1. Kongebog 16:1-34

16  Så kom Jehovas ord imod Baʹsja til Jeʹhu,+ Hanaʹnis+ søn, og det lød:  „Eftersom jeg har løftet dig op af støvet+ og gjort dig til fører for mit folk Israel,+ men du vandrede i Jeroʹboams spor+ og fik mit folk Israel til at synde, så de krænkede mig med deres synder,+  se, derfor vil jeg feje rent efter Baʹsja og efter hans hus, og jeg vil gøre hans hus som Jeroʹboams, Neʹbats søns, hus.+  Den af Baʹsjas [slægt] som dør i byen, vil hundene æde, og den af hans [slægt] som dør på marken, vil himmelens flyvende skabninger æde.“+  Men resten af Baʹsjas historie og det han gjorde og hans store bedrifter, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie.  Derpå lagde Baʹsja sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Tirʹza,+ og hans søn Eʹla blev konge i hans sted.  Desuden var Jehovas ord imod Baʹsja og hans hus+ kommet ved profeten Jeʹhu, Hanaʹnis søn, ikke alene på grund af alt det onde som han i Jehovas øjne havde gjort, idet han krænkede+ ham med sine hænders værk+ og blev som Jeroʹboams hus, men også fordi han havde slået ham* ihjel.+  I kong Aʹsa af Judas seksogtyvende år blev Baʹsjas søn Eʹla konge over Israel i Tirʹza, og han var det i to år.  Imidlertid dannede hans tjener Zimʹri,+ øversten for halvdelen af stridsvognene, en sammensværgelse imod ham mens han var i Tirʹza og drak+ sig beruset i huset hos Arʹza, som var over huset+ i Tirʹza. 10  Zimʹri kom da ind og huggede ham ned+ og lod ham dø — det var i kong Aʹsa af Judas syvogtyvende år — og han blev konge i hans sted. 11  Så snart han var blevet konge og havde sat sig på tronen, slog han hele Baʹsjas hus ihjel. Han lod ingen af hans der lader vandet op ad en mur,*+ blive tilbage, hverken af hans blodhævnere*+ eller af hans venner. 12  Således tilintetgjorde Zimʹri hele Baʹsjas hus+ i overensstemmelse med det ord som Jehova+ havde talt imod Baʹsja ved profeten Jeʹhu,+ 13  på grund af alle Baʹsjas synder og hans søn Eʹlas+ synder, hvormed de havde syndet og hvormed de havde fået Israel til at synde, så de krænkede Jehova, Israels Gud, med deres tomme guder.*+ 14  Men resten af Eʹlas historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 15  Det var i kong Aʹsa af Judas syvogtyvende år at Zimʹri blev konge i Tirʹza i syv dage,+ mens folket lå lejret ved Gibʹbeton,+ som tilhørte filistrene. 16  Da folket som lå lejret hørte at der blev sagt: „Zimʹri har dannet en sammensværgelse og endog slået kongen ihjel,“ gjorde hele Israel samme dag i lejren hærføreren Omʹri+ til konge over Israel. 17  Derpå drog Omʹri op fra Gibʹbeton sammen med hele Israel og belejrede+ Tirʹza. 18  Men så snart Zimʹri så at byen var indtaget, gik han ind i tårnborgen i kongens hus og brændte kongens hus ned over sig og døde+ —  19  på grund af de synder hvormed han havde syndet ved at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ idet han vandrede i Jeroʹboams spor og i den synd som han begik ved at få Israel til at synde.+ 20  Men resten af Zimʹris historie og den sammensværgelse han dannede, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 21  Det var på det tidspunkt Israels folk delte sig i to.+ Den ene halvdel af folket fulgte Tibʹni, Giʹnats søn, for at gøre ham til konge, og den anden halvdel fulgte Omʹri. 22  Men folket der fulgte Omʹri var stærkere end folket der fulgte Tibʹni, Giʹnats søn, så Tibʹni led døden og Omʹri blev konge. 23  Det var i kong Aʹsa af Judas enogtredivte år at Omʹri blev konge* over Israel, og det var han i tolv år. I Tirʹza regerede han i seks år. 24  Så købte han Samaʹrias* Bjerg af Sjeʹmer for to talenter* sølv og byggede på bjerget, og han gav den by som han havde bygget, navnet Samaʹria,+ efter navnet på bjergets herre,* Sjeʹmer. 25  Men Omʹri gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne og handlede værre end alle dem der havde været før ham.+ 26  Han fortsatte med helt at vandre i Jeroʹboams, Neʹbats søns, spor+ og i den synd hvormed han fik Israel til at synde, så de krænkede Jehova, Israels Gud, med deres tomme guder.+ 27  Men resten af Omʹris historie, det han gjorde og de store bedrifter han øvede, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 28  Derpå lagde Omʹri sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Samaʹria, og hans søn Aʹkab+ blev konge i hans sted. 29  Og Aʹkab, Omʹris søn, blev konge over Israel i kong Aʹsa af Judas otteogtredivte år, hvorpå Aʹkab, Omʹris søn, regerede over Israel i Samaʹria+ i toogtyve år. 30  Og Aʹkab, Omʹris søn, handlede værre i Jehovas øjne end alle dem der havde været før ham,+ 31  og [som om] det var for lidt+ for ham at vandre i Jeroʹboams, Neʹbats søns, synder,+ tog han Jeʹsabel,+ zidoniernes+ konge Etʹba’als datter, til hustru+ og gik hen og dyrkede Baʹal*+ og bøjede sig for ham. 32  Han rejste desuden et alter for Baʹal i ba’alshuset+ som han byggede i Samaʹria. 33  Derpå lavede Aʹkab den hellige pæl,*+ og Aʹkab gjorde således mere for at krænke+ Jehova, Israels Gud, end alle Israels konger som havde været før ham. 34  I hans dage byggede betelitten Hiʹel Jeriko. Det kostede ham Aʹbiram, hans førstefødte, at lægge grunden til den, og Seʹgub, hans yngste, at sætte dens døre i, hvilket svarede til det ord som Jehova havde talt ved Josua,* Nuns søn.+

Fodnoter

„ham“, dvs. Nadab, Jeroboams søn. Se 15:25-29.
„der lader vandet op ad en mur“. Et hebr. idiom for „en mand“.
„hverken af hans blodhævnere (genløsere)“, M; hebr.: wego’alawʹ. SyVg: „. . . hans slægtninge“.
Ordr.: „deres tomheder (intetheder)“.
„blev konge“, dvs. blev enehersker efter hans rivals, Tibnis, død.
„Samaria“ betyder „som tilhører klanen Sjemer“. Hebr.: Sjomerōnʹ.
Se Till. 8A.
Hebr.: ’adhonēʹ, plur. af ’adhōnʹ, majestætsflertal.
Hebr.: habBaʹ‛al; med bestemt artikel.
El.: „asjeren“. Hebr.: ha’Asjerahʹ.
Hebr.: Jehōsjuʹa‛; LXX: „Jesus“.