1. Krønikebog 20:1-8

20  Næste forår,+ ved den tid kongerne drager ud,+ anførte Joʹab hærens kampstyrker+ og hærgede Amʹmons sønners land og kom og belejrede Rabʹba,+ mens David blev i Jerusalem; derpå slog Joʹab Rabʹba+ og nedrev den.  Men David tog kronen af Malʹkams* hoved+ og fandt at den havde en vægt på en guldtalent,* og der var kostbare sten* på den; og den blev sat på Davids hoved. Og byttet fra byen bragte han ud i store mængder.+  Og folkene som var i den, førte han ud, og han satte dem til at arbejde+ ved stensave og jernhakker og økser,*+ og sådan gjorde David ved alle Amʹmons sønners byer. Derpå vendte David og hele folket tilbage til Jerusalem.  Og efter dette udbrød der krig med filistrene+ ved Geʹzer.+ Da var det at husjatitten Sibʹbekaj+ slog Sipʹpaj* ihjel, en af refaitternes*+ efterkommere, så de blev undertvunget.  Og der blev atter krig med filistrene; Jaʹirs søn Elhaʹnan+ slog da Lahʹmi ihjel, gittitten Goʹliats*+ broder, hvis spydskaft var som en vævebom.+  Og der blev atter krig, ved Gat.+ Og der var en mand af usædvanlig størrelse,+ med seks fingre [på hver hånd] og seks tæer [på hver fod], i alt fireogtyve,+ og også han nedstammede fra refaitterne.*+  Da han smædede+ Israel, slog Joʹnatan,* en søn af Davids broder Sjimʹa,+ ham ihjel.  Disse nedstammede fra refaitterne+ i Gat,+ men de faldt+ for Davids hånd og for hans tjeneres hånd.

Fodnoter

„deres konge Molkols“, LXX; Vg: „Melkoms“. Se 2Sa 12:30, fdn. til „Malkams“.
Se Till. 8A.
El.: „der var en kostbar sten“.
„økser“, ved en lille tekstrettelse i overensstemmelse med 2Sa 12:31; M: „stensave“.
„Saf“ i 2Sa 21:18.
„refaitternes“. BHK(hebr.): haRefa’īmʹ; Vg: „Rafaims“; LXX: „kæmpernes“.
El.: „Goliat fra Gats“.
Ordr.: „(også han blev født) til Rafa“. Hebr.: lehaRafa’ʹ. Faderens navn står her for hele slægten af kæmper.
Ordr.: „Jehonatan“.