1. Krønikebog 23:1-32

23  Men David selv var blevet gammel+ og mæt af dage, og derfor gjorde han sin søn Salomon+ til konge over Israel.  Endvidere samlede han alle Israels fyrster+ og præsterne+ og levitterne.+  Og levitterne blev talt fra trediveårsalderen og opefter;+ og deres antal, hoved for hoved, våbenfør mand for våbenfør mand, blev otteogtredive tusind.  Af disse var der fireogtyve tusind til at føre tilsyn med arbejdet i Jehovas hus; og som forstandere+ og dommere+ seks tusind;  og fire tusind portvagter+ og fire tusind der sang lovsange+ til Jehova med [akkompagnement af] instrumenterne+ hvorom [David sagde:] „Jeg har lavet dem til lovsangen.“  Derpå delte David dem i skifter+ efter Leʹvis+ sønner, Gerʹsjon, Keʹhat og Meraʹri.  Af gersjonitterne var der Laʹdan og Sjimʹi.  Laʹdans sønner var Jeʹhiel,+ overhovedet, og Zeʹtam og Joel,+ tre.  Sjimʹis sønner var Sjeʹlomot og Haʹziel og Haʹran, tre. Dette var overhovederne for Laʹdans fædrenehuse. 10  Og Sjimʹis sønner var Jaʹhat, Ziʹna* og Jeʹusj og Beriʹa. Disse fire var Sjimʹis sønner. 11  Og Jaʹhat blev overhoved, og Ziʹza var den anden. Jeʹusj og Beriʹa havde ikke mange sønner, så de blev regnet for [ét] fædrenehus+ og én tilsynsgruppe. 12  Keʹhats sønner+ var Amʹram, Jizʹhar,+ Heʹbron+ og Uzʹziel,+ fire. 13  Amʹrams sønner var Aron+ og Moses.+ Men Aron blev skilt ud+ for at han kunne hellige* Det Allerhelligste,+ han og hans sønner til fjerne tider, for at bringe røgoffer+ foran Jehova, forrette tjeneste for ham+ og udtale velsignelse+ i hans navn til fjerne tider. 14  Hvad angår den [sande] Guds mand*+ Moses, så blev hans sønner fortsat nævnt sammen med levitternes stamme.+ 15  Moses’ sønner var Gerʹsjom+ og Elieʹzer.+ 16  Gerʹsjoms sønner var Sjeʹbuel,*+ som var overhoved. 17  Og Elieʹzers sønner var Rehabʹja,+ som var overhoved; og Elieʹzer fik ikke andre sønner, men Rehabʹjas sønner blev overmåde mange. 18  Jizʹhars sønner+ var Sjeʹlomit,+ som var overhoved. 19  Heʹbrons sønner var Jeriʹja, som var overhoved; Amarʹja var den anden, Jahaʹziel den tredje og Jekamʹam+ den fjerde. 20  Uzʹziels+ sønner var Miʹka, som var overhoved; og Jissjiʹja var den anden. 21  Meraʹris sønner+ var Maʹli og Muʹsji.+ Maʹlis sønner var Eleaʹzar+ og Kisj. 22  Men Eleaʹzar døde, og han havde ingen sønner, kun døtre. Så tog deres brødre, Kisj’ sønner, dem [som hustruer].+ 23  Muʹsjis sønner var Maʹli og Eʹder og Jeʹremot,+ tre. 24  Dette var Leʹvis sønner efter deres fædrenehuse,+ overhovederne for fædrenehusene, deres tilsynsmænd, i det antal navne der var, hoved for hoved,* de der udførte arbejdet med tjenesten+ i Jehovas hus, fra tyveårsalderen og opefter.+ 25  For David havde sagt: „Jehova, Israels Gud, har givet sit folk hvile,+ og han vil blive boende i Jerusalem til fjerne tider.+ 26  Og levitterne skal heller ikke [længere] bære teltboligen eller nogen af alle redskaberne til tjenesten ved den.“+ 27  I overensstemmelse med Davids sidste ord+ var det nemlig antallet af Leʹvis sønner fra tyveårsalderen og opefter [man tog]. 28  For de skulle stå til disposition* for Arons sønner+ ved tjenesten i Jehovas hus, i forbindelse med forgårdene+ og spiserummene+ og renselsen af alt det hellige+ og udførelsen af tjenesten i den [sande] Guds hus, 29  og i forbindelse med de stablede brød+ og det fine mel+ til kornofferet og de usyrede fladbrød+ og bageplade[kagerne]+ og den rørte+ dej og alt med at måle mængde og størrelse;+ 30  og med at stå+ morgen efter morgen+ for at takke+ og lovsynge+ Jehova, og det samme om aftenen; 31  og med til stadighed for Jehovas ansigt at bringe alle brændofre til Jehova på sabbatterne,+ ved nymånerne+ og ved festtiderne,+ i det rette antal som gjaldt for dem. 32  Og de skulle tage vare på bevogtningen+ af mødeteltet og bevogtningen af det hellige sted+ og bevogtningen af Arons sønner, deres brødre, i forbindelse med tjenesten i Jehovas hus.+

Fodnoter

„Zina“, M; LXXVg, ét hebr. ms. og v. 11: „Ziza“.
„for at han kunne hellige (behandle . . . som helligt)“. Hebr.: lehaqdīsjōʹ; gr.: tou hagiasthēʹnai.
„den [sande] Guds mand“. Hebr.: ’īsj ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
Betyder „han vendte tilbage til Gud“ el. „Guds fange“; i 24:20: „Sjubael“. Formodentlig er der tale om en søn el. efterkommer af Moses’ søn Gersjom.
„hoved for hoved“. Ordr.: „efter deres hovedskaller“.
Ordr.: „hånd“.