1. Korinther 4:1-21

4  Således skal et menneske vurdere os: som underordnede*+ under Kristus og husholdere+ over Guds hellige hemmeligheder.+  Hvad der i øvrigt i den forbindelse kræves af husholdere,*+ er at en sådan findes trofast.+  Nu betyder det meget lidt for mig at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol.*+ Jeg bedømmer end ikke mig selv.  Jeg er mig nemlig intet bevidst.+ Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.*+  Døm derfor ikke noget+ før tiden er inde, førend Herren kommer,+ som både vil bringe mørkets hemmeligheder for lyset+ og gøre hjerternes beslutninger kendt,+ og så vil enhver få sin ros af Gud.+  Disse ting har jeg nu, brødre, overført og anvendt på mig selv og Apolʹlos+ for jeres skyld, for at I af vort tilfælde kan lære den [regel]: „Gå ikke ud over det der står skrevet,“+ for at ingen af jer skal blive opblæst+ og være for den ene og imod den anden.+  For hvem gør dig til noget særligt?+ Ja, hvad har du som du ikke har fået?+ Og hvis du virkelig har fået det,+ hvorfor roser du dig da+ som om du ikke havde fået det?  I er allerede blevet mætte, ikke? I er allerede blevet rige, ikke sandt?+ I er begyndt at herske som konger+ uden os, ikke? Ja, jeg ville virkelig ønske at I var begyndt at herske som konger, så vi også kunne herske som konger sammen med jer.+  Det forekommer mig nemlig at Gud har stillet os, apostlene, frem som de sidste,+ som mænd der er dømt til døden,+ for vi er blevet et skuespil*+ for verden, både* for engle+ og for mennesker.+ 10  Vi er tåber+ på grund af Kristus, men I er kloge+ i Kristus; vi er svage,+ men I er stærke;+ I er ansete,+ men vi er foragtede.*+ 11  Frem til denne time lider vi både sult+ og tørst+ og er mangelfuldt klædt*+ og bliver mishandlet+ og er hjemløse+ 12  og slider og slæber,+ idet vi arbejder med vore egne hænder.+ Når vi hånes, velsigner vi;+ når vi forfølges, finder vi os i det;+ 13  når vi smædes, bønfalder vi;+ vi er blevet som verdens skarn, bærmen af alle ting, indtil nu.+ 14  Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at formane jer som mine elskede børn.+ 15  For selv om I måske har ti tusind opdragere+ i Kristus, [så har I] afgjort ikke mange fædre,+ for i Kristus Jesus er jeg blevet jeres fader ved den gode nyhed.+ 16  Jeg beder jer derfor indtrængende: bliv mine efterlignere.+ 17  Af den grund sender jeg Timoʹteus til jer,+ da han er mit elskede og trofaste barn+ i Herren; han vil minde jer om mine fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus,*+ sådan som jeg underviser overalt i hver menighed. 18  Nogle er opblæste,+ som om jeg ikke ville komme til jer. 19  Men jeg vil komme til jer snart, om Jehova* vil,+ og så vil jeg skaffe mig viden, ikke om de opblæstes tale, men om [deres] kraft. 20  For Guds rige [beror] ikke på tale, men på kraft.+ 21  Hvad ønsker I? Skal jeg komme til jer med kæp,+ eller med kærlighed og med mildheds ånd?+

Fodnoter

El.: „tjenere“. Gr.: hypēreʹtas; lat.: miniʹstros.
„husholdere“. Gr.: oikonoʹmois; lat.: dispensatoʹres; J17(hebr.): hassokhenīmʹ, husholderne“.
„menneskelig domstol“. Ordr.: „menneskelig dag“, dvs. en domsdag fastsat af en menneskelig dommer.
Se Till. 1D.
„et skuespil“. Ordr.: „et teater“. Gr.: theʹatron; lat.: spectaʹculum.
El.: „og“.
El.: „uden ære“, „vanærede“. Gr.: aʹtimoi.
El.: „nøgne“.
„Jesus“, P46אCVgc; mangler i ABVgSyp.
Se Till. 1D.