1. Korinther 11:1-34

11  Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.+  Nu roser jeg jer fordi I i alle ting husker mig og holder fast ved overleveringerne+ sådan som jeg overleverede jer dem.  Men jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias;+ og en kvindes hoved er manden;+ og Messias’ hoved er Gud.+  Enhver mand der beder eller profeterer med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved;+  og enhver kvinde som beder eller profeterer+ med hovedet utildækket,* bringer skam over sit hoved,+ for det er ét og det samme som hvis hun var en [kvinde] med raget hoved.*+  For når en kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også blive klippet; men når det er til skam for en kvinde at blive klippet eller raget,+ så lad hende tildække sig.+  For en mand bør ikke have sit hoved tildækket, da han er Guds billede+ og herlighed;+ men kvinden er mandens herlighed.+  For manden er ikke fra* kvinden, men kvinden fra* manden;+  og hvad mere er: manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.+ 10  Det er derfor kvinden bør have et myndighedstegn* på sit hoved+ af hensyn til englene.+ 11  Desuden, i forbindelse med Herren er hverken kvinden [blevet til] uden manden eller manden uden kvinden.+ 12  For ligesom kvinden er fra manden,+ således er også manden ved kvinden;+ men alle ting er fra Gud.+ 13  Døm for jer selv: Sømmer det sig for en kvinde at bede utildækket til Gud? 14  Lærer selve naturen jer ikke at hvis en mand har langt hår, er det til vanære for ham, 15  men hvis en kvinde har langt hår, er det til ære for hende?+ For det lange hår er givet hende i stedet for en hovedbeklædning.*+ 16  Men hvis nogen synes at argumentere+ for en anden skik,+ så har vi ingen sådan, og det har Guds menigheder heller ikke. 17  Men idet jeg giver disse instruktioner roser jeg jer ikke, for det er ikke til det bedre, men til det værre at I kommer sammen.+ 18  For det første hører jeg* nemlig at der, når I kommer sammen som en menighed, er splittelser* iblandt jer;+ og i nogen grad tror jeg det. 19  Der må jo nødvendigvis også være sekter*+ iblandt jer, for at de godkendte også kan blive gjort kendt iblandt jer.+ 20  Derfor, når I kommer sammen på ét sted, er det ikke muligt at spise* Herrens aftensmåltid.*+ 21  For når I spiser [det], tager hver enkelt* sit eget aftensmåltid først, så at én er sulten og en anden er beruset. 22  I har da hjem at spise og drikke i, ikke sandt?+ Eller foragter I Guds menighed og gør dem der intet har til skamme?+ Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? I dette roser jeg jer ikke. 23  For jeg har modtaget fra Herren,* hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat+ da han skulle overgives, tog et brød 24  og, efter at have takket, brækkede det i stykker+ og sagde: „Dette betyder* mit legeme,+ som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde+ om mig.“ 25  Og på samme måde [tog han] bægeret+ efter aftensmåltidet idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt+ i kraft af mit blod.+ Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde+ om mig.“ 26  For så ofte+ som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død,+ indtil han kommer.+ 27  Altså vil enhver som spiser Herrens brød eller drikker Herrens bæger uværdigt, være skyldig+ over for Herrens legeme og blod.+ 28  Lad først et menneske godkende sig selv efter ransagelse,+ og lad ham således spise af brødet og drikke af bægeret. 29  For den der spiser og drikker, spiser og drikker sig en dom+ til, hvis han ikke bedømmer legemet rigtigt. 30  Det er derfor mange iblandt jer er svage og sygelige, og ikke så få sover+ [i døden]. 31  Men hvis vi ville bedømme os selv rigtigt, blev vi ikke dømt.+ 32  Når vi imidlertid dømmes,+ tugtes vi af Jehova,*+ for at vi ikke skal blive fordømt+ sammen med verden.+ 33  Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for at spise det,+ så vent på hinanden. 34  Hvis nogen er sulten, så lad ham spise hjemme,+ for at jeres sammenkomst ikke skal føre til fordømmelse.+ Men de andre ting vil jeg bringe i orden så snart jeg kommer.

Fodnoter

El.: „utilsløret“.
Dvs. som om hun var straffet for umoralitet.
El.: „manden tilhører ikke“.
El.: „kvinden tilhører“.
El.: „et tegn på fuldmagt“, „en bemyndigelse“.
El.: „givet hende som et dække“.
El.: „hører jeg . . . bestandig“.
El.: „kliker“, „partier“. Gr.: schisʹmata, „skismaer“.
„sekter“. Gr.: haireʹseis; lat.: heʹreses.
El.: „er det ikke (Herrens aftensmåltid) I spiser“.
Ordr.: „aftensmåltidet hørende til Herren“.
El.: „For hver enkelt tager, når han spiser [det]“.
„Herren“, אAB; J13,14: „Jehova“.
Ordr.: „er“. Gr.: estin. Se Mt 26:26, fdn.
Se Till. 1D.