1. Kongebog 3:1-28
3 Salomon blev nu Faraos, Ægyptens konges, svigersøn,+ idet han tog Faraos datter til ægte+ og bragte hende til Davidsbyen,+ indtil han var færdig med at bygge sit eget hus+ og Jehovas hus+ og Jerusalems mur hele vejen rundt.+
2 Dog ofrede folket stadig på offerhøjene,+ for der var ikke bygget noget hus for Jehovas navn frem til de dage.+
3 Og skønt Salomon fortsat elskede+ Jehova, idet han vandrede efter sin fader Davids forskrifter,+ bragte han dog også stadig slagtofre og røgofre på offerhøjene.+
4 Kongen tog så til Giʹbeon+ for at ofre dér, for det var den store offerhøj.+ Tusind brændofre ofrede Salomon på alteret dér.+
5 I Giʹbeon viste Jehova sig+ for Salomon i en drøm+ om natten; og Gud* sagde: „Bed om noget jeg skal give dig.“+
6 Hertil sagde Salomon: „Du har vist din tjener David, min fader, stor loyalitet,*+ ligesom han vandrede i sandhed og retfærdighed+ for dit ansigt og med et retskaffent hjerte sammen med dig. Og du har bevaret denne store loyalitet mod ham, idet du har givet ham en søn til at sidde* på hans trone, som i dag.+
7 Og nu, Jehova min Gud, har du gjort din tjener til konge i stedet for min fader David, og jeg er kun en lille dreng.+ Jeg ved ikke hvordan man går ud og ind.+
8 Og din tjener er midt iblandt dit folk, som du har udvalgt dig,+ et talrigt folk, som ikke kan måles eller tælles, så talrigt er det.+
9 Derfor skal du give din tjener et lydigt hjerte* så han kan dømme+ dit folk [og] skelne mellem godt og ondt;+ for hvem er i stand til at dømme+ dette dit vanskelige* folk?“+
10 Og det behagede Jehova* at Salomon havde bedt om dette,+
11 så Gud* sagde til ham: „Fordi du bad mig om dette og ikke bad om mange [leve]dage for dig selv eller bad om rigdom+ eller bad om dine fjenders sjæl,* men bad om forstand* til at høre på retssager,*+
12 se, da vil jeg handle efter dit ord.+ Se, jeg giver dig et víst og forstandigt* hjerte,+ sådan at der ikke før dig har været nogen som dig, og ikke efter dig skal fremstå nogen som dig.+
13 Men også det du ikke bad om, vil jeg give dig,+ både rigdom+ og ære, sådan at der alle dine dage ikke vil være nogen som dig blandt kongerne.+
14 Og hvis du vandrer på mine veje ved at holde mine forordninger+ og bud, sådan som din fader David vandrede,+ så vil jeg give dig en lang række dage.“+
15 Da vågnede+ Salomon, og se, det var en drøm. Og da han kom til Jerusalem, trådte han frem foran Jehovas* pagts ark+ og ofrede brændofre og bragte fællesskabsofre+ og holdt en fest+ for alle sine tjenere.+
16 På den tid kom der to prostituerede+ kvinder til kongen og trådte frem foran ham.+
17 Den ene kvinde sagde nu: „Undskyld mig, herre,+ jeg og denne kvinde bor i samme hus. Og jeg fødte hos hende i huset,
18 og tredjedagen efter at jeg havde født, fødte denne kvinde også. Og vi var sammen. Der var ingen fremmed hos os i huset, ingen uden os to i huset.
19 Men en nat døde denne kvindes søn fordi hun havde ligget på ham.
20 Hun stod så op midt om natten og tog min søn, [som lå] ved siden af mig, mens din trælkvinde sov, og lagde ham i sin egen favn, men sin døde søn lagde hun i min favn.
21 Da jeg stod op om morgenen for at amme+ min søn, se, da var han død. Jeg undersøgte ham da nøjere dér om morgenen, og se, det var ikke min søn, ham jeg havde født.“
22 Den anden kvinde sagde imidlertid: „Nej, det er den levende der er min søn, og det er din søn der er død,“ mens den første sagde: „Nej, det er din søn der er død, og min søn der er levende.“ Og sådan blev de ved foran kongen.+
23 Omsider sagde kongen: „Den ene siger: ’Dette er min søn, den levende, og det er din søn der er død!’ Og den anden siger: ’Nej, det er din søn der er død, og min søn der er levende!’“
24 Og kongen sagde videre:+ „Hent mig et sværd!“ Man bragte da et sværd hen til kongen.
25 Derpå sagde kongen: „Hug det levende barn i to stykker og giv den ene halvdel til den ene og den anden halvdel til den anden.“
26 Men den kvinde hvis søn var den levende, sagde til kongen (for hendes følelser+ for sønnen var blevet sat i heftig bevægelse,+ så hun sagde): „Undskyld mig,+ herre, giv hende det levende barn. Lad ham under ingen omstændigheder dø.“ Den anden sagde derimod: „Han skal hverken være min eller din. Hug ham over!“+
27 Da svarede kongen og sagde: „Giv hende dér det levende barn, og lad ham under ingen omstændigheder dø. Hun er moderen.“
28 Da hele Israel hørte om den dom+ som kongen havde afsagt, frygtede de for kongen,+ for de så at han havde Guds visdom+ i sig til at fælde dom.
Fodnoter
^ „Gud“, MSy; TLXX: „Jehova“.
^ Ordr.: „en søn siddende“.
^ El.: „stor loyal hengivenhed“.
^ Ordr.: „et hørende hjerte“.
^ El.: „talrige“. Ordr.: „tunge“.
^ Ordr.: „Og ordet (sagen) var godt (god) i Jehovas øjne“. Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ El.: „dømmekraft“, „indsigt“.
^ El.: „til at adlyde ret“.
^ „Gud“, MVg; LXXSyVgc: „Jehova“.
^ El.: „liv“. Hebr.: næʹfæsj; gr.: psychasʹ, plur.; Vgc(lat.): aʹnimas, plur.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
