1. Johannes 4:1-21
4 I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse,*+ men prøv de inspirerede udtalelser* for at se om de er af Gud,+ for mange falske profeter er draget ud i verden.+
2 I kender den inspirerede udtalelse fra Gud+ på dette: Enhver inspireret udtalelse der bekender Jesus Kristus som kommet i kødet, er af Gud,+
3 men enhver inspireret udtalelse som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud.+ Og dette er antikrists [inspirerede udtalelse] som I har hørt skal komme,+ og allerede nu er den i verden.+
4 I er af Gud, børnlille, og I har sejret over dem,+ fordi han som er i samhørighed+ med jer er større+ end han som er i samhørighed med verden.+
5 De er af verden;+ derfor taler de [om det der er] af verden, og verden hører på dem.+
6 Vi er af Gud.+ Den der kender Gud, hører på os;+ den der ikke er af Gud, hører ikke på os.+ På dette kender vi sandhedens inspirerede udtalelse og vildfarelsens inspirerede udtalelse.+
7 I elskede, lad os fortsat elske hinanden,+ for kærligheden+ er af Gud, og enhver som elsker, er født som følge af Gud+ og kender Gud.+
8 Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.+
9 Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde,+ at Gud udsendte sin enestefødte* søn+ til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.+
10 Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer*+ for vore synder.+
11 I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.+
12 Ingen har nogen sinde set Gud.+ Hvis vi fortsat elsker hinanden, forbliver Gud i os og hans kærlighed gøres fuldkommen i os.+
13 Ved dette erkender vi at vi forbliver i samhørighed+ med ham og han i samhørighed med os,+ at han har givet os af sin ånd.+
14 Endvidere har vi selv set+ og vidner om+ at Faderen har udsendt sin søn som verdens Frelser.+
15 Den der bekender at Jesus Kristus* er Guds søn,+ med ham forbliver Gud i samhørighed og han i samhørighed med Gud.+
16 Og vi har selv fået kundskab om og tro på den kærlighed+ som Gud har i vort tilfælde.
Gud er kærlighed,+ og den der forbliver i kærligheden,+ forbliver i samhørighed med Gud, og Gud forbliver i samhørighed+ med ham.
17 På denne måde er kærligheden blevet gjort fuldkommen hos os, for at vi kan have frimodighed+ på dommens dag,+ for ligesom Han er, sådan er vi selv i denne verden.+
18 Der er ikke frygt i kærligheden,+ men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud,+ for frygten virker hæmmende.* Ja, den der frygter, er ikke blevet gjort fuldkommen i kærligheden.+
19 Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.+
20 Hvis nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og dog hader sin broder, er han en løgner.+ For den der ikke elsker sin broder,+ som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.+
21 Og dette bud har vi fra ham,+ at den der elsker Gud også skal elske sin broder.+
Fodnoter
^ Ordr.: „men bliv ved med at prøve ånderne“.
^ „inspireret udtalelse“. Ordr.: „ånd“. Gr.: pneuʹmati; lat.: spiriʹtui; J17,18,22(hebr.): ruʹach.
^ El.: „enesteavlede“. Gr.: monogenēʹ; lat.: unigeʹnitum.
^ „Kristus“, B; mangler i אAVgSyh.
