1. Mosebog 20:1-18
20 Nu flyttede Abraham så sin lejr derfra+ til Neʹgebs land og bosatte sig mellem Kaʹdesj+ og Sjur+ og boede derpå som udlænding i Geʹrar.+
2 Og Abraham blev ved med at sige om sin hustru Sara: „Hun er min søster.“+ Så sendte Abimeʹlek,* Geʹrars konge, bud og hentede Sara.+
3 Derpå kom Gud til Abimeʹlek i en drøm om natten og sagde til ham: „Se, du er så godt som død på grund af den kvinde som du har hentet,+ for hun ejes som hustru af en anden.“+
4 Men Abimeʹlek var ikke kommet hende nær.+ Derfor sagde han: „Jehova,* vil du dræbe en nation som i virkeligheden er retfærdig?+
5 Sagde han ikke selv til mig: ’Hun er min søster’? og sagde hun ikke også: ’Han er min broder’? I mit hjertes oprigtighed og i mine hænders uskyld har jeg gjort dette.“+
6 Da sagde den [sande] Gud til ham i drømmen: „Jeg ved også godt selv at du har gjort dette i dit hjertes oprigtighed,+ ligesom det var mig der holdt dig tilbage fra at synde mod mig.+ Af den grund tillod jeg dig ikke at røre hende.+
7 Men giv nu mandens hustru tilbage, for han er en profet,*+ og han vil bede for dig,+ så du kan blive i live. Men hvis du ikke giver hende tilbage, [da] vid at du visselig skal dø, du og alle som tilhører dig.“+
8 Så stod Abimeʹlek tidligt op om morgenen og kaldte på alle sine tjenere og talte om alle disse ting i deres påhør. Og folkene blev da meget bange.
9 Så tilkaldte Abimeʹlek Abraham og sagde til ham: „Hvad har du gjort mod os, og hvordan har jeg syndet mod dig, siden du har bragt en stor synd+ over mig og over mit rige? Gerninger som ikke burde gøres, har du gjort mod mig.“+
10 Og Abimeʹlek sagde videre til Abraham: „Hvad havde du for øje siden du gjorde dette?“+
11 Hertil sagde Abraham: „Det var fordi jeg sagde til mig selv: ’Der er sikkert ingen frygt for Gud* på dette sted,+ og de vil ganske givet dræbe mig på grund af min hustru.’+
12 Og desuden er hun virkelig min søster, min faders datter, kun ikke min moders datter; og hun blev min hustru.+
13 Og det traf sig, dengang Gud lod mig flakke om,* borte fra min faders hus,+ at jeg sagde til hende: ’Dette må være den loyale hengivenhed*+ som du viser mig: Hvert sted hvor vi kommer hen, skal du sige om mig: „Han er min broder.“’“+
14 Derpå tog Abimeʹlek får og kvæg og tjenere og tjenestepiger og gav dem til Abraham og gav ham hans hustru Sara tilbage.+
15 Endvidere sagde Abimeʹlek: „Se, mit land står til rådighed for dig.* Bo hvor det synes godt i dine øjne.“+
16 Og til Sara sagde han: „Se, jeg giver hermed et tusind sølvstykker* til din broder.+ Se, det* skal være dig et øjendække*+ for alle som er hos dig, og over for enhver, og du er renset for skændsel.“*
17 Og Abraham bad derpå til den [sande] Gud;+ og Gud* helbredte Abimeʹlek og hans hustru og hans trælkvinder, så de med tiden fødte børn.
18 Jehova havde nemlig lukket helt for ethvert moderliv i Abimeʹleks hus på grund af Sara, Abrahams hustru.+
Fodnoter
^ Sandsynligvis en titel.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „en profet“. Hebr.: navī’ʹ; det første sted hvor ordet forekommer.
^ Hebr.: ’Ælohīmʹ, majestætsflertal som udtryk for Abrahams Guds ophøjede stilling.
^ „lod . . . flakke om“, i M plur., i overensstemmelse med ’Ælohīmʹ, „Gud“; Sam: „lod . . . flakke om“, sing.
^ „den loyale hengivenhed“. Ordr.: „din loyale hengivenhed“. Hebr.: chasdekhʹ.
^ El.: „står dig åbent“. Ordr.: „[er] foran dig“.
^ „sølvstykker“, dvs. sølvsekel. Hebr.: kæʹsæf.
^ El.: „han“. Hebr.: hu’, pronomen i mask.
^ „et øjendække“. Et hebr. idiomatisk udtryk der gjaldt som en retslig erklæring om at en kvindes rygte var uskadt, og som rensede hende for anklage i andres øjne.
^ El.: „’og over for enhver.’ Og hun [Sara] var stillet i det rette lys“.
^ Hebr.: ’Ælohīmʹ, uden den bestemte artikel.
