1. Kongebog 9:1-28

9  Så snart Salomon nu var færdig med at bygge Jehovas hus+ og kongens hus,+ ja alt hvad Salomon stærkt havde ønsket og som han havde haft lyst til at lave,+  viste Jehova sig for Salomon for anden gang, ligesom han havde vist sig for ham i Giʹbeon.+  Og Jehova sagde til ham: „Jeg har hørt din bøn+ og din indtrængende anmodning som du har fremført for mig. Jeg har helliget+ dette hus som du har bygget, ved at knytte mit navn+ til det til fjerne tider; og mine øjne+ og mit hjerte vil være der alle dage.+  Og du selv, hvis du vandrer+ for mit ansigt som din fader David+ vandrede, med uangribeligt+ hjerte og med retskaffenhed,+ idet du handler efter alt det som jeg har påbudt dig,+ og du overholder mine forordninger+ og mine retsbestemmelser,+  så vil jeg rejse dit kongedømmes trone over Israel evindelig,* sådan som jeg lovede din fader David da jeg sagde: ’Du skal aldrig mangle en mand [til at sidde] på Israels trone.’+  Hvis I og jeres sønner, derimod, vender om og ikke følger mig+ og ikke holder mine bud og mine forskrifter som jeg har forelagt jer, og I går hen og dyrker andre guder+ og bøjer jer for dem,*  så vil jeg udrydde Israel fra den jord som jeg har givet dem;+ og det hus som jeg har helliget for mit navn, vil jeg kaste bort* fra mit ansigt,+ og Israel skal blive et mundheld+ og en spotteglose blandt alle folkeslagene.  Og dette hus skal blive en ruindynge.*+ Enhver der går forbi det vil stirre i forfærdelse+ og fløjte [i undren] og sige: ’Af hvilken grund har Jehova gjort sådan mod dette land og mod dette hus?’+  Og man vil sige: ’Fordi de forlod Jehova deres Gud, som førte deres forfædre ud af Ægyptens land,+ og derpå holdt sig til andre guder+ og bøjede sig for dem og dyrkede dem. Derfor har Jehova bragt hele denne ulykke over dem.’“+ 10  Da de tyve år hvori Salomon byggede de to huse, Jehovas hus+ og kongens hus,+ var gået, 11  gav kong Salomon Hiʹram,+ Tyʹrus’ konge, tyve byer i Galilæʹas* land.+ Hiʹram havde nemlig bistået Salomon+ med tømmer af cedertræ og tømmer af enebærtræ og med guld, så meget som han ønskede.+ 12  Hiʹram tog derfor ud fra Tyʹrus for at se de byer som Salomon havde givet ham, men de var ikke gode nok i hans øjne.+ 13  Han sagde da: „Hvad er det for byer du har givet mig, broder?“ Man kalder dem derfor Kaʹbuls Land* den dag i dag. 14  Og Hiʹram sendte et hundrede og tyve talenter* guld til kongen.+ 15  Og sådan forholdt det sig med de tvangsarbejdere+ som kong Salomon udskrev til at bygge Jehovas hus+ og sit eget hus og Milʹlo*+ og Jerusalems mur+ og Haʹzor+ og Megidʹdo+ og Geʹzer.+ 16  (Farao, Ægyptens konge, var selv draget op og havde indtaget Geʹzer og brændt den med ild, og de kana’anæere+ som boede i byen havde han dræbt. Han havde derpå givet den som afskedsgave til sin datter,+ Salomons hustru.) 17  Salomon byggede nu Geʹzer og Nedre Bet-Hoʹron+ 18  og Baʹalat+ og Taʹmar* i ørkenen, i landet, 19  og alle forrådsbyerne+ som tilhørte Salomon, og vognbyerne+ og byerne til rytteriet og de bygninger som Salomon havde næret et stærkt ønske om at bygge+ i Jerusalem og i Libanon og i hele det land han havde herredømme over. 20  Alle de folk der var tilbage af amoritterne,+ hetitterne,+ perizzitterne,+ hivvitterne+ og jebusitterne,+ som ikke var af Israels sønner,+ 21  deres sønner som var tilbage efter dem i landet, dem som Israels sønner ikke havde kunnet vie til udslettelse,+ dem udskrev Salomon nu til tvangsarbejde som trælle, [og det udfører de] den dag i dag.+ 22  Men af Israels sønner gjorde Salomon ingen til trælle,+ for de var stridsmænd og hans tjenere og hans øverste embedsmænd og hans adjudanter og øverster for hans stridsvogne og hans rytteri.+ 23  Dette var overpræfekterne som var over Salomons arbejde: fem hundrede og halvtreds; de var formænd for folkene der udførte arbejdet.+ 24  Imidlertid drog Faraos datter+ op fra Davidsbyen+ til sit hus, det han havde bygget til hende. På det tidspunkt var det han byggede Milʹlo.+ 25  Og tre+ gange om året ofrede Salomon brændofre og fællesskabsofre på det alter han havde bygget for Jehova,+ og man bragte røgofre* på det [alter]+ som var foran Jehova; og han gjorde huset færdigt.+ 26  Og kong Salomon byggede en flåde i Ezʹjon-Geʹber,+ som ligger ved Eʹlot+ ved bredden af Det Røde Hav i Eʹdoms land.+ 27  Og Hiʹram plejede at sende sine tjenere, søfolk* som kendte havet, med flåden sammen med Salomons tjenere.+ 28  Og de tog til Oʹfir+ og hentede derfra fire hundrede og tyve talenter* guld+ og bragte det til kong Salomon.

Fodnoter

El.: „til fjerne tider“.
El.: „og tilbeder dem“.
„kaste bort“, TLXXVg og 2Kr 7:20; M: „sende bort“.
„en ruindynge“, ved en lille tekstrettelse der støttes af SyIt; M: „højt ophøjet (stærkt fremtrædende, iøjnefaldende)“.
El.: „kredsens“. Hebr.: hagGalīlʹ; gr.: tēi Galilaiʹai; lat.: Galileʹae. „Galilæa“ blev senere betegnelsen for den romerske provins nord for Samaria.
El.: „Så-godt-som-intet-landet“; el. måske: „det lænkede land“.
Se Till. 8A.
El.: „volden“, „opfyldningen [af jord]“. Måske et mindre fæstningsværk, et citadel. Jf. 2Sa 5:9, fdn.
„Tadmor“, MmargenSy (se 2Kr 8:4); Vg: „Palmyra“.
„man bragte røgofre“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
Ordr.: „skibsmænd“.
Se Till. 8A.