1. Hvad var Jehovas profeter i fortiden optaget af, og hvad skete der herefter?

EN VAGTPOST står på bymuren i Jerusalem og skygger for sine øjne mens solen går ned. Han spejder ud mod horisonten. Pludselig løfter han sit horn, fylder lungerne og blæser et advarselssignal – den babyloniske hær er på vej! Men det er for sent for byens passive og ligeglade indbyggere at reagere på vagtpostens signal. I flere årtier har Jehovas profeter, de vagtposter han har udnævnt, advaret om at denne dag vil komme, men folket har nægtet at lytte. Nu omringer den babyloniske hær byen. Efter en belejring på flere måneder bryder soldaterne gennem bymuren, jævner templet med jorden og dræber de illoyale, afgudsdyrkende indbyggere i Jerusalem eller tager dem til fange.

2, 3. (a) Hvilken situation vil alle mennesker snart stå i? (b) Hvilke spørgsmål skal vi have svar på?

² I dag marcherer de hærstyrker som Jehova bruger til at eksekvere sin dom, frem mod en konfrontation med de troløse indbyggere på jorden. (Åb. 17:12-14) Det sammenstød vil være kulminationen på de største trængsler i verdenshistorien. (Matt. 24:21) Men i øjeblikket kan mange stadig nå at reagere  på den advarsel der kommer fra dem Jehova har givet opgaven som vagtpost.

³ Hvorfor udnævnte Jehova nogle som vagtposter? Hvilket budskab bekendtgør en vagtpost? Hvem har haft opgaven som vagtpost, og hvad forventes der af os? De spørgsmål vil vi se på nu.

4. Hvorfor udnævnte Jehova vagtposter? (Se indledningsbilledet).

⁴ Læs Ezekiel 33:7. På bymurene stod der ofte bogstavelige vagtposter som hjalp med at beskytte indbyggerne. De var et håndgribeligt bevis på at byens ansvarlige leder havde omsorg for indbyggerne. Lyden fra vagtpostens horn ville sikkert forskrække de sovende borgere, men den gennemtrængende lyd kunne samtidig redde dem der reagerede på den. Det var med samme formål Jehova udnævnte vagtposter. Det var ikke for at skræmme israelitterne med domsbudskaber, men for at vise at han havde omsorg for sit folk og ønskede at redde liv.

5, 6. Nævn en af de måder Jehovas retfærdighed kommer til udtryk på.

⁵ Da Jehova udnævnte Ezekiel som vagtpost, kastede han lys over nogle sider af sin personlighed som er meget opmuntrende. Her vil vi komme ind på bare to af dem.

⁶ Retfærdighed: Jehovas retfærdighed kommer tydeligt til udtryk ved at han ser os som individer og behandler os upartisk. Et eksempel: Selvom mange hørte og afviste Ezekiels budskab, behandlede Jehova ikke alle israelitterne som én oprørsk masse. I stedet ønskede han at se hvordan den enkelte israelit reagerede. Gentagne gange er budskabet henvendt til “en der er ond”, og til “en der er retfærdig”. Jehova afsiger altså sin dom ud fra hvordan den enkelte reagerer på budskabet. – Ezek. 33:8, 18-20.

7. Hvad tager Jehova i betragtning når han dømmer mennesker?

⁷ Jehovas retfærdighed kommer også til udtryk ved den måde han dømmer folk på. Mennesker bliver ikke draget til ansvar for det de har gjort tidligere i deres liv, men for hvordan de reagerer på den advarsel de får lige nu. Jehova sagde til Ezekiel: “Når jeg siger til en der er ond: ‘Du skal helt sikkert dø’ og han så vender om fra sin synd og gør det der er rigtigt og retfærdigt, ... vil han helt sikkert blive i live.” Og Jehova tilføjede noget bemærkelsesværdigt: “Ingen af de synder han har begået, vil han blive krævet til regnskab for.” (Ezek. 33:14-16) Til gengæld kan de der har fulgt den rigtige kurs i livet, ikke forvente at deres lydighed indtil nu vil kompensere for det hvis de begynder at gøre oprør. Jehova sagde at hvis en mand “stoler på sin egen retfærdighed og gør det forkerte, vil ingen af hans retfærdige gerninger blive husket. Han skal dø på grund af det forkerte han har gjort.” – Ezek. 33:13.

8. Hvad lærer profeternes advarsler os om Jehovas retfærdighed?

 ⁸ Jehovas retfærdighedssans kan også ses af at han advarer i god tid før han griber ind. Ezekiel begyndte sin tjeneste som profet omkring seks år før babylonierne ødelagde Jerusalem. Men Ezekiel var ikke den første til at advare Guds folk og minde jøderne om at de ville blive krævet til regnskab. I over 100 år op til Jerusalems ødelæggelse havde Jehova brugt profeter som Hoseas, Esajas, Mika, Oded og Jeremias som vagtposter. Jehova gav israelitterne denne påmindelse gennem Jeremias: “Jeg udnævnte vægtere der sagde: ‘Lyt når hornet lyder!’” (Jer. 6:17) Hverken Jehova eller hans vagtposter kunne holdes ansvarlige for de liv der gik tabt da babylonierne til sidst eksekverede Jehovas dom.

9. Hvordan viste Jehova loyal kærlighed?

⁹ Kærlighed: Jehova viste loyal kærlighed ved at sende sine vagtposter for at advare de retfærdige men også de onde – dem der havde såret ham dybt og tilsølet hans navn. Tænk engang – israelitterne var kendt som Jehovas folk, men de blev ved med at vende ham ryggen og havde travlt med at tilbede falske guder! Jehova udtrykte den dybe smerte han følte ved dette forræderi, da han sammenlignede nationen med en utro hustru. (Ezek. 16:32) Men selvom de var sådan, var Jehova ikke hurtig til at opgive dem. Han ønskede forlig, ikke hævn. Dommens sværd var ikke det første han greb til, men den allersidste udvej. Hvorfor? Han sagde til Ezekiel: “Jeg glæder mig ikke over at de onde dør, men jeg glæder mig over at en der er  ond, ændrer kurs og bliver i live.” (Ezek. 33:11) Det var sådan Jehova så på det dengang, og det er også sådan han ser på det i dag. – Mal. 3:6.

10, 11. Hvad kan vi lære af den måde Jehova behandlede sit folk på?

¹⁰ Hvad kan vi lære af den retfærdige og kærlige måde Jehova behandlede israelitterne på? For det første må vi betragte dem vi forkynder for, som unikke individer, ikke bare som en ansigtsløs masse. Hvor ville det være en stor fejl hvis vi dømte en person som uværdig til at høre vores budskab på grund af hans tidligere opførsel eller på grund af hans nationalitet, kultur, sprog eller økonomiske forhold! Da apostlen Peter havde fået en vigtig belæring af Jehova der er lige så aktuel i dag, sagde han: “Nu forstår jeg virkelig at Gud ikke gør forskel på nogen, men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.” – Ap.G. 10:34, 35.

¹¹ For det andet lærer vi at vi må holde godt øje med os selv. Alt det gode vi tidligere har gjort, kan ikke kompensere for det forkerte vi måske vælger at gøre nu. Det er godt at huske at vi har de samme ufuldkomne tilbøjeligheder som dem vi forkynder for. Apostlen Paulus gav et råd til menigheden i Korinth som også gælder os i dag: “Den der tror at han står, [må] passe på at han ikke falder. I har ikke været udsat for andre fristelser end dem der er almindelige for mennesker.” (1. Kor. 10:12, 13) Vi vil aldrig være som en der “stoler på sin egen retfærdighed”,  som tror at man kan slippe godt fra at gøre noget forkert bare fordi man også gør noget godt. (Ezek. 33:13) Uanset hvor længe vi har tjent Jehova, er det livsvigtigt at vi bliver ved med at have en ydmyg, lydig indstilling.

12. Hvad må vi huske hvis vi på et tidspunkt har begået alvorlige synder?

¹² Men hvad så hvis vi på et tidspunkt har begået nogle alvorlige synder og nu fortryder det? Ezekiels budskab lærer os at Jehova kun straffer dem der ikke fortryder det forkerte de har gjort. Men vi lærer også at Jehova først og fremmest er en Gud der er drevet af kærlighed, ikke af hævn. (1. Joh. 4:8) Hvis vi gennem vores handlinger viser at vi angrer det forkerte vi har gjort, må vi aldrig føle at vores synder er for store til at Gud kan tilgive os. (Jak. 5:14, 15) Jehova var villig til at tilgive israelitterne som havde gjort sig skyldige i åndelig utroskab, og han er også villig til at tilgive os. – Sl. 86:5.

13, 14. (a) Hvilken slags budskab skulle vagtposterne forkynde? (b) Hvilket budskab forkyndte Esajas?

¹³ Læs Ezekiel 33:2, 3. Hvilken slags budskab skulle Jehovas vagtposter forkynde? En vigtig del af deres opgave var at advare, men de skulle også komme med gode nyheder. Her er nogle eksempler.

¹⁴ Esajas, der var profet fra omkring 778 til 732 f.v.t., advarede om at babylonierne ville erobre Jerusalem og føre byens indbyggere i eksil. (Esa. 39:5-7) Men han blev også inspireret af Jehova til at skrive: “Hør! Dine vagtposter hæver stemmen. Sammen råber de af glæde, for de vil se det klart når Jehova fører Zion tilbage.” (Esa. 52:8) Esajas forkyndte den bedste nyhed man kunne tænke sig – den sande tilbedelse ville blive genindført!

15. Hvilket budskab forkyndte Jeremias?

¹⁵ Jeremias, der var profet fra 647 til 580 f.v.t., bliver nogle gange fejlagtigt omtalt som en ulykkesprofet. Der er ingen tvivl om at en stor del af hans opgave gik ud på at advare de onde israelitter om de ulykker Jehova ville ramme dem med. * Men han fortalte også gode nyheder. Han forudsagde at Guds folk ville vende tilbage til sit hjemland, og at den rene tilbedelse ville blive genindført der. – Jer. 29:10-14; 33:10, 11.

16. Hvordan hjalp Ezekiels budskab de deporterede jøder i Babylon?

¹⁶ Ezekiel blev udnævnt som vagtpost i 613 f.v.t., og han fortsatte i sin opgave i hvert fald indtil 591 f.v.t. Som det blev forklaret i kapitel 5 og 6 i denne publikation, gjorde Ezekiel alt hvad han kunne, for at advare israelitterne om den ødelæggelse der ville ramme dem, og på den måde undgik han at pådrage sig blodskyld. Hans budskab til de deporterede gik ikke kun ud på at Jehova ville straffe de frafaldne jøder i Jerusalem. Det var også en hjælp til de jøder der var i eksil i Babylon, så de kunne holde sig åndeligt stærke og klar til det arbejde der lå  ude i fremtiden. Efter de 70 års eksil ville Jehova føre en rest tilbage til det genoprettede land, Israel. (Ezek. 36:7-11) Denne rest ville hovedsageligt bestå af børn og børnebørn af dem der havde lyttet til Ezekiel. Som de andre kapitler i sektion 3 fremhæver, havde Ezekiel mange gode nyheder der bekræftede at den rene tilbedelse ville blive genindført i Jerusalem.

17. Hvornår har Jehova udnævnt vagtposter?

¹⁷ Er de profeter der talte til Guds folk i perioden omkring Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., de eneste Jehova har brugt som vagtposter? Slet ikke. Hver gang der er sket noget vigtigt i forbindelse med gennemførelsen af Jehovas hensigt, har Jehova udnævnt vagtposter – både til at advare de onde og til at forkynde gode nyheder.

18. Hvilken opgave fik Johannes Døber?

¹⁸ I det første århundrede fik Johannes Døber til opgave at være vagtpost. Han advarede Israels nation om at folket snart ville blive forkastet. (Matt. 3:1, 2, 9-11) Men han gjorde mere end det. Jesus sagde at Johannes var det forudsagte “sendebud” der havde banet vejen for Messias. (Mal. 3:1; Matt. 11:7-10) En del af Johannes’ opgave var at forkynde godt nyt – “Guds Lam”, Jesus, var kommet og ville tage “verdens synd” bort. – Joh. 1:29, 30.

19, 20. Hvordan var Jesus og disciplene vagtposter?

¹⁹ Af alle de vagtposter Jehova har sendt, er Jesus den vigtigste. Ligesom Ezekiel blev han sendt til “Israels hus”. (Ezek. 3:17; Matt. 15:24) Jesus advarede om at nationen Israel snart ville blive forkastet, og at Jerusalem ville blive ødelagt. (Matt. 23:37, 38; 24:1, 2; Luk. 21:20-24) Men hans primære opgave var at forkynde gode nyheder. – Luk. 4:17-21.

²⁰ Disciplene skulle også være vagtposter. Jesus sagde specifikt til dem: ‘Hold jer vågne.’ (Matt. 24:42) De adlød hans befaling, og som vagtposter advarede de om at Jehova havde forkastet nationen Israel og byen Jerusalem. (Rom. 9:6-8; Gal. 4:25, 26) Men ligesom de tidligere vagtposter havde de også gode nyheder at forkynde. De kunne blandt andet fortælle den bemærkelsesværdige nyhed at ikkejøder nu også kunne blive salvede medlemmer af Guds Israel og få det privilegium at hjælpe Kristus med at genindføre den rene tilbedelse på jorden. – Ap.G. 15:14; Gal. 6:15, 16; Åb. 5:9, 10.

21. Hvordan var Paulus et godt eksempel for os?

²¹ Blandt vagtposterne i det første århundrede var apostlen Paulus et fantastisk eksempel. Han tog sit ansvar meget alvorligt. Ligesom Ezekiel var han klar over at han ville pådrage sig blodskyld hvis han ikke fuldførte sin opgave. (Ap.G. 20:26, 27) Og ligesom de vagtposter der havde været før ham, advarede han ikke bare folk men forkyndte også en god nyhed. (Ap.G.  15:35; Rom. 1:1-4) Under den hellige ånds ledelse citerede han faktisk en af Esajas’ profetier: “Hvor er det skønt at se den der kommer til fods på bjergene for at bringe godt nyt”, og han anvendte ordene på det arbejde Kristus’ disciple udfører når de forkynder om Guds rige. – Esa. 52:7, 8; Rom. 10:13-15.

22. Hvad skete der efter apostlenes død?

²² Efter apostlenes død skyllede det forudsagte frafald ind over den kristne menighed. (Ap.G. 20:29, 30; 2. Thess. 2:3-8) I en lang periode bredte de ukrudtslignende falske kristne sig så meget at de overskyggede de hvedelignende disciple af Kristus, og det klare budskab om Guds rige druknede i falske læresætninger. (Matt. 13:36-43) Men da tiden nærmede sig hvor Jehova ville tage affære, lod han igen sin kærlighed og retfærdighed komme til udtryk ved at udnævne vagtposter som både skulle komme med en klar advarsel og forkynde gode nyheder. Hvem viste de sig at være?

23. Hvilken opgave udførte C.T. Russell og hans medarbejdere?

²³ I årene op til 1914 tjente Charles Taze Russell og hans medarbejdere som det “sendebud” der ville “rydde en vej” før det messianske rige blev oprettet. * (Mal. 3:1) Denne gruppe fungerede også som vagtpost ved at bruge det blad der på  dansk hed Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse. Det advarede folk om Guds dom og udbredte den gode nyhed om Guds rige.

24. (a) Hvordan har den trofaste træl været en vagtpost? (b) Hvad har du lært af de vagtposter der har været op gennem tiden? (Se oversigten “Ansvarsbevidste vagtposter”).

²⁴ Efter at Riget var blevet oprettet, udnævnte Jesus en lille gruppe mænd til at tjene som den trofaste træl. (Matt. 24:45-47) Lige siden har den trofaste træl, der nu er kendt som Det Styrende Råd, udført opgaven som vagtpost. De går ikke kun foran med at advare om “en dag med hævn”, men også med at forkynde “et år med velvilje fra Jehova”. – Esa. 61:2; se også 2. Korinther 6:1, 2.

25, 26. (a) Hvilken opgave har alle Kristus’ disciple fået, og hvordan kan de udføre den? (b) Hvad vil vi se på i det næste kapitel?

²⁵ Nok er det den trofaste træl der går foran i arbejdet som vagtpost, men Jesus gav alle sine disciple besked på at være på vagt og ‘holde sig vågne’. (Mark. 13:33-37) Vi adlyder hans befaling ved at holde os åndeligt vågne og loyalt støtte den nutidige vagtpost. Vi viser at vi er vågne, ved at leve op til det ansvar vi har for at forkynde. (2. Tim. 4:2) Hvad motiverer os? Blandt andet at vi gerne vil redde liv. (1. Tim. 4:16) Snart vil mange miste livet fordi de valgte at ignorere advarselssignalet fra den nutidige vagtpost. (Ezek. 3:19) Men det der primært motiverer os, er at vi kan fortælle den bedste nyhed der findes – at den rene tilbedelse er blevet genindført! Lige nu, hvor det er “et år med velvilje fra Jehova”, har mange stadig mulighed for at slutte sig til os og tilbede vores retfærdige og kærlige Gud, Jehova. Døren står stadig åben! Snart vil alle der overlever afslutningen på denne onde verden, kunne glæde sig over Jesus Kristus’ omsorgsfulde styre. Hvordan skulle vi kunne lade være med at støtte den nutidige vagtpost i arbejdet med at forkynde så gode nyheder! – Matt. 24:14.

²⁶ Allerede før afslutningen på den onde verdensordning har Jehova forenet sit folk på en nærmest mirakuløs måde. I det næste kapitel vil vi se på en profeti om to stave der illustrerer hvordan det er sket.