1. Hvad har måske været det værste øjeblik i Peters liv?

 PETER ville aldrig kunne glemme det forfærdelige øjeblik hvor deres øjne mødtes. Så han en antydning af skuffelse eller bebrejdelse i Jesu blik? Det kan vi ikke vide; den inspirerede beretning siger kun at „Herren vendte sig og så på Peter“. (Luk. 22:61) Men dette ene blik fik Peter til at forstå hvor alvorligt han var kommet til kort. Det gik op for ham at han havde gjort præcis det Jesus havde forudsagt, og som han havde bedyret at han aldrig ville gøre — han havde fornægtet sin elskede Herre. Peter var meget, meget langt nede. Det var den værste dag og måske de værste sekunder i hans liv.

2. Hvilken lektion havde Peter brug for, og hvad kan vi lære af beretningen om ham?

² Alt var dog ikke tabt. Peter var et menneske med en stærk tro, og derfor var det stadig muligt for ham at komme på fode igen og tage ved lære af en af de vigtigste lektioner Jesus gav. Den havde at gøre med tilgivelse. Hver enkelt af os har brug for at lære det samme som Peter, så lad os se hvordan han klarede denne vanskelige proces.

3, 4. (a) Hvilket spørgsmål stillede Peter Jesus, og hvad har Peter sikkert tænkt? (b) Hvordan antydede Jesus at Peter var blevet påvirket af den indstilling der var almindeligt udbredt dengang?

³ Et halvt års tid forinden havde Peter henvendt sig til Jesus i sin hjemby, Kapernaum, og spurgt: „Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Peter har sikkert tænkt at han var meget storsindet. Ifølge de religiøse ledere på den tid skulle man nemlig kun tilgive tre gange! Jesus svarede: „Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ — Matt. 18:21, 22.

⁴ Foreslog Jesus at Peter skulle føre nøje regnskab med hvor mange gange andre forsyndede sig mod ham? Nej; ved at ændre  Peters 7 gange til 77 gange gav han derimod udtryk for at kærligheden ikke sætter nogen øvre grænse for hvor tit man skal tilgive. (1 Kor. 13:4, 5) Jesus antydede at Peter var blevet påvirket af en hårdhjertet og uforsonlig indstilling der var almindeligt udbredt dengang, nemlig den indstilling at tilgivelse var noget man skulle holde regnskab med i bedste bogholderstil. Guds tilgivelse er imidlertid omfattende og storsindet. — Læs 1 Johannes 1:7-9.

5. Hvornår lærer man som regel mest om tilgivelse?

⁵ Peter gav sig ikke til at argumentere med Jesus. Men nåede Jesu ord virkelig hans hjerte? Som regel lærer man mest om tilgivelse når man erkender hvor desperat et behov man selv har for at blive tilgivet. Lad os nu vende tilbage til de begivenheder der gik lige forud for Jesu død. I disse vanskelige timer gjorde Peter mange ting som krævede hans Herres tilgivelse.

6. Hvordan reagerede Peter da Jesus prøvede at lære apostlene ydmyghed, men hvordan behandlede Jesus ham?

⁶ Det var en betydningsfuld aften — den sidste aften i Jesu jordiske liv. Der var stadig meget Jesus gerne ville lære sine disciple — blandt andet ydmyghed. Han foregik dem med et godt eksempel ved ydmygt at vaske deres fødder, hvilket normalt var en opgave som den ringeste tjener tog sig af. Til at begynde med spurgte Peter Jesus om han virkelig ville vaske hans fødder. Dernæst afslog han at få sine fødder vasket. Og til sidst insisterede han på at Jesus ikke blot skulle vaske hans fødder, men også hans hænder og hans hoved! Jesus mistede ikke tålmodigheden, men forklarede stille og roligt vigtigheden og betydningen af det han gjorde. — Joh. 13:1-17.

7, 8. (a) På hvilke måder satte Peter Jesu tålmodighed yderligere på prøve? (b) Hvordan fortsatte Jesus med at være venlig og tilgivende?

⁷ Kort tid efter satte Peter Jesu tålmodighed yderligere på prøve. Apostlene begyndte at skændes om hvem af dem der var størst, og Peter spillede uden tvivl en rolle i dette pinlige optrin der udsprang af menneskelig stolthed. Jesus gav dem kun en mild tilrettevisning og roste dem endda for det gode de havde gjort; de havde trofast holdt sig til deres Herre. Han forudsagde imidlertid at de alle ville forlade ham. Peter svarede at han ville blive hos Jesus om det så skulle koste ham livet. Men Jesus sagde at Peter tværtimod ville fornægte ham tre gange den selv samme nat før en hane havde galet to gange. Det fik Peter til ikke blot at modsige Jesus, men også til pralende at sige at han ville vise sig mere trofast end alle de andre apostle. — Matt. 26:31-35; Mark. 14:27-31; Luk. 22:24-28; Joh. 13:36-38.

 ⁸ Var Jesus tæt på at miste tålmodigheden med Peter? Nej, i hele denne svære tid blev han ved med at fokusere på de gode egenskaber hos sine ufuldkomne apostle. Selvom han vidste at Peter ville fornægte ham, sagde han: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ (Luk. 22:32) Jesus viste altså at han havde tillid til at Peter ville genvinde sin åndelige sundhed og genoptage sin trofaste tjeneste. Et fantastisk eksempel på en venlig og tilgivende indstilling!

9, 10. (a) Hvilken irettesættelse havde Peter behov for i Getsemane Have? (b) Hvad minder Peters situation os om?

⁹ Da de senere befandt sig i Getsemane Have, måtte Jesus irettesætte Peter mere end én gang. Jesus anmodede både ham og Jakob og Johannes om at holde sig vågne mens han bad. Jesus var i dødsangst og havde brug for støtte, men Peter og de andre faldt i søvn gentagne gange. Alligevel kom Jesus med denne medfølende udtalelse som afspejlede hans tilgivelse: „Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ — Mark. 14:32-41.

¹⁰ Inden længe dukkede en pøbelskare op, bevæbnet med sværd og køller. Nu var der brug for dømmekraft og forsigtighed. Peter reagerede imidlertid overilet. Han trak sit sværd og slog efter en af mændene, ypperstepræstens træl Malkus, og huggede hans ene øre af. Stille og roligt irettesatte Jesus Peter, helbredte manden og fremsatte et princip om ikke at gribe til vold, et princip som hans disciple lader sig lede af den dag i dag. (Matt. 26:47-55; Luk. 22:47-51; Joh. 18:10, 11) Peter havde allerede gjort meget som krævede hans Herres tilgivelse. Hans situation minder os om at vi alle ofte begår synder. (Læs Jakob 3:2). Hvem af os har ikke hver eneste dag brug for at Gud tilgiver os? For Peter var natten dog langtfra forbi. Det værste lå stadig forude.

11, 12. (a) Hvordan viste Peter et vist mod efter at Jesus var blevet arresteret? (b) Hvordan stemte Peters handlemåde ikke med det han havde givet udtryk for?

¹¹ Jesus sagde til pøbelen at hvis det var ham de søgte, skulle de lade apostlene gå. Hjælpeløst så Peter til mens Jesus blev bundet, og derefter flygtede både han og de andre apostle.

¹² Under flugten standsede Peter og Johannes op, måske i nærheden af den tidligere ypperstepræst Annas’ hus, hvor Jesus blev forhørt første gang. Da Jesus blev ført væk derfra, fulgte Peter og Johannes efter, men „i god afstand“. (Matt. 26:58; Joh. 18:12, 13) Peter var ikke nogen kujon. Bare det at følge efter Jesus krævede en god portion mod. Pøbelen var jo bevæbnet, og Peter havde allerede  såret en mand. Men alligevel afspejlede Peters handlemåde her ikke den loyale kærlighed han havde givet udtryk for da han sagde at han var villig til at dø sammen med sin Herre hvis det blev nødvendigt. — Mark. 14:31.

13. Hvad er i realiteten den eneste måde man kan følge Jesus på?

¹³ Ligesom Peter prøver mange i dag at følge Kristus „i god afstand“ — på en sådan måde at ingen lægger mærke til det. Men som Peter selv skrev på et senere tidspunkt, kan man i realiteten kun følge Kristus ved at holde sig så nær til ham som muligt og efterligne hans eksempel i alt uanset konsekvenserne. — Læs 1 Peter 2:21.

14. Hvad foretog Peter sig i løbet af natten under retssagen mod Jesus?

¹⁴ Peter fulgte forsigtigt efter Jesus og kom til sidst op til porten der førte ind til et af Jerusalems mest imponerende palæer. Her boede den rige og magtfulde ypperstepræst, Kajfas. Sådanne boliger var sædvanligvis bygget omkring en gårdsplads med en indgangsport. Peter nåede hen til porten, men blev nægtet adgang. Johannes, der kendte ypperstepræsten og allerede var inde i gården, kom og fik dørvogtersken til at lukke Peter ind. Åbenbart holdt Peter sig ikke tæt til Johannes, og han prøvede heller ikke at komme ind i huset for at støtte sin Herre. Han blev på gårdspladsen, hvor nogle trælle og tjenere tilbragte de kølige nattetimer foran en klar ild, og betragtede de falske vidner mod Jesus der kom og gik mens retssagen stod på. — Mark. 14:54-57; Joh. 18:15, 16, 18.

15, 16. Forklar hvordan Jesu profeti om at Peter tre gange ville fornægte ham, gik i opfyldelse.

¹⁵ I lysskæret fra ilden kunne pigen der havde lukket Peter ind gennem porten, bedre se hans ansigt. Hun genkendte ham og sagde anklagende: „Du var også sammen med Jesus Galilæeren!“ Peter, der blev helt overrumplet, benægtede at han kendte Jesus, og lod som om han slet ikke vidste hvad pigen snakkede om. Han gik hen i nærheden af portbygningen for at undgå opmærksomhed, men en anden pige lagde mærke til ham og sagde også: „Den mand dér var sammen med Jesus Nazaræeren.“ Peter svor: „Jeg kender ikke det menneske!“ (Matt. 26:69-72; Mark. 14:66-68) Måske var det efter at Peter her anden gang havde fornægtet Jesus, at han hørte en hane gale, men han var helt ude af sig selv og huskede derfor ikke på den profeti Jesus havde udtalt blot nogle timer forinden.

¹⁶ Kort tid efter, da Peter stadig desperat forsøgte at undgå opmærksomhed, kom nogle mennesker der stod rundt om i gårdspladsen, hen imod ham. En af dem var i familie med Malkus, den træl som Peter havde såret med sit sværd. Han sagde til Peter: „Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?“ Peter følte sig trængt op  i en krog og ville gøre alt for at overbevise folk om at de tog fejl. Han svor derfor på at han talte sandt, åbenbart ved at sige at der skulle komme en forbandelse over ham hvis han løj. Dette var tredje gang Peter fornægtede Jesus. Ordene var knap nok kommet ud af Peters mund før han hørte en hane gale — for anden gang den nat. — Joh. 18:26, 27; Mark. 14:71, 72.

17, 18. (a) Hvordan reagerede Peter da det pludselig gik op for ham hvor alvorligt han havde svigtet sin Herre? (b) Hvilke tanker har sikkert plaget Peter?

¹⁷ Jesus var lige kommet ud på en balkon der vendte ud mod gården. I dette øjeblik så han ned på Peter, og deres øjne mødtes, som beskrevet i indledningen til dette kapitel. Pludselig gik det op for Peter hvor alvorligt han havde svigtet sin Herre. Helt knust af skyldfølelse forlod han gårdspladsen. Han gik ud i byens gader, og hans skridt blev oplyst af fuldmånen der var på vej ned. Hans syn sløredes da tårerne vældede frem. Han brød sammen og græd bitterligt. — Mark. 14:72; Luk. 22:61, 62.

¹⁸ Når man har begået et alvorligt fejltrin, kan man let tænke at ens synd er så stor at man ikke kan blive tilgivet. Sådanne tanker har sikkert også plaget Peter. Kunne han tilgives?

19. Hvilke følelser har Peter nok haft i forbindelse med sit svigt, men hvordan ved vi at han ikke lod sig helt overvælde af fortvivlelse?

¹⁹ Det er svært helt at sætte sig ind i den smerte Peter må have følt da morgenen gryede og dagens begivenheder efterhånden tog fart. Hvor må han have haft mange selvbebrejdelser da Jesus døde senere samme dag efter at have lidt i timevis! Peter må have gyst ved tanken om at han havde bidraget til Jesu lidelser på den dag der viste sig at blive den sidste i Jesu liv som menneske. Trods dyb sorg lod Peter sig dog ikke helt overvælde af fortvivlelse. Det ved vi fordi vi snart igen finder ham sammen med sine åndelige brødre. (Luk. 24:33) Der er ingen tvivl om at alle apostlene fortrød deres reaktion den foregående dystre nat, og de trøstede hinanden så godt de kunne.

20. Hvad kan vi lære af at betragte en stærk side hos Peter?

²⁰ Faktisk viser denne beretning os en meget stærk side hos Peter. Når en tjener for Gud snubler og falder, er dét der betyder mest, ikke hvor dybt han er faldet, men hvor besluttet han er på at rejse sig igen og få rettet op på situationen. (Læs Ordsprogene 24:16).  Peter viste ægte tro ved at mødes med sine brødre trods sin nedtrykthed. Når man er dybt bedrøvet eller tynget af anger, er det fristende at holde sig for sig selv, men det er farligt. (Ordsp. 18:1) Det klogeste er at holde sig tæt til sine trosfæller og genvinde sin åndelige styrke. — Hebr. 10:24, 25.

21. Hvilken nyhed hørte Peter fordi han var sammen med sine åndelige brødre?

²¹ Fordi Peter var sammen med sine åndelige brødre, hørte han den chokerende nyhed at Jesu legeme ikke lå i graven. Peter og Johannes løb hen til den grav hvor Jesus var blevet lagt, og hvis indgang var blevet forseglet. Johannes, der sandsynligvis var en yngre mand, kom først. Da han så at indgangen til graven var åben, tøvede han. Men det gjorde Peter ikke. Selvom han var forpustet, gik han straks ind. Graven var tom! — Joh. 20:3-9.

22. Hvad fik alle spor af sorg og tvivl i Peters hjerte til at forsvinde?

²² Troede Peter at Jesus var blevet oprejst? Ikke lige med det samme, selvom nogle trofaste kvinder fortalte at engle havde vist sig for dem og meddelt at Jesus var blevet oprejst fra de døde. (Luk. 23:55–24:11) Men sidst på dagen var alle spor af sorg og tvivl i Peters hjerte væk. Jesus var i live, nu som en mægtig åndeskabning! Han viste sig for alle sine apostle. Inden da gjorde han dog noget andet, noget der foregik under fire øjne. Apostlene sagde samme dag: „Herren er virkelig blevet oprejst og har vist sig for Simon!“ (Luk. 24:34) Og apostlen Paulus skrev senere om denne bemærkelsesværdige dag at Jesus „viste sig for Kefas, så for de tolv“. (1 Kor. 15:5) Kefas og Simon er andre navne for Peter. Altså viste Jesus sig for Peter denne dag — sandsynligvis på et tidspunkt da han var alene.

23. Hvorfor må kristne i dag der begår et fejltrin, huske på beretningen om Peter?

²³ Detaljerne fra dette rørende møde er ikke omtalt i Bibelen. De forbliver mellem Jesus og Peter. Vi kan kun tænke os til hvor bevæget Peter må have været over at se sin elskede Herre i live igen og få mulighed for at give udtryk for sin bedrøvelse og anger. Det Peter ønskede mest af alt, var at blive tilgivet. Vi kan være helt sikre på at Jesus tilgav Peter, og det i overmål. Kristne i dag der begår et fejltrin, må huske på beretningen om Peter. Vi må aldrig tro at Gud ikke vil kunne tilgive os. Jesus afspejler til fuldkommenhed sin Far, der „vil tilgive i rigt mål“. — Es. 55:7.

24, 25. (a) Beskriv Peters fiskeri om natten på Galilæas Sø. (b) Hvordan reagerede Peter på Jesu mirakel den næste morgen?

²⁴ Jesus gav sine apostle besked på at tage til Galilæa, hvor de ville møde ham igen. Da de kom dertil, bestemte Peter sig for at tage ud på Galilæas Sø og fiske. Flere af de andre tog med ham. Nu  befandt Peter sig igen på den sø hvor han tidligere havde tilbragt meget af sin tid. Bådens knirken, bølgeskvulpene og de groftvævede net mellem hans hænder må alt sammen have føltes trygt og velkendt. Hele den nat fangede mændene ikke noget. — Matt. 26:32; Joh. 21:1-3.

²⁵ Ved daggry var der imidlertid en skikkelse inde på bredden der kaldte på fiskerne og rådede dem til at kaste deres net ud på den anden side af båden. De fulgte rådet og fik en stor fangst på 153 fisk! Peter vidste hvem personen på bredden var, og han sprang straks i vandet og svømmede i land. På stranden gav Jesus sine  trofaste venner nogle fisk at spise som han havde tilberedt over en trækulsild. Han rettede sin opmærksomhed mod Peter. — Joh. 21:4-14.

26, 27. (a) Hvad gav Jesus tre gange Peter mulighed for? (b) Hvad viser at Jesus havde tilgivet Peter helt og fuldt?

²⁶ Jesus spurgte Peter om han elskede ham „mere end disse“ — idet han sikkert pegede på den store fiskefangst. Ville Peters hjerte være splittet mellem kærlighed til fiskeriet og kærlighed til Jesus? Ligesom Peter tre gange havde fornægtet Jesus, gav Jesus ham nu mulighed for tre gange at bekræfte sin kærlighed til ham mens hans venner hørte det. For hver gang Peter gjorde det, fortalte Jesus ham hvordan han skulle vise denne kærlighed: ved at give Kristi får, hans trofaste disciple, føde, ved at styrke dem og ved at være hyrde for dem og på denne måde sætte tjenesten for Gud over alt andet. — Luk. 22:32; Joh. 21:15-17.

²⁷ Jesus bekræftede hermed at Peter stadig kunne bruges af både ham og hans Far. Peter skulle udfylde en vigtig plads i menigheden under Kristi ledelse. Det må siges at være et stærkt vidnesbyrd om at Jesus havde tilgivet ham helt og fuldt! Jesu barmhjertighed har ikke kunnet undgå at røre Peter, og han lærte af sin fejl.

28. Hvordan levede Peter op til betydningen af sit navn?

²⁸ I mange år udførte Peter trofast den opgave han havde fået betroet. Han styrkede sine brødre, som Jesus havde givet ham påbud om aftenen før sin død. Venligt og tålmodigt virkede Peter som hyrde for Kristi disciple og gav dem føde. Den mand der hed Simon, levede op til det navn Jesus havde givet ham — Peter, eller Klippestykke — ved at blive en stabil, stærk og pålidelig støtte i menigheden. Det fremgår blandt andet af de to varme, personlige breve Peter skrev, og som blev en værdifuld del af Bibelen. Disse breve viser desuden at Peter aldrig glemte den lektion i tilgivelse han havde fået af Jesus. — Læs 1 Peter 3:8, 9; 4:8.

29. Hvordan kan vi efterligne Peters tro og hans Herres barmhjertighed?

²⁹ Vi kan også lære noget af den lektion Peter fik. Beder vi hver dag Gud om tilgivelse for de mange fejl vi begår? Er vi så også villige til at tage imod hans tilgivelse, og tror vi på at det er muligt at blive renset for synd? Og er vi tilgivende over for andre? Hvis det er tilfældet, efterligner vi Peters tro — og hans Herres barmhjertighed.