1. Samuel 10:1-27
10 Samuel tog da olieflasken+ og hældte [olien] ud over hans hoved og kyssede+ ham og sagde: „Er det ikke fordi Jehova* har salvet dig til fører+ for hans arvelod?+
2 Når du i dag går bort fra mig, skal du træffe på to mænd ved Rakels grav+ i Benjamins område, ved Zelʹza, og de skal sige til dig: ’Hunæslerne som du tog af sted for at søge efter er blevet fundet, og se, din fader har ladt det med hunæslerne+ bag sig, men er blevet ængstelig for jer, idet han siger: „Hvad kan jeg gøre for min søn?“’+
3 Og derfra går du videre og kommer til det store træ ved Taʹbor, og dér skal tre mænd som er på vej op til den [sande] Gud i Beʹtel,+ træffe på dig; én bærer tre kid,+ og én bærer tre runde brød,+ og én bærer en krukke vin;+
4 og de skal spørge hvordan du har det+ og give dig to brød, og du skal tage imod dem af deres hånd.
5 Efter dette vil du komme til den [sande] Guds+ høj, hvor der er en garnison+ af filistre. Og så snart du kommer til byen dér, vil du møde en gruppe profeter+ som er på vej ned fra offerhøjen,+ og foran dem er der harpe+ og tamburin+ og fløjte+ og lyre,+ alt imens de er i profetisk henrykkelse.
6 Og Jehovas ånd+ skal virke på dig, og du skal komme i profetisk henrykkelse+ og forandre dig så du bliver en anden mand.
7 Og når disse tegn+ indtræffer for dig, så gør hvad din hånd finder muligt,+ for den [sande] Gud er med dig.+
8 Og du skal gå ned til Gilʹgal+ foran mig, og se, jeg kommer ned til dig for at ofre brændofre og bringe fællesskabsofre.+ Du må vente på mig i syv+ dage indtil jeg kommer til dig og lader dig vide hvad du skal gøre.“
9 Og så snart han havde vendt ryggen til for at gå bort fra Samuel, forandrede Gud hans hjerte til et andet,+ hvorpå alle disse tegn+ indtraf samme dag.
10 De gik da derfra til højen, og se, en gruppe profeter kom dem i møde, og Guds ånd virkede på ham+ så han kom i profetisk henrykkelse+ iblandt dem.
11 Og da alle de der hidtil havde kendt ham, så ham — og se, han profeterede sammen med profeterne — sagde disse folk til hinanden: „Hvad er det der er sket med Kisj’ søn? Er Saul også blandt profeterne?“+
12 Da svarede en mand derfra og sagde: „Men hvem er deres fader?“ Af den grund er det blevet et mundheld+ [at sige]: „Er Saul også blandt profeterne?“
13 Omsider var han ikke i profetisk henrykkelse mere og kom så til offerhøjen.
14 Senere sagde Sauls farbroder til ham og medhjælperen: „Hvor gik I hen?“ Han sagde da: „[Ud] for at søge efter hunæslerne,+ men da vi så at de ikke var der, gik vi til Samuel.“
15 Da sagde Sauls farbroder: „Fortæl mig hvad Samuel sagde til jer,“
16 hvorpå Saul sagde til sin farbroder: „Han fortalte os simpelt hen at hunæslerne var blevet fundet.“ Men det om kongedømmet, som Samuel havde talt om, fortalte han ham ikke.+
17 Samuel sammenkaldte nu folket til Jehova i Mizʹpa+
18 og sagde til Israels sønner: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Det var mig som førte Israel op fra Ægypten, idet jeg udfriede jer af Ægyptens hånd+ og af alle de rigers hånd som undertrykte jer.+
19 Men I har i dag forkastet jeres Gud,+ ham som frelste jer fra alle jeres ulykker og trængsler, og I har sagt: „Det er lige meget;* du skal indsætte en konge over os.“ Så tag nu opstilling foran Jehova efter jeres stammer+ og efter jeres tusinder!’“*
20 Samuel lod da alle Israels stammer træde frem,+ hvorpå Benjamins stamme blev udpeget.*+
21 Han lod da Benjamins stamme træde frem slægt for slægt, hvorpå matritternes slægt blev udpeget.*+ Omsider blev Saul, Kisj’ søn, udpeget,+ men da de søgte efter ham, fandt man ham ikke.
22 De spurgte+ da Jehova endnu en gang: „Er manden overhovedet kommet hertil?“ hvortil Jehova sagde: „Se, han skjuler sig+ ved oppakningen.“
23 Så løb de hen og hentede ham dér, og da han stillede sig blandt folket, nåede hele folket ham kun til skulderen.+
24 Samuel sagde nu til hele folket: „Har I set ham som Jehova har udvalgt,+ at der er ingen som han i hele folket,“ hvorpå hele folket råbte og sagde: „Kongen leve!“+
25 Derpå talte Samuel til folket om kongedømmets rettigheder+ og skrev det ned i en bog og lagde den hen for Jehovas ansigt. Så sendte Samuel hele folket bort, hver til sit hus.
26 Også Saul tog af sted til sit hus, til Giʹbea,+ og de brave mænd hvis hjerte Gud havde rørt, gik med ham.+
27 Men uslingene+ sagde: „Hvordan vil han dér frelse os?“+ Så de foragtede+ ham og bragte ham ingen gave.+ Men han forholdt sig tavs.*+
Fodnoter
^ Her kan der ved afskrivningen være sket en udeladelse pga. lydligt sammenfald mellem slutningen af to sætninger (homøoteleuton). LXX: „Har Jehova ikke salvet dig til fører for sit folk, for Israel? Og du skal herske over Jehovas folk, og du skal frelse dem fra deres fjenders hånd rundt om. Og dette skal være tegnet for dig på at Jehova“; Vgc har samme ordlyd.
^ El.: „underafdelinger af stammer“.
^ If. LXXSyVg og 35 hebr. mss., som siger: „I har sagt: ’Nej, men’“; M: „I har sagt til ham: ’Men’“.
^ El.: „blev taget (fanget)“, dvs. ved lodkastning.
^ LXX tilføjer: „og man fører (førte) matritternes slægt frem, mand for mand“.
^ „Men han forholdt sig tavs“, M; ved en tekstrettelse der stemmer med LXX: „Og det skete omtrent en måned senere“. LXX begynder kap. 11 med disse ord.
