1. Korinther 9:1-27
9 Er jeg ikke fri?+ Er jeg ikke apostel?+ Har jeg ikke set Jesus, vor Herre?+ Er I ikke mit værk i Herren?
2 Om jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i hvert fald for jer, for I er seglet der bekræfter+ mit apostelhverv i forbindelse med Herren.
3 Mit forsvar over for dem som bedømmer mig er dette:+
4 Har vi ikke ret til at spise+ og drikke?
5 Har vi ikke ret til at have en søster med omkring som hustru,+ ligesom de øvrige apostle og Herrens brødre+ og Keʹfas?+
6 Eller er det kun Barʹnabas+ og mig som ikke har ret til at undlade [verdsligt] arbejde?+
7 Hvem er nogen sinde soldat på egen bekostning?* Hvem planter en vingård og spiser ikke dens frugt?+ Eller hvem vogter en hjord og nyder ikke af hjordens mælk?+
8 Siger jeg dette ud fra en menneskelig norm?+ Eller er det ikke også det loven+ siger?
9 I Mose lov står der jo skrevet: „Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker.“+ Er det okser Gud tager sig af?
10 Eller er det ikke helt og holdent for vor skyld han siger det? Jo, for vor skyld blev det skrevet,+ fordi den der pløjer, bør pløje i håb, og den der tærsker, bør gøre det i håb om at få en andel.+
11 Når vi til jer har sået noget åndeligt,+ er det da noget stort om vi hos jer skal høste noget materielt?+
12 Hvis andre har andel i denne ret over jer,+ har vi det da ikke langt mere? Dog har vi ikke gjort brug af denne ret,+ men vi tåler alt, for at vi ikke skal lægge nogen hindring i vejen for den gode nyhed om Messias.+
13 Ved I ikke at de der tager sig af de hellige pligter, spiser+ ved templet, og de der til stadighed tjener+ ved alteret, får deres del sammen med alteret?
14 Således har Herren også forordnet+ at de der forkynder den gode nyhed, skal leve af den gode nyhed.+
15 Men jeg har ikke gjort brug af en eneste af disse [rettigheder].+ Og jeg har ikke skrevet dette for at det skulle blive sådan i mit tilfælde, for det ville være bedre for mig at dø end — ingen skal gøre min grund til at rose+ mig til intet!
16 Når jeg nu forkynder den gode nyhed,+ giver det mig ingen grund til at rose mig, for det er pålagt mig som en nødvendighed.+ Ja, ve+ mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.
17 Hvis jeg gør det frivilligt,+ har jeg en løn;+ men hvis jeg gør det imod min vilje, er det jo en husholdergerning+ jeg har fået betroet.
18 Hvad er da min løn? At jeg, idet jeg forkynder den gode nyhed, kan fremholde den gode nyhed uden omkostninger+ for ikke at misbruge min ret i forbindelse med den gode nyhed.
19 For skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl+ for alle for at kunne vinde desto flere.+
20 Og jeg er for jøderne blevet som en jøde+ for at kunne vinde jøder; for dem der er under loven, er jeg blevet som en under loven,+ skønt jeg selv ikke er under loven,+ for at kunne vinde dem der er under loven.
21 For dem der er uden loven,+ er jeg blevet som en uden loven,+ skønt jeg ikke er uden Guds lov men under Kristi lov,+ for at kunne vinde dem som er uden loven.
22 For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage.+ For alle slags mennesker+ er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.
23 Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del+ i den sammen med [andre].
24 Ved I ikke at løberne+ i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen?+ Løb+ på en sådan måde at I kan opnå den.+
25 Og enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse+ i alt. De gør det naturligvis for at få en forgængelig krone,+ men vi en uforgængelig.+
26 Derfor løber+ jeg ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften;+
27 men jeg banker løs* på mit legeme+ og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.+
