand” som et billede på velsignelser der strømmer ud fra Jehova. Samlet set fortæller de noget meget opmuntrende om Jehovas måde at velsigne os på. Hvad er det?

JOEL 3:18 Denne profeti taler om en kilde der udspringer fra templet. Den strømmer ud for at vande “Akacietræernes Dal”. Både Joel og Ezekiel ser altså en flod der giver liv til et goldt og livløst sted. Og i begge tilfælde kommer floden fra Jehovas hus, eller tempel.

ZAKARIAS 14:8 Profeten Zakarias ser “levende vand” strømme ud fra byen Jerusalem. Den ene halvdel af vandet strømmer ud mod havet i øst, Det Døde Hav, og den anden halvdel strømmer ud mod havet i vest, Middelhavet. Jerusalem var Jehovas by, “den store Konges by”. (Matt. 5:35) At Zakarias nævner Jerusalem, minder os altså om at Jehova i fremtiden vil overtage styret over hele jorden. Vi har allerede i mange år forstået at vandet i denne profeti viser at Jehova vil velsigne to grupper af trofaste mennesker i Paradiset – dem der har overlevet den store trængsel, og dem der senere bliver oprejst.

ÅBENBARINGEN 22:1, 2 Apostlen Johannes ser en symbolsk flod der minder meget om den Ezekiel så. Den udspringer dog ikke fra templet men fra Jehovas trone. Det ser ud til at dette syn, ligesom Zakarias’ syn, understreger de velsignelser Guds styre vil medføre når Kristus hersker i tusind år.

Selvfølgelig er der kun en nuance til forskel mellem det at tale om de velsignelser der kommer som følge af Jehovas styre, og de velsignelser der er repræsenteret ved den flod Ezekiel fik et syn af. Alle den slags velsignelser kommer fra Jehova og strømmer ud til alle trofaste mennesker.

SALME 46:4 Læg mærke til at dette ene vers ser ud til at omhandle begge aspekter – både herredømme og tilbedelse. Her læser vi om en flod der er til glæde for “Guds by” og for “Den Højestes smukke, hellige bolig”. De to udtryk leder tanken hen på Riget, Guds styre, og på den rene tilbedelse.

Samlet set forsikrer disse passager os om at Jehova vil velsigne de mennesker der er trofaste mod ham, på to måder. De evige velsignelser vil for det første komme fra hans styre og for det andet fra hans ordning for ren tilbedelse. Lad os derfor være besluttet på at holde os nær til Jehova og hans Søn så de kærligt kan give os det “levende vand” – alt det der fører til evigt liv! – Jer. 2:13; Joh. 4:10.