Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

FAKTABOKS 10C

Hjælp til at komme på fode igen

Hjælp til at komme på fode igen

DET kan styrke os meget at meditere over det dramatiske syn der er nedskrevet i Ezekiel 37:1-14, for det er noget vi kan bruge i vores eget liv. Hvad er det?

Indimellem kan vi føle os så overvældet af stress og prøvelser at vi mister kræfterne og næsten ikke kan fortsætte. Men i sådanne perioder kan det styrke os at reflektere over den levende beskrivelse vi finder i Ezekiels syn om genoprettelse. Hvorfor? Vi kan lære af denne profeti at den Gud der har kraft til at puste liv i døde knogler, helt sikkert også kan give os den kraft vi behøver for at overvinde hindringer – selv nogle der menneskeligt set virker uoverstigelige. – Læs Salme 18:29; Flp. 4:13.

Mange hundrede år før Ezekiels tid erklærede profeten Moses at Jehova ikke kun kan men også ønsker at bruge sin styrke til at hjælpe sit folk. Moses skrev: “Gud er en tilflugt fra gammel tid, hans evige arme holder dig oppe.” (5. Mos. 33:27) Ja, vi kan være sikre på at hvis vi søger nær til Jehova når livet er svært, vil han omsorgsfuldt holde sine arme under os, blidt løfte os op og hjælpe os på fode igen. – Ezek. 37:10.