1. Mosebog 26:1-35
26 Nu opstod der en hungersnød i landet, ud over den tidligere hungersnød som havde været der i Abrahams dage,+ og Isak begav sig til Geʹrar, til filistrenes konge Abimeʹlek.+
2 Da viste Jehova sig for ham og sagde:+ „Gå ikke ned til Ægypten. Tag bolig i det land som jeg udpeger for dig.+
3 Bo som udlænding i dette land,+ og jeg vil fortsat være med dig og velsigne dig; dig og dit afkom vil jeg nemlig give alle disse lande,+ og jeg vil holde den ed som jeg svor over for din fader Abraham:+
4 ’Og jeg vil gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner, og jeg vil give dit afkom alle disse lande;+ og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig,’*+
5 fordi Abraham hørte efter* min røst og blev ved med at holde sine forpligtelser over for mig, mine påbud, mine forskrifter og mine love.“+
6 Så fortsatte Isak med at bo i Geʹrar.+
7 Nu blev mændene på stedet ved med at stille spørgsmål angående hans hustru, og han plejede at sige: „Hun er min søster.“+ Han var nemlig bange for at sige „min hustru“, for at ikke, som han sagde, „mændene på stedet skal dræbe mig på grund af Rebekka“, for hun var tiltrækkende af udseende.+
8 Så skete det, da hans dage dér trak ud, at Abimeʹlek, filistrenes konge, [engang] kiggede ud ad vinduet og betragtede udsigten, og dér var Isak, som morede sig sammen med sin hustru Rebekka.+
9 Straks tilkaldte Abimeʹlek Isak og sagde: „Hør, hun er jo din hustru! Hvordan kan det da være at du sagde: ’Hun er min søster’?“ Da sagde Isak til ham: „Jeg sagde det for at jeg ikke skulle dø for hendes skyld.“+
10 Men Abimeʹlek fortsatte: „Hvad er det du har gjort imod os?+ Lidt til, og en blandt folket ville have lagt sig hos din hustru, og du ville have bragt skyld over os!“+
11 Så gav Abimeʹlek hele folket følgende påbud, idet han sagde: „Den der rører denne mand og hans hustru skal ubetinget lide døden!“
12 Senere gav Isak sig til at så [korn] i landet dér,+ og i det år fik han et hundrede fold,+ da Jehova velsignede ham.+
13 Som følge heraf blev manden velstående og havde stadig fremgang og voksede i velstand indtil han blev meget velstående.+
14 Og han fik fårehjorde og kvæghjorde og et talrigt tyende,+ så filistrene kom til at misunde ham.+
15 Men alle de brønde som hans faders tjenere havde gravet i hans fader Abrahams dage,+ dem tilstoppede filistrene, idet de fyldte dem med tør jord.+
16 Til sidst sagde Abimeʹlek til Isak: „Rejs fra os, for du er blevet langt stærkere end vi.“+
17 Så rejste Isak derfra og slog lejr i Geʹrars+ Regnflodsdal* og bosatte sig dér.
18 Og Isak gik atter i gang med at grave de vandbrønde som de havde gravet i hans fader Abrahams dage* men som filistrene tilstoppede efter Abrahams død;+ og han gav dem derpå de samme navne som hans fader havde givet dem.+
19 Og Isaks tjenere fortsatte med at grave i regnflodsdalen og fandt dér en brønd med frisk* vand.
20 Og Geʹrars hyrder kom til at strides med Isaks hyrder,+ idet de sagde: „Vandet er vores!“ Derfor gav han brønden navnet Eʹsek,* fordi de havde kivedes med ham.
21 Så gravede de endnu en brønd, og de kom også til at strides om den. Derfor gav han den navnet Sitʹna.*
22 Senere flyttede han derfra og gravede endnu en brønd,+ men de stredes ikke om den. Derfor gav han den navnet Reʹhobot* og sagde: „Det er fordi Jehova nu har skaffet os rigelig plads+ og gjort os frugtbare på jorden.“*+
23 Så drog han op derfra til Beʹer-Sjeʹba.+
24 Og Jehova viste sig for ham den nat og sagde: „Jeg er din fader Abrahams Gud.+ Vær ikke bange,+ for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit afkom talrigt for min tjener Abrahams skyld.“+
25 Så byggede han et alter dér og påkaldte* Jehovas navn,+ og han slog sit telt op dér,+ hvorpå Isaks tjenere udgravede en brønd dér.
26 Abimeʹlek rejste senere til ham fra Geʹrar sammen med sin nære ven Ahuzʹzat og sin hærfører Piʹkol.+
27 Da sagde Isak til dem: „Hvorfor er I kommet til mig, eftersom I selv hadede mig og derfor sendte mig bort fra jer?“+
28 Hertil sagde de: „Vi har tydeligt set at Jehova har været med dig.+ Derfor siger vi: ’Lad der nu være en edsforpligtelse mellem os,+ mellem os og dig, og lad os slutte pagt med dig+
29 om at du intet ondt vil gøre mod os, ligesom vi ikke har rørt dig og ligesom vi kun har gjort godt mod dig da* vi sendte dig bort i fred.+ Du er nu Jehovas velsignede.’“+
30 Så lavede han et festmåltid til dem, hvorpå de spiste og drak.+
31 Næste morgen stod de tidligt op og aflagde eder over for hinanden.+ Derpå sendte Isak dem bort, og de rejste fra ham i fred.+
32 Samme dag kom Isaks tjenere og fortalte ham om den brønd de havde gravet,+ og de sagde til ham: „Vi har fundet vand!“
33 Derfor kaldte han den Sjiʹba. Af den grund er byens navn Beʹer-Sjeʹba+ den dag i dag.
34 Da Esau blev fyrre år gammel, tog han Juʹdit, hetitten Be’eʹris datter, til hustru, og ligeledes Baʹsemat, hetitten Eʹlons datter.+
35 Og de var årsag til en bitter ånd* hos Isak og Rebekka.+
Fodnoter
^ El.: „adlød“.
^ El.: „wadi“ (udtørret flodleje; periodevis vandførende).
^ „som de havde gravet i hans fader Abrahams dage“, M; SamLXXVg: „som hans fader Abrahams tjenere havde gravet“.
^ El.: „levende“. Hebr.: chajjīmʹ.
^ Betyder „kiv“, „strid“.
^ Betyder „anklage“.
^ Betyder „vidtstrakte steder“, „vidder“.
^ El.: „i landet“.
^ El.: „udråbte (forkyndte)“.
^ El.: „og“.
^ „en bitter ånd“. El.: „sorg (græmmelse) i sindet“.
