1. Korinther 5:1-13
5 Der høres virkelig om utugt*+ iblandt jer, og en sådan utugt som end ikke findes blandt folk fra nationerne, at en har [sin] faders hustru.+
2 Og er I opblæste+ og føler ikke snarere sorg,+ så den mand der har begået denne gerning kunne blive fjernet fra jeres midte?+
3 Jeg for mit vedkommende, skønt fraværende i legemet men nærværende i ånden, har visselig allerede, som om jeg var nærværende, dømt+ den mand der har handlet på en sådan måde som denne,
4 således at I, når I er samlet, også med min ånd og vor Herre Jesu kraft,+ i vor Herre Jesu navn
5 overgiver et sådant menneske til Satan+ til kødets undergang, for at ånden+ kan blive frelst på Herrens dag.+
6 At I roser+ jer er ikke pænt. Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen?+
7 Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej,+ sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påske[offer],+ Kristus,+ er blevet slagtet.+
8 Lad os derfor holde højtid,+ ikke med gammel surdej,+ heller ikke med sletheds og ondskabs+ surdej,+ men med oprigtigheds og sandheds+ usyrede brød.
9 I mit brev skrev jeg til jer at I skulle holde op med at omgås utugtige,
10 [jeg mente] ikke helt og holdent denne verdens+ utugtige+ eller havesyge og udsugere eller afgudsdyrkere. Ellers måtte I jo gå ud af verden.+
11 Men nu skriver jeg til jer at I skal holde op med at omgås*+ enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg+ eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker+ eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan.
12 For hvad har jeg at gøre med at dømme dem udenfor?+ Dømmer I ikke dem indenfor,+
13 mens Gud dømmer dem udenfor?+ „Fjern det onde [menneske] fra jer selv.“+
Fodnoter
^ „utugt“. Gr.: porneiʹa; lat.: fornicaʹtio. Se 4Mo 14:33, fdn. til „jeres utugtsgerninger“; Till. 5A.
^ Ordr.: „(skriver jeg til jer om) ikke at blande jer med“. Gr.: mē synanamiʹgnysthai; lat.: non commisceʹri.
