1. Krønikebog 16:1-43
16 De bragte så den [sande] Guds ark ind+ og stillede den inde i det telt som David havde rejst til den.+ Derpå frembar de brændofre og fællesskabsofre for den [sande] Guds* ansigt.+
2 Da David var færdig med at ofre brændofrene+ og fællesskabsofrene,+ velsignede+ han folket i Jehovas navn.+
3 Desuden uddelte+ han et rundt brød, en kage af dadler og en kage af rosiner til hver enkelt af israelitterne, både mand og kvinde.
4 Derpå indsatte han nogle af levitterne+ som tjenere*+ foran Jehovas ark, både til at minde om+ og takke+ og lovsynge+ Jehova, Israels Gud:
5 Aʹsaf+ som overhoved, og næst efter ham Zekarʹja, [samt] Jeʹiel og Sjemiʹramot og Jeʹhiel og Mattitʹja og Eʹliab og Benaʹja og Oʹbed-Eʹdom og Jeʹiel+ med harpeinstrumenter og lyrer,+ og Aʹsaf+ med cymblerne, som han lod lyde,+
6 og præsterne Benaʹja og Jahaʹziel med trompeterne+ [til at blæse i] til stadighed foran den [sande] Guds pagts ark.
7 Dengang, på den dag, bidrog+ David for første gang med takkesang+ til Jehova ved Aʹsaf+ og hans brødre:
8 „Tak Jehova,+ påkald hans navn,+gør hans gerninger kendt blandt folkene!+
9 Syng+ for ham, syng og spil for ham,+tal om alle hans undere!+
10 Ros jer af hans hellige+ navn.+Måtte hjertet fryde sig hos dem der søger Jehova.+
11 Ty til Jehova og hans styrke.+Søg til stadighed hans ansigt.+
12 Husk de undere som han har udført,+hans mirakler* og dommene fra hans mund,+
13 [I der er] hans tjener Israels afkom,*+Jakobs sønner, hans udvalgte.+
14 Han er Jehova vor Gud.+Hans domme+ er på hele jorden.
15 Husk hans pagt til fjerne tider,+det ord han påbød, i tusind generationer,+
16 den [pagt] han sluttede med Abraham,+og hans ed til Isak,+
17 ja, den som han stadfæstede for Jakob som en forordning,+for Israel som en pagt til fjerne tider,+
18 idet han sagde: ’Til dig giver jeg Kaʹna’ans land+som jeres arvelod.’+
19 [Det var] dengang I var få i tal,+ja, meget få, og boede som udlændinge i det.+
20 Så vandrede de omkring fra nation til nation,+fra et rige her til et folk dér.+
21 Han tillod ingen at udbytte dem,+men for deres skyld retledte han konger:+
22 ’Rør ikke mine salvede,*og gør ikke mine profeter noget ondt.’+
23 Syng for Jehova, [I der bor på] hele jorden.+Fortæl dag efter dag om hans frelse.+
24 Forkynd om hans herlighed blandt nationerne,om hans undere blandt alle folkeslagene.
25 For Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål,+og han er mere frygtindgydende end alle [andre] guder.*+
26 For alle folkeslagenes guder er afguder;*+men Jehova har frembragt himmelen.+
27 Der er værdighed og pragt foran ham,+styrke og glæde på hans sted.+
28 Tilskriv Jehova, I folkeslagenes slægter,tilskriv Jehova herlighed og styrke.+
29 Tilskriv Jehova hans navns herlighed;+frembær en gave og gå ind foran hans ansigt.+Bøj jer for Jehova i hellig prydelse.+
30 Vrid jer i veer på grund af ham, [I der bor på] hele jorden!Ja, det frugtbare land* bliver grundfæstet,så det ikke kan rokkes.+
31 Lad himmelen fryde sig og lad jorden juble,+og lad dem sige blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge!’+
32 Lad havet og det der fylder det tordne,+lad marken og alt hvad der er på den juble af glæde.+
33 Lad samtidig skovens træer råbe af glæde på grund af Jehova,+for han er kommet for at dømme jorden.+
34 Tak Jehova, for han er god;+for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+
35 Og sig: ’Frels os, vor frelses Gud,+og saml os sammen og udfri os fra nationerne,+så vi kan takke dit hellige navn,+ vise vor begejstring i lovsang til dig.+
36 Velsignet være Jehova, Israels Gud, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.’“+
Så sagde hele folket: „Amen!“ og der var lovsang til Jehova.*+
37 Derpå efterlod han Aʹsaf+ og hans brødre dér foran Jehovas pagts ark til at gøre tjeneste+ foran arken til stadighed i overensstemmelse med hvad der krævedes dag for dag;+
38 og Oʹbed-Eʹdom og hans brødre, otteogtres; og Jeduʹtuns søn Oʹbed-Eʹdom og Hoʹsa som portvagter;
39 og præsten Zaʹdok+ og hans brødre præsterne foran Jehovas teltbolig på den høj som var i Giʹbeon,+
40 for at de til stadighed skulle bringe brændofre til Jehova på brændofferalteret morgen og aften og [sørge] for alt hvad der stod skrevet i den lov som Jehova havde pålagt Israel;+
41 og sammen med dem Heʹman+ og Jeduʹtun og resten af de udvalgte mænd som var udpeget+ ved navn til at takke Jehova,+ for „hans loyale hengivenhed varer evindelig“;+
42 og sammen med dem Heʹman+ og Jeduʹtun+ til at lade trompeterne+ og cymblerne lyde, samt instrumenterne til ledsagelse af sangen til den [sande] Gud; og Jeduʹtuns sønner+ ved porten.
43 Til sidst drog hele folket bort, hver til sit hus,+ og David vendte om for at velsigne sin husstand.
Fodnoter
^ „den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ; gr.: tou theouʹ; Sy: „Jehovas ark“.
^ „mirakler“. El.: „varsler“, „tegn“.
^ Ordr.: „sæd“.
^ „mine salvede“. Hebr.: bimsjīchajʹ; gr.: tōn christōnʹ mou; syr.: lamsjichaj; lat.: chriʹstos meʹos.
^ „guder“. Hebr.: ’ælohīmʹ.
^ El.: „værdiløse guder“. Hebr.: ’ælīlīmʹ; LXXVg: „afgudsbilleder“; Sy: „gudebilleder“.
^ „det frugtbare land“. Hebr.: tevelʹ; gr.: hē gē; lat.: orʹbem, „(jordens) kreds“.
^ El.: „Og lad hele folket sige: ’Amen!’ og de skal lovsynge Jehova.“ Vg: „Og lad hele folket sige: ’Amen!’ og en hymne til Jehova.“
