1. Krønikebog 13:1-14

13  Derpå rådslog David med tusindførerne og hundredførerne, med alle anførerne;+  og David sagde da til hele Israels menighed:* „Hvis det efter jeres mening er godt og det har Jehova vor Guds godkendelse, så lad os sende bud til de øvrige af vore brødre i alle Israels landområder+ og sammen med dem til præsterne+ og levitterne+ i deres byer+ med græsgange, og lad dem samle sig hos os.  Og lad os føre vor Guds ark+ over til os.“ De havde nemlig ikke interesseret sig for den i Sauls dage.+  Da sagde hele menigheden at man skulle gøre således, for det var ret i hele folkets øjne.+  Altså sammenkaldte+ David hele Israel fra Sjiʹhor i Ægypten*+ til indgangen til Haʹmat*+ for at hente den [sande] Guds ark+ fra Kirʹjat-Jeʹarim.+  Og David og hele Israel tog op til Baʹala,+ til Kirʹjat-Jeʹarim, som tilhører Juda, for at bringe den [sande] Guds ark op derfra, [arken for] Jehova, som troner på keruber,+ hvor [hans] navn påkaldes.  De lod imidlertid den [sande] Guds ark køre på en ny vogn+ fra Abinaʹdabs hus, og Uzʹza og Aʹjo+ førte vognen.  Og David og hele Israel fejrede+ det med fuld styrke foran den [sande] Gud og med sange+ og lyrer+ og harper+ og tamburiner+ og cymbler og trompeter.+  Men da de kom til Kiʹdons tærskeplads,+ rakte Uzʹza hånden ud for at gribe fat i arken,+ fordi okserne næsten fik [vognen] til at vælte. 10  Da blussede Jehovas vrede op mod Uzʹza, så han slog ham fordi han havde rakt hånden ud mod arken,+ og han døde dér foran Gud.+ 11  Men David blev vred+ fordi Jehova havde tilføjet Uzʹza et brud. Og den dag i dag kalder man stedet dér Peʹrez-Uzʹza.* 12  Og David blev på den dag bange for den [sande] Gud+ og sagde: „Hvordan kan jeg bringe den [sande] Guds ark hjem til mig?“+ 13  Og David flyttede ikke arken hen til sig i Davidsbyen, men han fik den sat til side i gittitten+ Oʹbed-Eʹdoms+ hus. 14  Den [sande] Guds ark blev nu hos Oʹbed-Eʹdoms husstand, i hans hus,+ i tre måneder; og Jehova velsignede+ Oʹbed-Eʹdoms hus og alt hvad der var hans.

Fodnoter

„menighed“. Hebr.: qehalʹ. Gr.: ekklēsiʹai.
El.: „fra Ægyptens flod“. Hebr.: min-sjīchōrʹ Mitsraʹjim; Vgc(lat.): a Siʹhor Aegypʹti.
Se Jos 13:5, fdn. til „Hamat“.
Betyder „et brud mod Uzza“, „Uzzas brud“.