1. Mosebog 6:1-22
6 Da menneskene var begyndt at blive talrige på jordens flade og der var født dem døtre,+
2 lagde gudssønnerne*+ mærke til+ menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.
3 Da sagde Jehova: „Min ånd+ skal ikke virke for stedse på mennesket+ eftersom det* også er kød.+ Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“+
4 Neʹfilim* var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere* som [levede] i gamle dage, de navnkundige mænd.*
5 Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed+ i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.+
6 Og Jehova fortrød+ at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.+
7 Da sagde Jehova: „Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt,+ bort fra jordens flade, både mennesker og husdyr og myldrende smådyr og himmelens flyvende skabninger,+ for jeg fortryder at jeg har frembragt dem.“+
8 Men Noa fandt yndest i Jehovas øjne.
9 Dette er den historiske beretning om Noa.
Noa var en retfærdig mand.+ Han var uangribelig blandt sine samtidige.* Noa vandrede med den [sande] Gud.+
10 Med tiden blev Noa fader til tre sønner, Sem, Kam og Jaʹfet.+
11 Og jorden blev efterhånden ødelagt for den [sande] Guds ansigt,+ og jorden blev fyldt med vold.+
12 Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt,+ for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.+
13 Så sagde Gud til Noa: „Alt køds endeligt står mig klart,+ for jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem sammen med jorden.+
14 Lav dig en ark* af harpiksholdigt træ.*+ Du skal lave rum* i arken, og du skal stryge den indvendig og udvendig med tjære.+
15 Og sådan skal du lave den: arkens længde skal være tre hundrede alen,*+ dens bredde halvtreds alen og dens højde tredive alen.
16 Du skal lave et tsoʹhar [= tag eller vindue]* til arken, og du skal afslutte det* i en afstand af en alen fra oven,* og indgangen til arken skal du anbringe på siden af den;+ du skal lave den med en nederste, en anden og en tredje [etage].
17 Og jeg, se, jeg bringer vandfloden*+ med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, [alt] hvad der har livets kraft+ i sig.* Alt hvad der er på jorden vil udånde.+
18 Og jeg opretter hermed min pagt med dig; og du skal gå ind i arken, du og dine sønner og din hustru og dine sønners hustruer sammen med dig.+
19 Og af hver levende skabning af al slags kød+ skal du bringe to af hver ind i arken for at bevare dem i live sammen med dig.+ Han og hun skal det være.
20 Af de flyvende skabninger efter deres arter og af husdyrene efter deres arter,+ af alle jordens myldrende smådyr efter deres arter,* skal to af hver gå ind til dig for at blive bevaret i live.+
21 Og du, tag dig al slags føde der spises;+ og du skal samle den hos dig, og den skal tjene til føde for dig og for dem.“+
22 Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.+
Fodnoter
^ „Guds engle“, LXXA.
^ El.: „han“. Hebr.: hu’; viser tilbage til „mennesket“ og ikke til „min ånd“.
^ El.: „Omhuggerne“, „de som bringer til fald“. Hebr.: hanNefilīmʹ.
^ „de vældige krigere“ el. blot: „de vældige“. Hebr.: haggibborīmʹ.
^ Ordr.: „navnets mænd“.
^ „blandt sine samtidige“. Hebr.: bedhorothawʹ. Dorōthʹ, plur. af dōr, „generation“, „slægt“.
^ Ordr.: „af gofertræer“, træer med harpiksholdigt ved, muligvis cypres.
^ El.: „celler“, „kamre“, „kahytter“.
^ En alen svarer til 44,5 cm.
^ El.: „en lysåbning“. Hebr.: tsoʹhar.
^ „det“ (dvs. taget el. vinduet) el. „den“ (dvs. arken).
^ Ordr.: „indtil en alen fra oven (foroven)“.
^ Ordr.: „hvori livets virksomme kraft (el. ånd) [er]“. Hebr.: asjær-bōʹ ruʹach chajjīmʹ. Her betyder ruʹach „virksom kraft“ el. „ånd“. Se 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
