1. Samuel 1:1-28
1 Der var engang en mand fra Ramataʹjim-Zoʹfim,*+ fra Eʹfraims bjergland,+ og hans navn var Elkaʹna,+ en søn af Jeʹroham, en søn af Eʹlihu,* en søn af Toʹhu, en søn af Zuf,+ en efraimit.*
2 Og han havde to hustruer; den enes navn var Hanna og den andens navn var Peninʹna; og Peninʹna havde børn, men Hanna havde ingen børn.+
3 Og denne mand drog år efter år* op fra sin by for at bøje sig+ for og ofre til Hærstyrkers Jehova* i Siʹlo,+ dér hvor Eʹlis to sønner* Hofʹni og Piʹnehas+ virkede som præster for Jehova.+
4 Nu kom den dag da Elkaʹna skulle ofre, og han gav sin hustru Peninʹna, og alle hendes sønner og døtre, flere andele,+
5 men Hanna gav han én andel; dog* var det Hanna han elskede,+ men Jehova havde lukket hendes moderliv.+
6 Og hendes medbejlerske* generede+ hende desuden groft for at gøre hende nedtrykt fordi Jehova havde lukket for hendes moderliv.
7 Ja, således plejede hun* at gøre år efter år,+ hver gang hun* drog op til Jehovas hus.+ Således generede hun hende, og hun græd og spiste intet.
8 Men Elkaʹna, hendes mand, sagde til hende: „Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke, og hvorfor gør dit hjerte ondt?+ Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“+
9 Hanna rejste sig da efter at de* havde spist i Siʹlo* og efter at de havde drukket* — det var mens præsten Eʹli sad på [sin] stol ved dørstolpen i Jehovas tempel*+ —
10 og hun var bitter i sjælen,+ så hun bad til Jehova+ og græd heftigt,+
11 og hun aflagde et løfte+ og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød+ og huske mig,+ og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“+
12 Mens hun havde bedt meget+ foran Jehova, havde Eʹli imidlertid holdt øje med hendes mund.
13 Hanna havde nemlig talt i sit hjerte;+ kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme kunne ikke høres, så Eʹli tænkte at hun var beruset.+
14 Eʹli sagde da til hende: „Hvor længe vil du gå rundt og være beruset?+ Bliv af med din rus!“
15 Men Hanna svarede og sagde: „Nej, herre! Jeg er en kvinde hvis ånd er trængt, og jeg har ikke drukket vin og stærke drikke; men jeg udøser min sjæl foran Jehova.+
16 Antag ikke din trælkvinde for en usling,*+ for jeg har indtil nu talt ud af min store bekymring og min græmmelse.“+
17 Da svarede Eʹli og sagde: „Gå i fred;+ og måtte Israels Gud opfylde det ønske som du har bedt til ham om.“+
18 Hertil sagde hun: „Måtte din tjenestepige finde yndest i dine øjne.“+ Kvinden gik derpå sin vej; og hun spiste+ og var ikke længere indadvendt.+
19 Så stod de tidligt op om morgenen og bøjede sig for Jehova, hvorpå de vendte tilbage og kom til deres hus i Raʹma.+ Elkaʹna havde da omgang+ med sin hustru Hanna, og Jehova huskede hende,+
20 og efter et års forløb* var Hanna blevet gravid og havde født en søn, og hun gav ham navnet+ Samuel,* „for,“ sagde hun, „jeg har bedt+ Jehova om ham.“
21 Senere drog manden Elkaʹna op med hele sit hus for at bringe det årlige offer*+ til Jehova sammen med sit løfteoffer,+
22 men Hanna drog ikke med op,+ for hun sagde til sin mand: „Så snart drengen bliver vænnet fra,+ vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse.“+
23 Da sagde hendes mand+ Elkaʹna til hende: „Gør som det er bedst i dine øjne.+ Bliv hjemme til du har vænnet ham fra; måtte Jehova blot opfylde sit* ord.“+ Da blev kvinden hjemme og ammede sin søn indtil hun havde vænnet ham fra.+
24 Så snart hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med sig op, sammen med en treårs tyr* og en efa* mel og en stor krukke vin,+ og kom til* Jehovas hus i Siʹlo,+ og drengen var med hende.*
25 De* slagtede nu tyren og bragte drengen til Eʹli,+
26 hvorpå hun sagde: „Undskyld mig, herre. Så sandt din sjæl lever,+ herre, jeg er den kvinde som stillede sig her hos dig for at bede til Jehova.+
27 Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig,+ det jeg bad ham om.+
28 Og jeg har til gengæld lånt ham* til Jehova;+ alle de dage han er til,* er han et lån* til Jehova.“
Derpå bøjede han* sig for Jehova dér.+
Fodnoter
^ Måske: „fra Rama, en zufit“. LXX: „fra Armathaim-Sifa“; Vg: „fra Ramathaimsofim“. Se v. 19; 1Kr 6:26, 35.
^ „Elis to sønner“, MSyVg; LXX: „Eli og hans to sønner“.
^ „til Hærstyrkers Jehova“. Hebr.: laJhwahʹ Tseva’ōthʹ; første gang dette udtryk forekommer i M.
^ Ordr.: „fra dage til dage“. Jf. 2Mo 13:10; Dom 11:40; 21:19.
^ „dog (var det)“, LXX; Vg: „bedrøvet, for (det var)“.
^ El.: „medhustru“.
^ „hun“, ifølge sammenhængen; Sy: „Peninna“; M: „han“.
^ „hun“, MLXXSy; Vg: „de“.
^ „de“, LXX; M: „hun“. Verbets form (sing. fem.) kan passe til et subjekt med kollektiv betydning, nemlig det selskab som Hanna trak sig bort fra.
^ „i Silo“. Hebr.: veSjilohʹ; måske, ved en tekstrettelse: „i salen“, dvs. den sal eller det rum hvor man spiste.
^ „og efter at de havde drukket“. Ordr.: „og efter drikningen“; i M er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid eller person. LXX: „og hun stillede sig foran Jehova“.
^ „tempel“. Hebr.: hēkhalʹ; gr.: naouʹ; lat.: temʹpli. Første gang dette hebr. ord forekommer i M. Se 2Kg 20:18, fdn., og Mt 23:16, fdn.
^ Ordr.: „en belialdatter“; belial betyder „uduelighed“.
^ Se fdn. til Titel.
^ Ordr.: „ved dagenes vending (vendepunkt)“. Jf. 2Mo 34:22, der bruger udtrykket „når året er omme“ om tidspunktet for indsamlingshøjtiden.
^ „sit“, MVg; Sy: „dit“.
^ „en treårs tyr“, LXXSy; MVg: „tre tyre“.
^ Ca. 22 l.
^ „kom til“, LXX; MSyVg: „bragte ham ind i“.
^ Ved en tekstrettelse. M: „og drengen [var] en dreng“. Hebr.: wehannaʹ‛ar naʹ‛ar; LXX: „og drengen var med dem“; Vg: „drengen var endnu et lille barn“.
^ „De . . . bragte“, MSyVg; LXX: „Anna, drengens moder, bragte“.
^ Ordr.: „har til gengæld ladet [en] bede om ham“, dvs. låne ham til Jehova. Samme vb. bruges i 2Kg 4:3 og 6:5 i betydningen „bede om“, „låne“.
^ „han er til“, M; TLXXSy: „han lever“.
^ El.: „en der er bedt om“.
