1. Johannes 3:1-24
3 Se hvilken kærlighed+ Faderen har skænket os, at vi kan kaldes Guds børn;+ og det er vi. Det er derfor verden+ ikke kender os, for den har ikke lært ham at kende.+
2 I elskede, nu er vi Guds børn,+ men det er endnu ikke blevet gjort kendt hvad vi skal blive.+ Vi ved at når han* gøres kendt+ skal vi blive som han,+ for vi skal se ham som han er.+
3 Og enhver der har dette håb til ham, renser+ sig selv, ligesom Han er ren.+
4 Enhver som øver* synd+ øver også lovløshed,+ og synd+ er således lovløshed.
5 I ved også at Han blev gjort kendt for at tage [vore] synder* bort,+ og der er ikke synd+ i ham.
6 Enhver som forbliver i samhørighed+ med ham øver ikke synd;+ enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at kende.+
7 Børnlille, lad ingen vildlede jer; den der øver retfærdighed er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.+
8 Den der øver synd er af Djævelen,* for Djævelen har syndet fra begyndelsen.*+ Derfor blev Guds søn gjort kendt,+ nemlig for at nedbryde Djævelens gerninger.+
9 Enhver der er født* som følge af Gud øver ikke synd,+ for Hans sæd forbliver i ham, og han kan ikke øve synd, for han er blevet født som følge af Gud.+
10 Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed+ er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.+
11 For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen,*+ at vi skal elske hinanden,+
12 og ikke [være] som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.+ Og af hvilken grund slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde,+ men hans broders retfærdige.+
13 I skal ikke undre jer, brødre, over at verden hader jer.+
14 Vi ved at vi er gået over fra døden til livet,+ for vi elsker brødrene.+ Den der ikke elsker, forbliver i døden.+
15 Enhver der hader+ sin broder er en manddraber,+ og I ved at ingen manddraber+ har evigt liv blivende i sig.+
16 Ved dette har vi lært kærligheden at kende,+ at Han satte sin sjæl* til for os;+ og vi er skyldige at sætte [vore] sjæle* til for brødrene.+
17 Men den der har denne verdens midler at leve af+ og ser sin broder lide nød+ og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham,+ hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?+
18 Børnlille, lad os ikke elske+ med ord, heller ikke med tungen,+ men i gerning+ og sandhed.+
19 På dette skal vi kende at vi er af sandheden,+ og vi skal berolige* vort hjerte over for ham
20 med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for,+ for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.+
21 I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer [os], har vi frimodighed i tale over for Gud;+
22 og hvad vi end beder om, får vi fra ham,+ fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.+
23 Ja, dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns Jesu Kristi navn+ og elske hinanden,+ sådan som han har givet os bud om.
24 Og den som holder hans bud forbliver i samhørighed med ham, og han i samhørighed med denne;+ og ved dette erkender vi at han forbliver i samhørighed med os,+ som følge af den ånd+ han gav os.
Fodnoter
^ El.: „det“.
^ „øver“. El.: „bliver ved med at gøre“.
^ Ordr.: „synderne“.
^ „af Djævelen“. Gr.: ek tou diaboʹlou; lat.: ex diaʹbolo; J17,18,22(hebr.): min-hasSatanʹ.
^ El.: „fra han begyndte“.
^ Ordr.: „der er blevet avlet“.
^ „fra begyndelsen“. Gr.: ap’ archēsʹ; lat.: ab iniʹtio; J17(hebr.): mero’sjʹ.
^ El.: „sit liv“. Gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam; J17,18,22(hebr.): nafsjōʹ. Se Till. 4A.
^ El.: „[vort] liv“. Ordr.: „sjælene“.
^ Ordr.: „overtale“, „overbevise“.
