Åbenbaringen 14:1-20
14 Og jeg så, og se! Lammet+ stod på Zions Bjerg,+ og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind,+ som havde dets navn og dets Faders navn+ skrevet på deres pander.
2 Og jeg hørte en lyd fra himmelen som lyden af mange* vande+ og som lyden af kraftig torden; og lyden som jeg hørte, var som af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe+ og spiller på deres harper.
3 Og de synger+ ligesom en ny sang+ foran tronen og foran de fire levende skabninger+ og de ældste;*+ og ingen var i stand til at lære* den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind,+ som er blevet købt+ fra jorden.
4 Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder;+ ja, de er jomfruer.+ Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen.+ Disse er blevet købt+ fra menneskeslægten som en førstegrøde+ for Gud og for Lammet,
5 og i deres mund er der ikke fundet løgn;+ de er dadelfri.+
6 Og jeg så en anden engel flyve midt på himmelen,*+ og han havde en evigvarende god nyhed+ at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk,+
7 idet han sagde med høj røst: „Frygt Gud+ og giv ham ære,+ for hans doms time er kommet,+ ja tilbed ham som har dannet+ himmelen og jorden og hav og vandkilder.“+
8 Og endnu en engel,* nummer to, fulgte efter og sagde: „Hun er faldet! Babylon+ den Store er faldet,+ hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts* harmes vin!“+
9 Og endnu en engel, nummer tre, fulgte efter dem og sagde med høj røst: „Hvis nogen tilbeder vilddyret+ og dets billede+ og modtager et mærke på sin pande eller på sin hånd,+
10 så skal han også drikke af Guds harmes vin som er skænket ufortyndet i hans vredes bæger,+ og han skal pines+ med ild og svovl+ for de hellige engles øjne og for Lammets øjne.
11 Og deres pines røg stiger op i evighedernes evigheder,+ og de har ingen hvile dag og nat, de som tilbeder vilddyret og dets billede, og enhver som modtager dets navns mærke.+
12 Her gælder det de helliges udholdenhed,+ de som holder sig til Guds bud+ og Jesu tro.“+
13 Og jeg hørte en stemme fra himmelen sige: „Skriv: Lykkelige er de døde+ som dør i samhørighed med Herren+ fra nu af.+ Ja, siger ånden, lad dem hvile* fra deres slid, for det de har gjort,* følger med dem.“
14 Og jeg så, og se! en hvid sky, og på skyen sad en ligesom en menneskesøn,+ med en guldkrone+ på sit hoved og en skarp segl i sin hånd.
15 Og en anden engel kom ud fra tempel[helligdommen]* og råbte med høj røst til ham som sad på skyen: „Gå i gang med din segl og høst,+ for timen er kommet til at høste, for jordens høst+ er fuldmoden.“*+
16 Og han som sad på skyen svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.
17 Og en anden engel igen kom ud fra tempel[helligdommen]* som er i himmelen,+ og også han havde en skarp segl.
18 Og en anden engel igen kom ud fra alteret, og han havde myndighed over ilden.+ Og han råbte med høj røst til ham som havde den skarpe segl, og sagde: „Gå i gang med din skarpe segl og indhøst klaserne på jordens vintræ,+ for dets druer er blevet modne.“
19 Og engelen+ svang sin segl over jorden og indhøstede jordens vintræ,+ og han kastede det i Guds harmes store vinperse.+
20 Og vinpersen blev trådt uden for byen,+ og blod kom ud af vinpersen [og stod] helt op til hestenes+ bidsler på en strækning af et tusind og seks hundrede stadier.*+
Fodnoter
^ El.: „store“.
^ El.: „mestre“, „lære fuldt ud“.
^ Gr.: presbyteʹrōn.
^ El.: „i meridianen“, „i zenit“, „lige over hovedet“.
^ Se Till. 5A.
^ „engel“, אcACSyh; mangler i P47א*.
^ „det de har gjort“. Ordr.: „deres gerninger“.
^ „lad dem hvile“. El.: „for at de kan hvile“.
^ El.: „den guddommelige bolig“. Gr.: tou naouʹ; J17,18,22(hebr.): hahēkhalʹ, „paladset (templet)“.
^ El.: „er udtørret“.
^ Ca. 296 km. En stadie var 1/8 romersk mil, ca. 185 m.
