1. Mosebog 15:1-21
15 Efter disse begivenheder kom Jehovas ord til Aʹbram i et syn,+ og det lød: „Frygt ikke,+ Aʹbram. Jeg er skjold for dig.+ Din belønning vil blive meget stor.“*+
2 Da sagde Aʹbram: „Suveræne Herre Jehova,* hvad vil du give mig, eftersom jeg går barnløs bort og det er en mand fra Damaskus, Elieʹzer,+ der skal tage mit hus i besiddelse?“
3 Og Aʹbram tilføjede: „Se! Du har ikke givet mig noget afkom,+ og se! en søn+ af min husstand kommer til at arve mig.“
4 Men hør! Jehovas ord til ham lød: „Denne mand kommer ikke til at arve dig, men en der udgår fra dit eget indre* kommer til at arve dig.“+
5 Så førte han ham udenfor og sagde: „Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne, hvis du da kan tælle dem.“+ Og han sagde videre til ham: „Således vil dit afkom blive.“+
6 Og han troede* på Jehova;+ da tilregnede han ham det som retfærdighed.+
7 Og han sagde yderligere til ham: „Jeg er Jehova, som førte dig ud af kaldæernes Ur for at give dig dette land i eje.“+
8 Hertil sagde han: „Suveræne Herre Jehova,* hvordan kan jeg vide at jeg skal tage det i eje?“+
9 Da sagde han til ham: „Tag mig* en treårs kvie og en treårs ged og en treårs vædder og en turteldue og en dueunge.“+
10 Så tog han alle disse til ham og skar dem midt over og lagde hver del over for den der svarede til den, men fuglene skar han ikke over.+
11 Og rovfuglene slog ned på de døde kroppe,+ men Aʹbram blev ved med at jage dem væk.
12 Da solen var ved at gå ned, faldt en dyb søvn over Aʹbram,+ og se! et skrækindjagende stort mørke* faldt over ham.
13 Da sagde han til Aʹbram: „Du skal helt sikkert vide at dit afkom vil komme til at bo som udlændinge i et land der ikke er deres;+ og de skal tjene dem, og disse skal mishandle dem i fire hundrede år.+
14 Men den nation som de kommer til at tjene, dømmer jeg,+ og derefter vil de vandre ud med mange ejendele.+
15 Og du selv vil gå til dine forfædre i fred; du vil blive begravet i en god alderdom.+
16 Og i fjerde generation vil de vende tilbage hertil,+ for amoritternes brøde er endnu ikke fuldstændig.“+
17 Da solen omsider var gået ned, kom der et tæt mørke, og se, der var en rygende ovn og en brændende fakkel som passerede mellem disse stykker.+
18 På den dag sluttede* Jehova en pagt+ med Aʹbram der lød: „Dit afkom giver jeg hermed dette land,+ fra Ægyptens flod til den store flod, Euʹfratfloden:+
19 kenitterne+ og kenizzitterne og kadmonitterne
20 og hetitterne+ og perizzitterne+ og refaitterne+
21 og amoritterne og kana’anæerne og girgasjitterne og jebusitterne.“+
Fodnoter
^ „Jeg er din beskytter og din meget store belønning“, Vg.
^ „Suveræne Herre Jehova“. Hebr.: ’Adhonajʹ Jæhwihʹ. Bemærk at konsonanterne i Guds navn (JHWH) her hvor det følger efter titlen ’Adhonajʹ, er forsynet med andre vokalpunkter. BHK har Jæhwihʹ i stedet for Jehwahʹ, mens Gins. har Jehowihʹ i stedet for Jehowahʹ. Se Till. 1E.
^ Ordr.: „fra dine indvolde“.
^ „troede“. Det første sted hvor der tales om „at tro“, i god overensstemmelse med at Abraham i Ro 4:11 kaldes „fader til alle som tror mens de er uomskårne“.
^ Hebr.: Jæhwihʹ; her hvor M har tetragrammet, lod LXXP. Oxy. IV.656 en plads stå åben, stor nok til fire bogstaver. Se The Oxyrhynchus Papyri, IV, udg. af B. P. Grenfell og A. S. Hunt, London 1904, s. 30, 33.
^ „mig“, MLXXVg; Sy: „dig“.
^ Ordr.: „en skræk, et stort mørke“.
^ Ordr.: „skar“. LXX: dieʹtheto . . . diathēʹkēn, „sluttede . . . en pagt“.
