1. Kongebog 1:1-53
1 Kong* David var nu gammel,+ højt oppe i årene, og man dækkede ham med klædninger, men han kunne ikke få varmen,
2 så hans tjenere sagde til ham: „Lad nogle søge efter en ung pige, en jomfru,+ til min herre kongen, så hun kan stå til tjeneste+ for kongen og tage sig af ham.+ Og hun skal ligge i din favn,+ og min herre kongen vil få varmen.“+
3 Og da de* søgte efter en smuk ung pige i hele Israels område, fandt de sjunemitten+ Aʹbisjag+ og bragte hende ind til kongen.
4 Og den unge pige var virkelig meget smuk;+ og hun kom til at tage sig af kongen og varte ham op, men kongen havde ikke omgang med hende.
5 Imens ophøjede Hagʹgits+ søn Adoniʹja+ sig selv+ idet han sagde: „Det er mig der bliver konge.“+ Desuden skaffede han sig vogn og rytteri og halvtreds mand til at løbe foran sig.+
6 Og hans fader sårede ham ikke på noget tidspunkt* ved at sige: „Hvorfor gør du sådan noget?“+ Af skikkelse så han også meget godt ud+ og [hans moder]* havde født ham efter Abʹsalom.
7 Han førte nu forhandlinger med Joʹab, Zeruʹjas søn, og med præsten Ebʹjatar,+ så de hjalp Adoniʹja+ som hans tilhængere.
8 Men præsten Zaʹdok+ og Benaʹja,*+ Joʹjadas søn, og profeten Natan+ og Sjimʹi+ og Reʹi og de vældige krigere+ som David havde, var ikke med+ Adoniʹja.*
9 Så afholdt Adoniʹja en ofring+ af småkvæg og hornkvæg og fedekvæg ved Zoheʹlet-stenen,* som ligger ved siden af En-Roʹgel,+ og han indbød alle sine brødre, kongens sønner,+ og alle Judas mænd, kongens tjenere;
10 men profeten Natan og Benaʹja og de vældige krigere og sin broder Salomon indbød han ikke.
11 Natan+ sagde derfor til Salomons moder+ Batʹseba:+ „Har du ikke hørt at Hagʹgits søn Adoniʹja+ er blevet konge, og vor herre* David ved det ikke.
12 Så kom nu; lad mig dog give dig et råd:+ Bring din egen sjæl og din søn Salomons sjæl i sikkerhed.+
13 Gå ind til kong David og sig til ham: ’Var det ikke dig, min herre konge, der svor over for din trælkvinde og sagde: „Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone“?+ Så hvorfor er Adoniʹja blevet konge?’
14 Se, endnu mens du taler dér med kongen, kommer jeg ind bag efter dig og bekræfter dine ord.“+
15 Batʹseba gik så ind til kongen i det inderste+ kammer, og kongen var meget gammel+ og sjunemitten Aʹbisjag+ var i færd med at varte kongen op.
16 Batʹseba bøjede sig nu og kastede sig ned+ for kongen, hvorpå kongen sagde: „Hvad vil du?“+
17 Hun sagde da til ham: „Herre,+ du har selv svoret over for din trælkvinde ved Jehova din Gud: ’Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone.’+
18 Men se, nu er Adoniʹja+ blevet konge uden at du, min herre konge, ved det.+
19 Og han har ofret en mængde okser og fedekvæg og småkvæg og indbudt alle kongens sønner+ og præsten Ebʹjatar+ og hærføreren Joʹab,+ men din tjener Salomon har han ikke indbudt.+
20 Og du, min herre konge, hele Israels øjne+ er [rettet] mod dig, for at du skal fortælle dem hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham.+
21 Ellers vil jeg og min søn Salomon blive [regnet for] lovovertrædere så snart min herre kongen har lagt sig til hvile hos sine fædre.“+
22 Og se, endnu mens hun talte med kongen kom profeten Natan.+
23 Det blev da meddelt kongen: „Her er profeten Natan!“ Han gik da ind til kongen og kastede sig ned for kongen med ansigtet mod jorden.+
24 Derpå sagde Natan: „Min herre konge, har du sagt: ’Det er Adoniʹja der skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone’?+
25 For han er i dag gået ned og har ofret+ en mængde okser og fedekvæg og småkvæg og indbudt alle kongens sønner og hærførerne og præsten Ebʹjatar;+ og se, de spiser og drikker hos ham og siger: ’Kong Adoniʹja leve!’+
26 Men mig, din tjener, og præsten Zaʹdok+ og Benaʹja,+ Joʹjadas søn, og din tjener Salomon har han ikke indbudt.+
27 Hvis dette er foranlediget af min herre kongen, så har du ikke ladet din tjener vide+ hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham.“
28 Da svarede kong David og sagde: „Kald Batʹseba+ ind til mig!“ Hun gik da ind til kongen og stillede sig foran kongen.
29 Derpå svor+ kongen og sagde: „Så sandt Jehova lever,+ han som har løskøbt+ min sjæl+ fra hver en trængsel:+
30 sådan som jeg har svoret over for dig ved Jehova, Israels Gud, og sagt: ’Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone i stedet for mig,’ sådan vil jeg handle på denne dag.“+
31 Da bøjede Batʹseba sig med ansigtet mod jorden og kastede+ sig ned for kongen og sagde: „Måtte min herre, kong David, leve evindelig!“+
32 Derpå sagde kong David: „Kald præsten Zaʹdok+ ind til mig, og profeten Natan og Benaʹja,+ Joʹjadas søn.“ De kom da ind til kongen,
33 og kongen sagde til dem: „Tag jeres herres* tjenere+ med jer og lad min søn Salomon ride på den muldyrhoppe som er min+ og før ham ned til Giʹhon.+
34 Og præsten Zaʹdok og profeten Natan skal salve+ ham dér til konge over Israel, og I skal blæse i hornet+ og sige: ’Kong Salomon leve!’+
35 Og I skal følge med ham op, og han skal gå ind og sætte sig på min trone, og han skal være konge i stedet for mig, for det er ham jeg vil overdrage hvervet som fører for Israel og Juda.“
36 Da svarede Benaʹja, Joʹjadas søn, kongen og sagde: „Amen!*+ Måtte Jehova, min herre kongens Gud, sige* således.+
37 Ligesom Jehova har været med min herre kongen,+ måtte han på samme måde være med Salomon,+ og måtte han gøre hans trone større+ end min herre kong Davids trone.“
38 Præsten Zaʹdok+ og profeten Natan+ og Benaʹja,+ Joʹjadas søn, samt keretitterne+ og peletitterne+ gik da ned og lod Salomon ride på kong Davids muldyrhoppe+ og ledsagede ham til Giʹhon.+
39 Så tog præsten Zaʹdok oliehornet+ fra teltet+ og salvede+ Salomon, hvorpå de blæste i hornet, og hele folket sagde: „Kong Salomon leve!“+
40 Derpå fulgte hele folket med ham op, og folket spillede på fløjter+ og brød ud i vældige fryderåb,+ så jorden+ slog revner ved lyden af det.
41 Og Adoniʹja og alle de indbudte som var hos ham, hørte det da de var færdige med at spise.+ Da nu Joʹab hørte lyden af hornet, sagde han: „Hvad betyder lyden af den larm+ i staden?“
42 Endnu mens han talte, se, da kom præsten Ebʹjatars søn Joʹnatan,+ og Adoniʹja sagde: „Kom ind, for du er en brav mand, og du bringer godt nyt.“+
43 Men Joʹnatan svarede og sagde til Adoniʹja: „Tværtimod! Vores herre* kong David har gjort Salomon til konge,+
44 idet kongen har sendt præsten Zaʹdok og profeten Natan og Benaʹja, Joʹjadas søn, og keretitterne og peletitterne med ham, og de har ladet ham ride på kongens muldyrhoppe,+
45 og præsten Zaʹdok og profeten Natan har salvet ham til konge+ ved Giʹhon, hvorpå de gik op derfra under fryderåb, og staden står på den anden ende. Det er den lyd I har hørt.+
46 Desuden har Salomon sat sig på kongetronen,+
47 og kongens tjenere er ydermere gået ind for at lykønske vores herre kong David idet de sagde: ’Måtte din Gud* gøre Salomons navn mere strålende end dit navn, og måtte han gøre hans trone større end din trone!’+ hvorpå kongen bøjede sig på sin seng.+
48 Og kongen sagde desuden dette: ’Velsignet+ være Jehova, Israels Gud, som i dag har givet en til at sidde på min trone, mens mine øjne ser det.’“+
49 Da skælvede alle de indbudte som var med Adoniʹja, og brød op og gik hver sin vej.+
50 Og Adoniʹja var selv så bange for Salomon at han brød op og gik hen og greb fat i alterets horn.+
51 Det blev så fortalt Salomon, idet man sagde: „Se, Adoniʹja er bange for kong Salomon, og se, han har grebet fat i alterets horn idet han siger: ’Lad kong Salomon først sværge over for mig at han ikke vil lade sin tjener dø ved sværdet.’“
52 Da sagde Salomon: „Hvis han vil være en brav mand, skal ikke ét af hans hår+ falde til jorden; men hvis der findes ondt i ham,+ skal han dø.“+
53 Så sendte kong Salomon bud, og man hentede ham ned fra alteret. Han gik da ind og bøjede sig for kong Salomon, hvorpå Salomon sagde til ham: „Gå til dit hus.“+
Fodnoter
^ „Kong . . . nu“. Ordr.: „Og kongen . . .“. Hebr.: wehammæʹlækh, sing.
^ El.: „hele sit liv“. Ordr.: „fra sine dage (år)“.
^ Ordr.: „hun“.
^ „og Benaja“. Hebr.: uVenajaʹhu.
^ „Adonija“. Hebr.: ’Adhonījaʹhu.
^ El.: „den glidende sten“.
^ „og vor herre“. Hebr.: wa’adhonēʹnu, plur. af ’adhōnʹ med pronominalsuffiks, majestætsflertal. Se 1Mo 39:2, fdn.
^ El.: „Lad det være sådan!“ Hebr.: ’amenʹ.
^ „sige“, MVg; Sy og 2 hebr. mss.: „gøre“.
^ „din Gud“, M; MmargenLXXVg: „Gud“; Sy: „Jehova din Gud“.
