1. Korinther 3:1-23

3  Og, brødre, jeg var ikke i stand til at tale til jer som til åndelige,+ men kun som til kødelige, som til spædbørn+ i Kristus.  Jeg gav jer mælk at drikke, ikke noget der skulle tygges,+ for I var endnu ikke stærke nok. Ja, heller ikke nu er I stærke nok,+  for I er stadig kødelige.+ Når der nemlig er skinsyge og strid iblandt jer,+ er I så ikke kødelige og vandrer på menneskers vis?+  For når en siger: „Jeg tilhører Paulus,“ og en anden: „Jeg Apolʹlos,“+ er I så ikke blot mennesker?  Hvad er da Apolʹlos?+ Ja, hvad er Paulus? Tjenere*+ ved hvem I blev troende, sådan som Herren gav hver enkelt.  Jeg plantede,+ Apolʹlos vandede,+ hvorimod Gud stadig fik det til at gro;+  hverken den der planter eller den der vander er altså noget,+ men Gud, som får det til at gro.+  Og den der planter og den der vander er ét,*+ men hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde.+  For vi er Guds medarbejdere.+ I er Guds mark under dyrkning,+ Guds bygning.+ 10  Efter den Guds ufortjente godhed+ der er skænket mig, har jeg som en kyndig håndværksmester lagt en grundvold,+ men en anden bygger på den. Så lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på den.+ 11  For ingen kan lægge nogen anden grundvold+ end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.+ 12  Når nu nogen bygger på den grundvold med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, 13  vil hver enkelts arbejde blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild,+ og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er. 14  Hvis ens arbejde, det man har bygget på den, bliver stående,+ vil man få løn;+ 15  hvis ens arbejde brændes op, vil man lide tab, men selv vil man blive frelst;+ i så fald dog som gennem ild.+ 16  Ved I ikke at I er Guds tempel*+ og at Guds ånd bor i jer?+ 17  Hvis nogen ødelægger Guds tempel, vil Gud ødelægge ham;+ for Guds tempel er helligt,+ det [tempel]+ som I er.+ 18  Lad ingen bedrage sig selv: Hvis nogen iblandt jer mener at han er vís+ i denne tingenes ordning,* så lad ham blive en tåbe, for at han kan blive vís.+ 19  Denne verdens visdom er nemlig tåbelighed i Guds øjne;+ for der står skrevet: „Han fanger de vise i deres underfundighed.“+ 20  Og endvidere: „Jehova* ved at de vises tanker er forgæves.“+ 21  Lad derfor ingen rose sig af mennesker; for alt tilhører jer,+ 22  hvad enten det er Paulus eller Apolʹlos+ eller Keʹfas eller verden eller liv eller død eller noget nuværende eller noget kommende,+ alt tilhører jer; 23  men I tilhører Kristus,+ og Kristus tilhører Gud.+

Fodnoter

„tjenere“. Gr.: diaʹkonoi; lat.: miniʹstri (af miʹnus, „mindre“); J18,22(hebr.): mesjarethīmʹ.
Gr.: hen, ntr., som udtrykker enhed i samarbejde. Se Joh 10:30, fdn.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: naosʹ; lat.: temʹplum; J17,22(hebr.): hēkhalʹ, „palads“, „tempel“.
Se 1:20, fdn.
Se Till. 1D.