1. Kongebog 19:1-21
19 Da Aʹkab+ fortalte Jeʹsabel+ alt hvad Elias havde gjort og alt om hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværdet,+
2 sendte Jeʹsabel et sendebud til Elias og sagde: „Måtte guderne* gøre således [med mig],+ og måtte de føje mere til,+ om ikke jeg inden denne tid i morgen lader din sjæl blive som enhver af deres sjæle!“
3 Han blev derfor bange* og brød op og begav sig af sted for [at redde] sin sjæl*+ og kom til Beʹer-Sjeʹba,+ som tilhører Juda.+ Her efterlod han sin medhjælper
4 og gik selv en dagsrejse ind i ørkenen, og han gik hen og satte sig under en gyvelbusk.+ Og han bad om at hans sjæl måtte dø idet han sagde: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl bort,+ for jeg er ikke bedre end mine forfædre.“
5 Til sidst lagde han sig ned og sov under gyvelbusken.+ Men se, der var en engel+ som rørte+ ved ham og sagde til ham: „Rejs dig, spis!“
6 Han så da op, og se, ved hans hoved var der en rund kage,+ bagt på varme sten, og en dunk med vand; så spiste han og drak og lagde sig igen.
7 Senere kom Jehovas engel+ tilbage igen og rørte ved ham og sagde: „Rejs dig, spis, for rejsen er for meget for dig.“+
8 Så rejste han sig og spiste og drak, og derpå gik han fyrre dage+ og fyrre nætter ved kraften af denne næring, helt til den [sande] Guds bjerg, Hoʹreb.+
9 Dér gik han så ind i en hule+ og overnattede dér. Men se, Jehovas ord kom til ham, og det lød til ham: „Hvad er du her for, Elias?“+
10 Han sagde da: „Jeg har virkelig været nidkær+ for Jehova, Hærstyrkers Gud, for Israels sønner har forladt din pagt;+ dine altre har de revet ned,+ og dine profeter har de dræbt med sværdet,+ så kun jeg er tilbage;+ og de efterstræber min sjæl for at skaffe den af vejen.“+
11 Da sagde han: „Gå ud og stil dig på bjerget for Jehovas ansigt.“+ Og se, Jehova gik forbi,+ og en stor og stærk vind sønderrev bjerge og knuste klipper foran Jehova.+ (Jehova var ikke i vinden.) Og efter vinden kom der et jordskælv.+ (Jehova var ikke i jordskælvet.)
12 Og efter jordskælvet kom der ild.+ (Jehova var ikke i ilden.) Og efter ilden lød der en rolig, sagte stemme.*+
13 Så snart Elias nu hørte den, hyllede han sit ansigt i sin embedsklædning+ og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen; og hør, der lød en stemme til ham, og den sagde: „Hvad er du her for, Elias?“+
14 Han sagde da: „Jeg har virkelig været nidkær for Jehova, Hærstyrkers Gud, for Israels sønner har forladt din pagt;+ dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværdet, så kun jeg er tilbage; og de efterstræber min sjæl for at skaffe den af vejen.“+
15 Jehova sagde da til ham: „Gå, vend tilbage til Damaskus’+ Ørken ad den vej du kom, og gå hen og salv+ Haʹzael+ til konge over Aʹram,
16 og Jeʹhu,+ Nimʹsjis+ sønnesøn,* skal du salve til konge over Israel, og Elisa,*+ Sjaʹfats søn fra Aʹbel-Mehoʹla,+ skal du salve til profet i dit sted.+
17 Og den der undslipper Haʹzaels sværd,+ skal Jeʹhu dræbe,+ og den der undslipper Jeʹhus sværd, skal Elisa dræbe.+
18 Og jeg har ladt syv tusind tilbage i Israel+ — alle knæ som ikke har bøjet sig for Baʹal,+ og hver mund som ikke har kysset+ ham.“
19 Så drog han bort derfra og fandt Elisa, Sjaʹfats søn, mens denne var ved at pløje+ med tolv spand foran sig, og selv var han ved det tolvte. Elias gik så over til ham og kastede sin embedsklædning+ over ham.
20 Han forlod da hornkvæget og løb efter Elias og sagde: „Lad mig dog kysse min fader og min moder.+ Så vil jeg følge dig.“ Han sagde da til ham: „Gå, vend tilbage, for hvad er det jeg har gjort ved dig?“
21 Så vendte han tilbage fra ham og tog et spand af hornkvæget og ofrede+ det; og ved hornkvægets træktøj+ kogte han kødet og gav det til folkene, og de spiste. Derpå brød han op og fulgte Elias og gjorde tjeneste+ for ham.
Fodnoter
^ „guderne“. Hebr.: ’ælohīmʹ, med det efterfølgende verbum, „gøre“, i plur.; gr.: ho theosʹ, „guden“; lat.: diʹi, „guder(ne)“.
^ „Han blev derfor bange“, LXXSyVg og mange hebr. mss.; M: „Og han så“.
^ „sin sjæl (sit liv).“ Hebr.: nafsjōʹ; gr.: tēn psykhēnʹ heautouʹ.
^ LXX tilføjer: „og dér var Jehova“.
^ Betyder „Gud er frelse“. Hebr.: ’Ælīsja‛ʹ; LXXBagster(gr.): Helisaieʹ; lat.: Heliseʹum.
^ Ordr.: „søn“.
