1. Mosebog 14:1-24
14 Nu skete det i de dage da* Amʹrafel var konge* i Siʹnear,+ Arʹjok var konge i Ellaʹsar, Kedorlaoʹmer+ var konge i Eʹlam+ og Tiʹdal var konge i Goʹjim*+
2 at disse førte krig mod Beʹra, Soʹdomas+ konge, og mod Birʹsja, Gomorʹras+ konge, Sjinʹab, Adʹmas+ konge, og Sjem’eʹber, Zeʹbojims+ konge, og Beʹlas (det er Zoʹars+) konge.
3 Alle disse rykkede i forening+ frem til Sidʹdimlavningen,*+ det er Salthavet.+
4 I tolv år havde de tjent Kedorlaoʹmer, men i det trettende år gjorde de oprør.
5 Og i det fjortende år kom Kedorlaoʹmer, og de konger som var med ham, og de besejrede da refaitterne i Asjʹterot-Karnaʹjim+ og zuzitterne i Ham og emitterne+ i Sjaʹve-Kirjataʹjim
6 og horitterne+ i deres bjergland Seʹir,+ helt til El-Paʹran,+ der ligger ved ørkenen.
7 Så vendte de om og kom til En-Misjʹpat, det er Kaʹdesj,+ og besejrede hele amalekitternes+ område og også amoritterne,+ som boede i Haʹzazon-Taʹmar.+
8 Da rykkede Soʹdomas konge ud, samt Gomorʹras konge og Adʹmas konge og Zeʹbojims konge og Beʹlas (det er Zoʹars) konge, og de stillede sig op i slagorden mod dem i Sidʹdimlavningen,+
9 mod Kedorlaoʹmer, Eʹlams konge, og Tiʹdal, Goʹjims konge, og Amʹrafel, Siʹnears konge, og Arʹjok, Ellaʹsars konge;+ fire konger mod de fem.
10 Nu var Sidʹdimlavningen+ fuld af asfaltgruber;+ og da Soʹdomas og Gomorʹras+ konger flygtede, faldt de i dem, og resten flygtede til bjerglandet.+
11 Så tog sejrherrerne* alle [befolkningens] ejendele i Soʹdoma og Gomorʹra og alle deres fødevarer og begav sig på vej.+
12 Samtidig tog de Aʹbrams brodersøn Lot og hans ejendele da de begav sig på vej. Han boede dengang i Soʹdoma.+
13 Derpå kom der en mand som var undsluppet og fortalte det til hebræeren*+ Aʹbram. Han havde dengang sin bolig mellem de store træer som tilhørte amoritten Mamʹre,+ broder til Esjʹkol og broder til Aʹner,+ og de var Aʹbrams pagtsfæller.*
14 Således fik Aʹbram at høre at hans broder var taget til fange.+ Så mønstrede han sine trænede mænd,+ tre hundrede og atten trælle der var født i hans hus,*+ og forfulgte [dem] helt til Dan.+
15 Og om natten delte han og hans trælle sig imod dem,+ og han besejrede dem og forfulgte dem helt til Hoʹba, der ligger nord* for Damaskus.
16 Så førte han alle ejendelene tilbage,+ og han førte også sin broder Lot og hans ejendele samt kvinderne og folket tilbage.+
17 Så gik Soʹdomas konge ud til Sjaʹvedalen,* det er Kongedalen,+ for at møde ham efter at han var vendt tilbage fra sejren over Kedorlaoʹmer og de konger der var med ham.
18 Og Melkizeʹdek,+ Saʹlems konge,+ bragte brød og vin+ ud, og han var den højeste Guds*+ præst.*+
19 Derpå velsignede han ham og sagde:
„Velsignet være Aʹbram af den højeste Gud,+der har frembragt* himmel og jord;+
20 og velsignet være den højeste Gud,+som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!“+
Og Aʹbram* gav ham en tiendedel* af alt.+
21 Derpå sagde Soʹdomas konge til Aʹbram: „Giv mig sjælene,*+ men tag selv ejendelene.“
22 Da sagde Aʹbram til Soʹdomas konge: „Jeg løfter hermed min hånd+ til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på
23 at jeg intet, nej, intet vil tage af hvad der er dit,+ hverken en tråd eller en sandalrem, for at du ikke skal sige: ’Det var mig som gjorde Aʹbram rig.’
24 Intet til mig!+ Kun hvad de unge mænd allerede har spist, og de mænds andel som tog med mig, Aʹner, Esjʹkol og Mamʹre+ — lad dem tage deres andel.“+
Fodnoter
^ „over nationer“, LXXVg.
^ „konge“. Hebr.: mæʹlækh; det første sted hvor denne titel forekommer; den står uden den bestemte artikel og efterfølges af et egennavn i genitiv.
^ „Nu skete det i de dage da“. Hebr.: wajhīʹ bīmēʹ. Dette udtryk forekommer 6 gange i M; her, samt i Rut 1:1; Est 1:1; Es 7:1; Jer 1:3, og, med et indskud, i 2Sa 21:1. Det bruges om en prøvelsens tid som ender med velsignelse.
^ El.: „Markernes Dal“.
^ Ordr.: „de“.
^ Ordr.: „pagtsejere (-herrer)“. Hebr.: ba‛alēʹ verīthʹ.
^ „hebræeren“. Hebr.: ha‛Ivrīʹ; det første sted hvor dette ord forekommer; det næste sted er 39:14, 17.
^ „der var født i hans hus“. Ordr.: „sit hus’ fødte“. De var børn af trælle, og altså ikke købt.
^ Ordr.: „til venstre“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
^ El.: „Slettedalen“. Denne dal lå i nærheden af Salem el. Jerusalem.
^ „præst“. Hebr.: khohenʹ; det første sted hvor ordet forekommer.
^ „den højeste Guds“. Hebr.: le’Elʹ ‛æljōnʹ. Det hebr. ord for „Gud“ her er ikke ’Ælohīmʹ, men ’El; det står uden den bestemte artikel, selv om ’El efterfølges af adjektivet ‛æljōnʹ, „højeste“.
^ „der har frembragt“. LXXVg: „som har skabt“; men i v. 22 har Vg: „himmelens og jordens ejer“.
^ El.: „tiende“. Det første sted hvor ordet for „tiende“ el. „tiendedel“ forekommer.
^ Ordr.: „han“.
^ „sjælene“, M(hebr.: hannæʹfæsj, sing., brugt kollektivt)SyVg; LXX: „mændene“.
