1. Mosebog 41:1-57
41 Så skete det efter to hele års* forløb at Farao drømte,+ og se, han stod ved Nilen.
2 Og se, op af Nilen steg syv køer, smukke af udseende og tykke, med kød på, og de gav sig til at græsse blandt nilgræsset.*+
3 Og se, syv andre køer steg op af Nilen efter dem, grimme af udseende og tynde, uden kød på,+ og de stillede sig ved siden af køerne på Nilens bred.
4 Og de køer der var grimme af udseende og tynde, uden kød på, åd derpå de syv køer der var smukke af udseende og tykke.+ Da vågnede Farao.+
5 Imidlertid faldt han i søvn igen og drømte for anden gang. Og se, syv aks voksede op på ét strå, tykke og gode.+
6 Og se, syv aks, tynde og svedne af østenvinden,+ spirede frem efter dem.+
7 Og de tynde aks slugte derpå de syv tykke og fulde aks.+ Da vågnede Farao, og se, det var en drøm.
8 Om morgenen, da hans ånd var foruroliget,+ sendte han bud og tilkaldte alle Ægyptens magere+ og alle dets vismænd,+ og Farao gengav sine drømme* for dem.+ Men der var ingen som kunne tyde dem for Farao.
9 Da talte overmundskænken til Farao+ og sagde: „Mine synder nævner jeg i dag.+
10 Farao harmedes på sine tjenere.+ Så overgav han mig til arresten i huset hos øversten for livvagten,+ både mig og overbageren.
11 Senere havde vi begge en drøm den samme nat, jeg og han. Vi drømte hver sin drøm med sin særlige tydning.+
12 Nu var der en ung mand sammen med os dér, en hebræer,+ en tjener hos øversten for livvagten.+ Da vi gengav vore drømme for ham,+ tydede han dem for os. Til hver gav han en tydning i overensstemmelse med hans drøm.
13 Og sådan som han havde tydet drømmene for os, sådan skete det. Mig bragte han tilbage til mit embede,+ men ham hængte han.“*+
14 Da sendte Farao bud og tilkaldte Josef,+ og de bragte ham hurtigt ud af fangehullet.+ Derpå barberede han sig+ og skiftede kappe+ og gik ind til Farao.
15 Da sagde Farao til Josef: „Jeg har haft en drøm, men der er ingen som kan tyde den. Nu har jeg hørt sige om dig at du kan høre en drøm og tyde den.“+
16 Da svarede Josef Farao og sagde: „Det er ikke mig det kommer an på! Gud vil give et svar* til Faraos vel.“+
17 Og Farao fortsatte med at tale til Josef: „I min drøm, se, stod jeg på Nilens bred.
18 Og se, op af Nilen steg syv køer, tykke, med kød på, og smukke af skikkelse, og de gav sig til at græsse blandt nilgræsset.+
19 Og se, syv andre køer steg op efter dem, ringe og meget dårlige af skikkelse og tynde, uden kød på.+ Noget så dårligt som dem har jeg ikke set i hele Ægyptens land.
20 Og de radmagre og dårlige køer åd derpå de syv første, tykke køer.+
21 Så kom disse ned i deres mave, og alligevel kunne det ikke ses at de var kommet ned i maven på dem, da deres udseende var lige så dårligt som før.+ Da vågnede jeg.
22 Derpå så jeg i min drøm, og se, syv aks voksede op på ét strå, fulde og gode.+
23 Og se, syv aks, indskrumpede, tynde, svedne af østenvinden,+ spirede frem efter dem.
24 Og de tynde aks slugte derpå de syv gode aks.+ Så fremlagde jeg det for magerne,+ men der var ingen der kunne fortælle mig noget.“+
25 Da sagde Josef til Farao: „Faraos drøm er kun én. Hvad den [sande] Gud gør, har han fortalt Farao.+
26 De syv gode køer er syv år. De syv gode aks er ligeledes syv år. Der er kun én drøm.
27 Og de syv radmagre og dårlige køer der steg op efter dem, er syv år; og de syv tomme aks, der var svedne af østenvinden,+ vil være syv år med hungersnød.+
28 Dét er det ord som jeg talte til Farao: Hvad den [sande] Gud gør, har han ladet Farao se.+
29 Se, der kommer syv år med stor overflod i hele Ægyptens land.
30 Men efter dem skal der opstå syv år med hungersnød, og al overfloden i Ægyptens land vil blive glemt, og hungersnøden vil udpine landet.+
31 Og den overflod der engang var i landet, vil ikke kunne ses som følge af den hungersnød der kommer bagefter, for den vil være endog meget streng.
32 Og at drømmen blev gentaget for Farao to gange, betyder at sagen står fast fra den [sande] Guds side,+ og at den [sande] Gud skynder sig at gøre det.+
33 Og nu skulle Farao udse sig en forstandig og vís mand og sætte ham over Ægyptens land.+
34 Farao skulle gribe ind og indsætte tilsynsmænd over landet,+ og han skal opkræve en femtedel af Ægyptens land i de syv år med overflod.+
35 Og lad dem indsamle alle fødevarer i disse kommende gode år og ophobe korn under Faraos hånd som fødevarer i byerne+ og bevogte det.
36 Og fødevarerne skal tjene som et depot for landet i de syv hungersnødsår der kommer over Ægyptens land,+ for at landet ikke skal gå til grunde ved hungersnøden.“+
37 Da forslaget syntes godt i Faraos øjne og i alle hans tjeneres øjne,+
38 sagde Farao til sine tjenere: „Findes der vel en anden mand som denne, i hvem Guds ånd er?“+
39 Derpå sagde Farao til Josef: „Eftersom Gud har ladet dig vide alt dette,+ er der ingen så forstandig og vís som du.+
40 Du skal personligt være over mit hus,+ og hele mit folk skal adlyde dig i ét og alt.*+ Kun i henseende til tronen vil jeg være større end du.“+
41 Og Farao sagde videre til Josef: „Se, jeg sætter dig hermed over hele Ægyptens land.“+
42 Derpå tog Farao sin signetring+ af hånden og satte den på Josefs hånd og klædte ham med klæder af fint linned* og lagde en guldkæde om hans hals.+
43 Endvidere lod han ham køre i den næstfornemste vogn han havde,+ så de skulle råbe „Avrékh!“* foran ham, og satte ham således over hele Ægyptens land.
44 Og Farao sagde videre til Josef: „Jeg er Farao, men uden din bemyndigelse må ingen løfte sin hånd eller sin fod i hele Ægyptens land.“+
45 Derpå gav Farao Josef navnet Zaʹfenat-Paneʹa* og gav ham Aʹsenat,+ datter af Potifeʹra,* præsten i On,*+ til hustru. Og Josef rejste så ud over Ægyptens land.+
46 Og Josef var tredive år gammel+ da han stod foran Farao, Ægyptens konge.
Så gik Josef ud fra Farao og rejste rundt i hele Ægyptens land.
47 Og i de syv år med overflod bar landet fortsat i dyngevis.+
48 Og han indsamlede så alle fødevarerne i de syv år der kom over Ægyptens land, og lagde fødevarerne i byerne.+ Fødevarerne fra den mark som var rundt om en by, lagde han inde i byen.+
49 Og Josef fortsatte med at ophobe korn i meget stor mængde,+ som havets sand, indtil man opgav at holde tal på det, for det var uden tal.+
50 Og før hungersnødens år kom, fødtes der Josef to sønner,+ som Aʹsenat, datter af Potifeʹra, præsten i On, fødte ham.
51 Og Josef gav den førstefødte navnet Manasʹse,*+ for, som han sagde, „Gud* har ladet mig glemme al min modgang og hele min faders hus“.+
52 Og den anden gav han navnet Eʹfraim,*+ for, som han sagde, „Gud har gjort mig frugtbar i min elendigheds land“.+
53 Da de syv år med den overflod som kom i Ægyptens land, var til ende,+
54 begyndte de syv år med hungersnød at komme, sådan som Josef havde sagt.+ Og hungersnøden udviklede sig efterhånden i alle landene, men i hele Ægyptens land var der brød.+
55 Til sidst led hele Ægyptens land hunger, og folket gav sig til at råbe til Farao efter brød.+ Da sagde Farao til alle ægypterne: „Gå til Josef. Hvad han siger til jer, skal I gøre.“+
56 Og der kom hungersnød over hele jordens flade.+ Så åbnede Josef for alle kornlagrene som var iblandt dem* og solgte til ægypterne,*+ da hungersnøden fik et stærkt greb om Ægyptens land.
57 Desuden kom folk fra hele jorden* til Ægypten for at købe hos Josef, for hungersnøden havde et stærkt greb om hele jorden.+
Fodnoter
^ Ordr.: „to år af dages“.
^ Eller: „sumpgræsset“.
^ „sine drømme“, Sam; M: „sin drøm“; LXXVg: „drømmen“.
^ „men ham hængte han“, M; LXX: „men han blev hængt“; Vg: „og han blev hængt på en marterpæl [lat.: in cruʹce (af crux)]“.
^ „Det er ikke mig det kommer an på! Gud vil give et svar“. Vg: „Uden mig vil Gud give et svar“.
^ El.: „hele mit folk skal rette sig efter din mund“. Ordr.: „på din mund skal hele mit folk kysse“.
^ El.: „af byssus“.
^ „Avrékh!“ Hebr.: ’Avrekhʹ. Den nøjagtige betydning af dette ægyptiske udtryk som er overført til hebr. kendes endnu ikke. Sy: „Fader og Hersker!“; Vg: „at alle skulle bøje knæ for ham“.
^ Betyder „åbenbarer af det skjulte“, sådan som hebræerne forstod udtrykket. Lat.: Salvatoʹrem munʹdi, „verdens Frelser“.
^ På nationalmuseet i Kairo findes en gravstele, fundet i 1935, med navnet Potifera.
^ „On“, M; LXXVg: „Heliopolis“, der betyder „solens by“; i templet her tilbad man nemlig solen i form af guden Ra.
^ Betyder „en der får til at glemme“, „en der lader glemme“. Hebr. Menasjsjæhʹ.
^ Hebr.: ’Ælohīmʹ, uden den bestemte artikel.
^ Betyder „dobbelt frugtbar“, „frugtland“. Hebr.: ’Æfraʹjim.
^ Ordr.: „åbnede . . . for alt hvad der var iblandt dem“. LXX: „åbnede . . . for alle kornlagrene“.
^ El.: „til Ægypten“.
^ „folk fra hele jorden“. Ordr.: „hele jorden“, men da verbet „kom“ på hebr. er plur. menes der „folk“.
