Åbenbaringen 1:1-20

1  En åbenbaring*+ ved Jesus Kristus, som Gud gav ham+ for at vise sine trælle+ det der snart* skal ske.+ Og han udsendte sin engel+ og fremstillede det gennem ham i tegn+ for sin træl Johannes,+  som har vidnet om det ord Gud gav+ og om det vidnesbyrd Jesus Kristus aflagde,+ ja om alt det han har set.  Lykkelig+ er den som oplæser+ denne profetis ord og de som hører dem+ og som overholder det der står skrevet i den,+ for den fastsatte tid er nær.+  Johannes til de syv menigheder+ som er i [provinsen] Asien: Måtte I have ufortjent godhed og fred fra „den som er* og som var og som kommer“,+ og fra de syv ånder+ som er foran hans trone,  og fra Jesus Kristus, „det trofaste vidne“,+ „den førstefødte af de døde“+ og „herskeren over jordens konger“.+ Ham som elsker os+ og har løst os fra vore synder ved sit eget blod+ —   og han gjorde os til et kongerige,+ præster+ for sin Gud og Fader — ja, ham tilkommer herligheden og magten for evigt.+ Amen.  Se! Han kommer med skyerne,+ og hvert øje skal se ham,+ også de der har gennemboret ham;+ og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.+ Ja, amen.  „Jeg er Alʹfa og Omeʹga,“*+ siger Jehova* Gud, „den som er og som var og som kommer,+ den Almægtige.“*+  Jeg, Johannes, som er jeres broder og delagtig med jer i trængselen+ og riget+ og udholdenheden+ i samfund med Jesus,+ befandt mig på den ø som kaldes Patʹmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet* om Jesus.*+ 10  Ved inspiration*+ befandt jeg mig+ på Herrens dag,*+ og jeg hørte bag mig en kraftig stemme,+ som [lyden] af en trompet, 11  der sagde: „Hvad du ser skal du skrive+ i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder,+ i Eʹfesus+ og i Smyrʹna+ og i Perʹgamum+ og i Tyatiʹra+ og i Sarʹdes+ og i Filadelʹfia+ og i Laodikeʹa.“+ 12  Og jeg vendte mig for at se den stemme som talte med mig, og da jeg havde vendt mig så jeg syv guldlampestandere,+ 13  og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn,+ iført en klædning der nåede ned til fødderne, og med et guldbælte spændt om brystet. 14  Endvidere var hans hoved og hans hår hvidt+ som hvid uld, som sne, og hans øjne som en ildflamme;+ 15  og hans fødder var ligesom fint kobber+ når det gløder i en ovn; og hans stemme+ var som lyden af mange vande. 16  Og han havde i sin højre hånd syv stjerner,+ og af hans mund udgik et langt, skarpt, tveægget sværd,+ og hans ansigt var som solen når den skinner i sin kraft.+ 17  Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder. Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: „Vær ikke bange.+ Jeg er den Første*+ og den Sidste+ 18  og den levende;+ og jeg var død,+ men se! jeg lever i evighedernes evigheder,+ og jeg har dødens+ og Haʹdes’* nøgler.+ 19  Skriv derfor ned hvad du har set og det som er og det som skal ske efter dette.+ 20  Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner+ som du så på min højre hånd, og [om] de syv guldlampestandere:+ De syv stjerner betyder* syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.+

Fodnoter

Ordr.: „i hast“.
Ordr.: „afdækning (afsløring)“. Gr.: Apokaʹlypsis; lat.: Apocalypʹsis.
Ordr.: „den værende (eksisterende)“. Gr.: ho ōn. Se 2Mo 3:14, fdn.
El.: „A og Å“, „A og Z“. Gr.: τὸ Ἄλφα καὶ τὸ Ὦ (to Alʹfa kai to Ō[meʹga]), det første og det sidste bogstav i det gr. alfabet; Syh J22: „Alæf og Taw“.
Se Till. 1D.
„den Almægtige“. Gr.: ho pantokraʹtōr; lat.: Omniʹpotens; J18(hebr.): ’El Sjaddajʹ, „Gud den Almægtige“; J17,22(hebr.): ’Ælohēʹ Tseva’ōthʹ, „Hærstyrkers Gud“. Se Rut 1:20, fdn. til „den Almægtige“.
Ordr.: „på grund af Guds ord og Jesu vidnesbyrd (vidnesbyrdet om Jesus)“.
„havde . . . vidnet“. Ordr.: „vidnesbyrdet“. Gr.: tēn martyriʹan; lat.: testimoʹnium.
„Ved inspiration“. El.: „I ånd“. Gr.: en pneuʹmati; lat.: in spiʹritu.
El.: „Jeg kom under inspiration på Herrens dag“.
„Første“, אVgSyh; A: „Førstefødte“.
„Hades’“, אA; SyhJ7,8,13,16-18,22: „Sheols“. Se Till. 4B.
El.: „er“.