Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HISTORIE 10

Jesus var altid lydig

Jesus var altid lydig

Er det altid let for dig at være lydig mod far og mor? — Nogle gange er det svært. Ved du at Jesus var lydig både mod Jehova og sine forældre? — Hans eksempel kan hjælpe dig til at adlyde dine forældre, også når det ikke er let. Lad os lære mere om det.

Inden Jesus kom til jorden, var han sammen med sin Far, Jehova, i himlen. Men Jesus havde også forældre på jorden. De hed Josef og Maria. Ved du hvordan de blev hans forældre? —

Jehova udførte et mirakel, så Jesus kunne vokse inde i Marias mave, ligesom andre babyer vokser inde i deres mors mave. Cirka ni måneder senere blev Jesus født på jorden. Sådan gik det altså til at Maria og hendes mand, Josef, blev Jesu forældre her på jorden.

Da Jesus var 12 år, gjorde han noget der viste hvor meget han elskede sin Far, Jehova. Jesus og hans familie havde været på en lang rejse til Jerusalem for at fejre påsken. På vejen hjem kunne Josef og Maria ikke finde Jesus nogen steder. Ved du hvor han var? —

Hvorfor var Jesus i templet?

Josef og Maria skyndte sig tilbage til Jerusalem, og de ledte efter Jesus alle vegne. De var meget bekymrede, for de kunne ikke finde ham. Men efter tre dage fandt de ham i templet! Ved du hvorfor Jesus var i templet? — Fordi han i templet kunne lære om sin Far, Jehova. Jesus elskede Jehova og ville gerne lære hvordan han kunne glæde ham. Ja, mens Jesus voksede op og blev en mand, adlød han altid Jehova. Jesus adlød selv når det var svært for ham, og når han blev udsat for noget ondt. Var Jesus også lydig mod Josef og Maria? — Ja, det siger Bibelen at han var.

Hvad kan du lære af Jesus? — Du må adlyde far og mor, også når det er svært for dig. Vil du gøre det? —