Åbenbaringen 16:1-21

16  Og jeg hørte en høj røst+ fra helligdommen sige til de syv engle: „Gå hen og udgyd Guds harmes+ syv skåle over jorden.“  Og den første+ gik hen og udgød sin skål over jorden.+ Og der kom slemme og ondartede sår+ på de mennesker som havde vilddyrets mærke+ og som tilbad dets billede.+  Og den anden+ udgød sin skål i havet.+ Og det blev til blod+ som af en død, og hver levende sjæl døde, [ja,] de der var i havet.+  Og den tredje+ udgød sin skål i floderne+ og vandenes kilder. Og de blev til blod.+  Og jeg hørte vandenes engel sige: „Retfærdig er du,* du som er og som var,+ den Loyale,+ fordi du har afsagt disse kendelser,+  for de udgød helliges og profeters blod,+ og du har givet dem blod+ at drikke. De fortjener det.“+  Og jeg hørte alteret sige: „Ja, Jehova* Gud, du Almægtige,+ sande og retfærdige er dine domme.“+  Og den fjerde+ udgød sin skål over solen; og det blev givet [solen]* at svide+ menneskene med ild.  Og menneskene blev svedet med stor hede, men de spottede Guds navn,+ han som har myndigheden+ over disse plager, og de ændrede ikke sind for at give ham ære.+ 10  Og den femte udgød sin skål over vilddyrets+ trone. Og dets rige blev formørket,+ og de begyndte at tygge deres tunger af smerte, 11  men de spottede+ himmelens Gud for deres smerter og for deres sår, og de ændrede ikke sind med hensyn til deres gerninger. 12  Og den sjette+ udgød sin skål over den store flod Euʹfrat,+ og dens vand tørrede bort,+ så vejen kunne være beredt for kongerne+ fra solens opgang. 13  Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser*+ [der så ud] ligesom frøer,+ komme ud af dragens+ mund og ud af vilddyrets+ mund og ud af den falske profets*+ mund. 14  De er i virkeligheden udtalelser inspireret+ af dæmoner* og gør tegn,+ og de går ud til kongerne+ på hele den beboede jord*+ for at samle dem til krigen+ på Guds, den Almægtiges, store dag.+ 15  „Se! Jeg kommer* som en tyv.+ Lykkelig er den der holder sig vågen+ og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“+ 16  Og de samlede dem på det sted* der på hebraisk kaldes Har-Mageʹdon.*+ 17  Og den syvende udgød sin skål over luften.+ Og der lød en høj røst+ fra helligdommen, fra tronen, som sagde: „Det er sket!“ 18  Og der kom lyn og stemmer og tordener, og der kom et så stort jordskælv+ som der ikke har været siden der kom mennesker på jorden,+ så omfattende et jordskælv,+ så stort. 19  Og den store by+ deltes i tre dele, og nationernes byer faldt sammen; og Babylon* den Store+ blev husket for Guds øjne, så han gav hende bægeret med sin vredes harmes vin.+ 20  Og hver en ø flygtede, og bjerge fandtes ikke.+ 21  Og store hagl+ af en talents* vægt kom ned fra himmelen over menneskene, og menneskene spottede+ Gud på grund af haglplagen,+ fordi plagen var meget stor.

Fodnoter

„du“, אACVgSyh; TR: „du, Herre“; J7,8,13,14,16: „du, Jehova“.
Se Till. 1D.
Ordr.: „den“.
El.: „urene ånder“.
„falske profets“. Gr.: pseudoprofēʹtou; lat.: pseudopropheʹtae; J17,22(hebr.): nevī’ʹ hasjsjæʹqær.
„den beboede jord“. Ordr.: „den beboede“. Gr.: tēs oikoumeʹnēs, fem. sing., „jord“ underforstået.
El.: „De er i virkeligheden dæmoners ånder“.
„Jeg kommer“, אcAVgSyh; א*: „Han kommer“.
„på det sted“, אVgSyh; A: „ved den flod“.
El.: „Harmagedon“. Gr.: Har Magedōnʹ; lat.: Hermageʹdon; J18,22(hebr.): Har Meghiddōnʹ, „Megiddos Bjerg“.
Gr.: Babylōnʹ; J17,22(hebr.): Bavælʹ.
Ca. 20,4 kg.