Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 1

“Det er Jehova din Gud du skal tilbede”

“Det er Jehova din Gud du skal tilbede”

MATTHÆUS 4:10

FOKUS: Hvorfor der er brug for at den rene tilbedelse bliver genindført

1, 2. Hvorfor befinder Jesus sig i Judæas ørken i efteråret år 29, og hvad bliver han udsat for der? (Se indledningsbilledet).

DET er tidligt på efteråret i år 29, og Jesus befinder sig i Judæas ørken, lige nord for Det Døde Hav. Den hellige ånd havde ført ham derud lige efter at han var blevet døbt og salvet. Her midt i et øde landskab med klipper og kløfter har han været alene i 40 dage for at faste, bede og meditere. Måske har Jehova talt med sin Søn i denne tid for at forberede ham på det der vil ske.

2 Nu hvor Jesus er svækket på grund af sult, kommer Satan og henvender sig til ham. Det der sker her, afslører et livsvigtigt spørgsmål som involverer alle der elsker den rene tilbedelse – også dig.

“Hvis du er Guds søn ...”

3, 4. (a) Hvilke ord indledte Satan sine to første fristelser med, og hvad ville han måske have Jesus til at tvivle på? (b) Hvordan bruger Satan en lignende taktik i dag?

3 Læs Matthæus 4:1-7. Satan indledte de to første fristelser med en underfundig formulering: “Hvis du er Guds søn.” Var Satan i tvivl om at Jesus er Guds Søn? Nej. Satan var selv en søn af Gud, en oprørsk engel, og han vidste udmærket at Jesus er Guds førstefødte Søn. (Kol. 1:15) Han kendte sikkert også de ord Jehova havde udtalt fra himlen da Jesus var blevet døbt: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.” (Matt. 3:17) Men måske ville Satan gerne have Jesus til at tvivle på at han kunne stole på sin Far, og at hans Far virkelig havde omsorg for ham. Da Satan kom med sin første fristelse – om at gøre sten til brød – sagde han i realiteten: ‘Når du er Guds Søn, hvorfor giver din Far dig så ikke noget at spise her i denne ørken?’ Og da Satan kom med den anden fristelse – at Jesus skulle kaste sig ned fra toppen af tempelmuren – spurgte han faktisk: ‘Når du er Guds Søn, stoler du så virkelig på at din Far vil redde dig?’

Satan bruger en lignende taktik i dag. (2. Kor. 2:11) Fristeren venter på en situation hvor de der tilbeder Jehova, er sårbare eller modløse, og så går han til angreb, ofte på en underfundig måde. (2. Kor. 11:14) Han vil narre os til at tro at Jehova umuligt kan elske os eller godkende os. Fristeren prøver også at overbevise os om at Jehova ikke er til at stole på og ikke vil gøre det han har lovet i sit ord. Men det er ondskabsfulde løgne. (Joh. 8:44) Hvordan undgår vi at falde for dem?

5. Hvordan reagerede Jesus på de to første fristelser?

5 Læg mærke til hvordan Jesus reagerede på de to første fristelser. Han tvivlede overhovedet ikke på at hans Far elskede ham, og han stolede fuldt og fast på sin Far. Uden at tøve afviste Jesus Satans fristelser ved at bruge sin Fars inspirerede ord. Og meget passende citerede Jesus nogle steder der indeholder Guds navn, Jehova. (5. Mos. 6:16; 8:3) Kunne Guds Søn på nogen bedre måde have vist at han stolede på sin Far, end ved at bruge hans navn – det helt unikke navn der står som en garanti for at Jehova altid opfylder sine løfter? *

6, 7. Hvordan kan vi forsvare os mod Satans underfundige angreb?

6 Vi kan forsvare os mod Satans underfundige angreb ved at bruge Jehovas ord og ved at tænke over betydningen af hans navn. Bibelen forsikrer os om at Jehova elsker sine tjenere og har omsorg for dem, ikke mindst når de er modløse. Det gælder også os personligt! Når vi forstår det, kan vi afvise den sataniske løgn at Jehova umuligt kan elske os eller godkende os. (Sl. 34:18; 1. Pet. 5:8) Og når vi husker på at Jehova altid lever op til det som hans navn indebærer, vil vi aldrig tvivle på at han, der opfylder sine løfter, fortjener vores fulde tillid. – Ordsp. 3:5, 6.

7 Men hvad er Satans primære mål? Hvad er det han egentlig vil have os til? Svaret på det kom til at stå klart da Satan fristede Jesus for tredje gang.

‘Bøj dig ned og tilbed mig én gang’

8. Hvad afslørede Satan med sin tredje fristelse?

8 Læs Matthæus 4:8-11. Da Satan kom med den tredje fristelse, afslørede han hvad det var han ville have. Han viste Jesus “alle verdens riger og deres pragt”, sikkert i et syn, og sikkert uden deres råddenskab. Så sagde han til Jesus: “Alt det vil jeg give dig hvis du bøjer dig ned og tilbeder mig én gang.” * Ja, tilbedelse – det var det han ville have! Fristeren ville have Jesus til at svigte sin Far og anerkende ham, Satan, som sin gud. Han tilbød Jesus noget der kunne se ud som en bekvem udvej. Han antydede at Jesus kunne få alverdens magt og rigdom uden at gennemgå nogen lidelser – han kunne slippe for tornekronen, piskeslagene og torturpælen. Tilbuddet var ikke urealistisk. Jesus vidste at Satan havde magten over denne verdens riger. (Joh. 12:31; 1. Joh. 5:19) Og Satan var parat til at give hvad som helst for at lokke Jesus væk fra den rene tilbedelse af hans Far.

9. (a) Hvad er det Satan i virkeligheden vil have dem der tilbeder Jehova, til at gøre, og hvordan prøver han at lokke dem? (b) Hvad vil det sige at vi tilbeder Gud? (Se boksen “Hvad er tilbedelse?”).

9 Sådan er det også i dag. Det Satan vil have, er at vi tilbeder ham – enten direkte eller indirekte. Fordi han er “denne verdens gud”, er det ham der modtager tilbedelse fra alle der tilhører Babylon den Store og dyrker falsk religion. (2. Kor. 4:4) Men han er ikke tilfreds med at milliarder tilbeder ham gennem falsk religion. Han vil også friste dem der tilbeder Jehova, til at gå imod hans vilje. Satan prøver at lokke os til at søge rigdom og position i hans verden i stedet for at leve et kristent liv der kan medføre lidelser fordi vi “gør det der er rigtigt”. (1. Pet. 3:14) Hvis vi bukkede under for fristelsen til at svigte den rene tilbedelse og blev en del af Satans verden, ville det være som om vi bøjede os ned for at tilbede Satan og gjorde ham til vores gud. Hvordan kan vi modstå den fristelse?

10. Hvordan reagerede Jesus på den tredje fristelse, og hvorfor?

10 Læg mærke til hvordan Jesus reagerede på den tredje fristelse. Han viste sin uforbeholdne loyalitet over for Jehova ved at afvise Fristeren lige på stedet og sige: “Forsvind, Satan!” Ligesom ved de to første fristelser citerede Jesus et vers fra Femte Mosebog som indeholder Guds navn: “Der står skrevet: ‘Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’” (Matt. 4:10; 5. Mos. 6:13) Sådan afviste Jesus fristelsen til at få en strålende men kortvarig karriere i verden og et behageligt liv uden lidelser. Han vidste at hans Far er den eneste der fortjener at blive tilbedt. At tilbede Satan bare “én gang” ville betyde at man underkastede sig ham. Jesus nægtede konsekvent at gøre Fristeren til sin gud. Efter at være blevet afvist “forlod Djævelen ham”. *

“FORSVIND, SATAN!” (Se paragraf 10)

11. Hvorfor er det muligt for os at modstå Satan og hans fristelser?

11 Det er muligt for os at modstå Satan og fristelserne fra hans onde verden fordi vi har et valg, ligesom Jesus havde. Jehova har givet os den frie vilje, en uvurderlig gave. Det betyder at ingen – ikke engang den stærke, onde åndeskabning der vil friste os – kan tvinge os til at give slip på den rene tilbedelse. Når vi er loyale mod Jehova og ‘står Djævelen imod, stærke i troen’, siger vi i virkeligheden: “Forsvind, Satan!” (1. Pet. 5:9) Og husk at Satan gik sin vej efter at Jesus resolut havde afvist ham. Bibelen forsikrer os om at vi vil opleve det samme: “Afvis Djævelen, så vil han flygte fra jer.” – Jak. 4:7.

Vi kan vælge at modstå fristelserne fra Satans verden (Se paragraf 11, 19)

Den rene tilbedelses fjende

12. Hvordan afslørede Satan i Edens Have at han er den rene tilbedelses fjende?

12 Den sidste fristelse Satan kom med, bekræftede at han er den første og største fjende af den rene tilbedelse. Flere tusind år tidligere, i Edens Have, afslørede Satan for første gang at han hadede tilbedelsen af Jehova. Ved at forføre Eva, som derefter overtalte Adam til at overtræde Jehovas bud, fik Satan de to mennesker ind under sin ledelse og kontrol. (Læs 1. Mosebog 3:1-5; 2. Kor. 11:3; Åb. 12:9) I realiteten blev han deres gud, og de blev hans tilbedere selvom de måske ikke var klar over hvem det egentlig var der førte dem på vildspor. Og ved at iværksætte dette oprør i Edens Have udfordrede Satan ikke bare Jehovas suverænitet, eller ret til at herske, men han indledte også et angreb på den rene tilbedelse. Hvordan det?

13. Hvordan er den rene tilbedelse knyttet til spørgsmålet om suverænitet?

13 Spørgsmålet om suverænitet er nært knyttet til den rene tilbedelse. Kun den der har retten til at herske fordi han “har skabt alting”, den sande Suveræn, er værdig til at blive tilbedt. (Åb. 4:11) Da Jehova skabte de fuldkomne mennesker Adam og Eva og satte dem i Edens Have, var det hans hensigt at hele jorden skulle fyldes med fuldkomne mennesker der frivilligt gav ham deres tilbedelse – en ren tilbedelse fra rene hjerter. (1. Mos. 1:28) Satan satte spørgsmålstegn ved Jehovas suverænitet fordi han begærede det der kun tilkommer Den Suveræne Herre Jehova, nemlig tilbedelse. – Jak. 1:14, 15.

14. Lykkedes Satans angreb på den rene tilbedelse? Forklar.

14 Lykkedes Satans angreb på den rene tilbedelse? Det lykkedes Satan at få Adam og Eva til at vende Gud ryggen. Lige siden dengang har han ført krig mod den rene tilbedelse og forsøgt at få så mange som muligt væk fra Jehova. Inden kristendommen kom, prøvede Satan uafbrudt at friste dem der tilbad Jehova. I det første århundrede e.v.t. fik han i sin ondskab startet et frafald som førte til at den kristne menighed blev fordærvet, og efterhånden kunne det se ud til at den rene tilbedelse var gået tabt. (Matt. 13:24-30, 36-43; Ap.G. 20:29, 30) Fra og med det andet århundrede e.v.t. kom de sande kristne ind i en lang periode hvor de åndeligt set var fanger af Babylon den Store, som er falsk religions verdensimperium. Men det er ikke lykkedes Satan at forhindre Gud i at gennemføre det han har besluttet angående den rene tilbedelse. Intet kan hindre Gud i at gøre det han har besluttet. (Esa. 46:10; 55:8-11) Hans navn står på spil, og han lever altid op til det hans navn står for. Jehova er den der altid gør hvad han har besluttet!

Den rene tilbedelses Forsvarer

15. Hvad gjorde Jehova ved oprørerne i Edens Have, og hvilke skridt tog han for at det han havde besluttet, kunne blive gennemført?

15 I Edens Have tog Jehova straks affære ved at gribe ind over for oprørerne og sikre sig at det han havde besluttet, ville blive gennemført. (Læs 1. Mosebog 3:14-19). Mens Adam og Eva stadig var i haven, afsagde Jehova sin dom over de tre oprørere i den rækkefølge hvori de havde syndet: først Satan, så Eva og til sidst Adam. Henvendt til Satan, den usynlige bagmand, erklærede Jehova at der ville komme et “afkom” som ville rette op på følgerne af oprøret. Det lovede “afkom” ville få en vigtig rolle når det gjaldt gennemførelsen af Jehovas vilje med den rene tilbedelse.

16. Hvilke andre skridt tog Jehova efter oprøret i Edens Have for at hans vilje kunne blive gennemført?

16 Efter oprøret i Edens Have tog Jehova det ene skridt efter det andet for at gennemføre sin vilje. Han skabte rammerne for at ufuldkomne mennesker kunne tilbede ham på en måde han kunne godkende, som vi vil se i næste kapitel. (Hebr. 11:4 – 12:1) Han lod også sin ånd inspirere flere af bibelskribenterne – for eksempel Esajas, Jeremias og Ezekiel – til at nedskrive nogle spændende profetier om hvordan den rene tilbedelse ville blive genindført, eller genoprettet. Denne genoprettelse er et vigtigt tema i Bibelen. Alle profetierne om den ville blive opfyldt af det lovede “afkom”, og det viste sig at den primære del af dette “afkom” var Jesus Kristus. (Gal. 3:16) Jesus er den rene tilbedelses Forsvarer. Det viste han klart ved sin reaktion på den tredje fristelse. Ja, Jesus er den Jehova udvalgte til at opfylde genoprettelsesprofetierne. (Åb. 19:10) Det var ham der ville befri Guds folk for åndeligt fangenskab og sørge for at den rene tilbedelse igen ville få den plads den skulle have.

Hvad med dig?

17. Hvorfor holder vi meget af genoprettelsesprofetierne i Bibelen?

17 Det er spændende og trosstyrkende at se nærmere på Bibelens genoprettelsesprofetier. Vi holder meget af de profetier, for vi glæder os til den tid hvor alle skabninger i himlen og på jorden er forenet i den rene tilbedelse af Den Suveræne Herre Jehova. Profetierne giver os også håb, for de indeholder nogle af de mest hjertevarmende løfter der findes i Guds ord. Hvem af os længes ikke efter at se Jehovas løfter blive opfyldt – opstandelsen af dem vi har mistet, et paradis der fylder hele jorden, og et evigt liv med perfekt helbred? – Esa. 33:24; 35:5, 6; Åb. 20:12, 13; 21:3, 4.

18. Hvad vil vi beskæftige os med i denne bog?

18 I denne bog vil vi beskæftige os med de spændende profetier i Ezekiels Bog. Mange af disse profetier drejer sig om genindførelsen af den rene tilbedelse. Vi vil se på Ezekiels profetier i forhold til andre profetier, og vi vil se hvordan de bliver opfyldt gennem Kristus, og hvordan de berører os. – Se boksen “Oversigt over Ezekiels Bog”.

19. Hvad er du besluttet på at gøre, og hvorfor?

19 I Judæas ørken i år 29 lykkedes det ikke Satan at få Jesus til at give slip på den rene tilbedelse. Men hvad med os? Mere end nogensinde før er Satan besluttet på at trække os væk fra tilbedelsen af Jehova. (Åb. 12:12, 17) Denne bog vil helt sikkert kunne styrke os i beslutningen om at afvise den onde Frister. Lad os i alt hvad vi siger og gør, vise at vi af hele vores hjerte er enige med Jesus, der sagde: “Det er Jehova din Gud du skal tilbede.” Så vil vi kunne opleve den tid hvor de vidunderlige ting Jehova har besluttet, endelig sker helt og fuldt – den tid hvor alle i himlen og på jorden giver Jehova det han virkelig fortjener, en ren tilbedelse fra rene hjerter!

^ par. 5 Nogle har peget på at navnet Jehova kan betyde “Han får til at blive”. Det passer godt med at Jehova både er Skaberen og den der gennemfører alt hvad han har besluttet at gøre.

^ par. 8 Som kommentar til Satans ord siger et bibelopslagsværk: “Ligesom det er tilfældet i den allerførste beretning om en prøve, den som Adam og Eva ikke bestod ..., drejer det sig her om et valg mellem Satans vilje og Guds vilje, hvilket underforstået også er et spørgsmål om tilbedelse af den ene eller den anden. Satan stiller sig op som en gud i stedet for den eneste Gud.”

^ par. 10 I Lukasevangeliet står fristelserne i en anden rækkefølge, men det ser ud til at den kronologiske rækkefølge er den der står i Matthæusevangeliet. Her er tre grunde til dette: (1) I modsætning til Lukas indleder Matthæus den anden fristelse med det græske ord tote, som man vil gøre hvis den er den næste i en rækkefølge. (2) Det virker logisk at de to underfundige fristelser, der begge begynder med “Hvis du er Guds søn”, bliver efterfulgt af en mere åbenlys opfordring til at overtræde det første af De Ti Bud. (2. Mos. 20:2, 3) (3) Jesus’ ord “Forsvind, Satan!” falder naturligt efter den tredje og sidste fristelse. – Matt. 4:5, 10, 11.