1. Mosebog 29:1-35
29 Derpå drog Jakob med raske skridt videre til Østens sønners*+ land.
2 Da så han, og se, der var en brønd på marken, og se dér, der lå tre fåreflokke* ved den; fra den brønd plejede de nemlig at vande flokkene;+ og der var en stor sten over brøndens åbning.+
3 Når alle flokkene var blevet samlet dér, rullede de stenen bort fra brøndens åbning og vandede fårene, hvorefter de igen anbragte stenen på dens plads over brøndens åbning.
4 Jakob sagde nu til dem: „Mine brødre, hvor er I fra?“ hvortil de sagde: „Vi er fra Kaʹran.“+
5 Så sagde han til dem: „Kender I Laʹban,+ Naʹkors+ sønnesøn?“ hvortil de sagde: „Vi kender ham.“
6 Da sagde han til dem: „Står det godt til med ham?“*+ Så sagde de: „Det står godt til.* Og dér kommer hans datter Rakel+ med fårene!“+
7 Da sagde han: „Hør, det er endnu højlys dag.* Det er ikke tid at samle hjordene. Vand fårene, og gå hen og lad dem græsse.“+
8 Hertil sagde de: „Det kan vi ikke før alle flokkene er samlet og man ruller stenen bort fra brøndens åbning. Så vander vi fårene.“
9 Mens han endnu talte med dem, kom Rakel+ med fårene der tilhørte hendes fader, for hun var hyrdepige.+
10 Og da Jakob så sin morbroder Laʹbans datter Rakel og sin morbroder Laʹbans får, trådte han straks hen og rullede stenen bort fra brøndens åbning og vandede sin morbroder Laʹbans får.+
11 Så kyssede+ Jakob Rakel og brast i højlydt gråd.+
12 Derpå fortalte Jakob Rakel at han var hendes faders broder*+ og at han var Rebekkas søn. Så løb hun [hjem] og fortalte sin fader det.+
13 Så snart Laʹban hørte meddelelsen om sin søstersøn Jakob, løb han hen for at møde ham.+ Så omfavnede han ham og kyssede ham og førte ham ind i sit hus.+ Og han berettede nu for Laʹban om alle disse begivenheder.
14 Derpå sagde Laʹban til ham: „Du er virkelig mit ben og mit kød.“+ Så boede han hos ham en hel måned.*
15 Derpå sagde Laʹban til Jakob: „Er du min broder,+ og skulle du tjene mig for intet?+ Fortæl mig: Hvad skal din løn være?“+
16 Nu havde Laʹban to døtre. Den ældstes navn var Lea+ og den yngstes navn Rakel.
17 Men Leas øjne var glansløse,* hvorimod Rakel+ havde en smuk skikkelse og et smukt udseende.+
18 Og Jakob elskede Rakel. Derfor sagde han: „Jeg vil tjene dig syv år for Rakel, din yngste datter.“+
19 Hertil sagde Laʹban: „Det er bedre at jeg giver hende til dig end at jeg giver hende til en anden mand.+ Bliv boende hos mig.“
20 Så tjente Jakob syv år for Rakel,+ men i hans øjne var de som nogle få dage på grund af hans kærlighed til hende.+
21 Da sagde Jakob til Laʹban: „Giv mig min hustru, for mine dage er til ende,* og lad mig gå ind til hende.“+
22 Derpå samlede Laʹban alle stedets mænd og holdt en fest.+
23 Men i løbet af aftenen tog han sin datter Lea og bragte hende til ham, og så gik han ind til hende.
24 Endvidere gav Laʹban sin tjenestepige Zilʹpa+ til hende, ja, til sin datter Lea som tjenestepige.
25 Det viste sig så om morgenen at, se, det var Lea! Derfor sagde han til Laʹban: „Hvad er det du har gjort mod mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du da narret mig?“+
26 Hertil sagde Laʹban: „Man plejer ikke at gøre sådan på vort sted: at bortgive den yngste før den førstefødte.
27 Du skal fejre+ denne kvindes* uge til ende.* Så skal den anden* også gives dig for den tjeneste som du kan yde hos mig i syv år til.“+
28 Så gjorde Jakob sådan og fejrede denne kvindes uge til ende, hvorpå [Laʹban] gav ham sin datter Rakel til hustru.
29 Endvidere gav Laʹban sin tjenestepige Bilʹha+ til sin datter Rakel som hendes tjenestepige.
30 Så gik han også ind til Rakel og elskede også Rakel mere end Lea,+ og han tjente videre hos ham i syv år til.+
31 Da Jehova så at Lea var hadet, åbnede han hendes moderliv,+ men Rakel var ufrugtbar.+
32 Så blev Lea gravid og fødte en søn, og hun gav ham navnet Ruben,*+ for hun sagde: „Det er fordi Jehova har set til min elendighed,+ for nu vil min mand komme til at elske mig.“
33 Så blev hun gravid igen og fødte en søn og sagde da: „Det er fordi Jehova har hørt+ at jeg er hadet, og så gav han mig også denne.“ Derfor gav hun ham navnet Siʹmeon.*+
34 Så blev hun gravid igen og fødte en søn og sagde da: „Nu, denne gang, vil min mand slutte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner.“ Af den grund gav man ham navnet Leʹvi.*+
35 Så blev hun gravid én gang til og fødte en søn og sagde da: „Denne gang vil jeg prise Jehova.“ Af den grund gav hun ham navnet Juda.*+ Derpå holdt hun op med at føde børn.
Fodnoter
^ El.: „østerlændingenes“.
^ El.: „flokke småkvæg“; både får og geder.
^ Ordr.: „[Er der] fred til ham?“ Hebr.: hasjalōmʹ lō?
^ Ordr.: „Og de sagde: ’Fred!’“ Hebr.: wajjo’meruʹ sjalōmʹ.
^ El.: „Hør, der er endnu meget af dagen tilbage.“
^ „broder“. Egentlig hans nevø.
^ Ordr.: „en måned af dage“.
^ El.: „matte (svage)“.
^ Ordr.: „er fyldt“.
^ Dvs. Leas.
^ „Du skal fejre . . . til ende“. Ordr.: „Fyld (tilendebring)“.
^ Dvs. Rakel.
^ Betyder „Se, en søn!“ Hebr.: Re’uvenʹ.
^ Betyder „som hører“, dvs. bønhører. Hebr.: Sjim‛ōnʹ.
^ Betyder „fastholden“, „sluttet til“. Hebr.: Lewīʹ.
^ Betyder „priset“, „[genstand for] lovprisning“. Hebr.: Jehudhahʹ.
