1. Samuel 2:1-36

2  Da bad+ Hanna og sagde:„Mit hjerte jubler af glæde over Jehova;+mit horn er højt løftet på grund af Jehova.*+Min mund er vidt åben mod mine fjender,for jeg fryder mig over din frelse.+   Der er ingen hellig som Jehova, for der er ingen anden end dig,+og der er ingen klippe som vor Gud.*+   Tal ikke mere og mere hovmodigt;lad det ikke strømme tøjlesløst ud af jeres mund.+For Jehova er kundskabs Gud;*+af ham* bedømmes gerninger rigtigt.+   Buens vældige krigere* fyldes med rædsel,+men de snublende* spænder handlekraft om sig.+   De mætte må leje sig ud for brød,+men de sultne ophører [med at sulte].+Endog* den ufrugtbare har født syv [børn],+men hun der har de mange sønner, er visnet bort.+   Jehova lader dø og lader leve,*+sender ned til Sheʹol*+ og henter op.+   Jehova gør fattig+ og gør rig,+ydmyger og ophøjer,+   rejser den ringe fra støvet;+han løfter den fattige fra askedyngen+for at lade ham sidde hos de fornemme, ja, lader ham arve en herlighedstrone;+for jordens støtter tilhører Jehova,+og på dem anbringer han det frugtbare land.*   Han vogter sine loyales fødder,+men de ugudelige bringes til tavshed i mørket;+for en mand* viser ikke sin storhed ved kraft.+ 10  De der strides med Jehova fyldes med rædsel,+han tordner imod dem* fra himmelen.+Jehova dømmer den vide jord,+så han kan give sin konge styrke,+så han kan løfte sin salvedes* horn.“+ 11  Derpå drog Elkaʹna til Raʹma, til sit hus,* men drengen blev en tjener*+ for Jehova hos præsten Eʹli. 12  Eʹlis sønner var imidlertid uslinge;*+ de kendte ikke Jehova.+ 13  Og med hensyn til det præsterne havde ret til* fra* folket,+ så kom præstens medhjælper når en eller anden var ved at ofre et slagtoffer, med en tregrenet gaffel i hånden netop som kødet kogte,+ 14  og stødte den ned i kedelen eller den dobbelthankede gryde eller kogekarret eller den enkelthankede gryde. Alt hvad gaffelen tog med op, tog præsten til sig selv.* Således gjorde de mod alle israelitterne som kom dér* i Siʹlo.+ 15  Endog før de bragte fedtet som røgoffer,+ kom præstens medhjælper og sagde til manden som ofrede: „Giv [mig] noget kød til at stege til præsten; lad ham ikke få kogt kød af dig, men råt.“+ 16  Når manden så sagde til ham: „De må sandelig først bringe fedtet som røgoffer;+ så kan du tage så meget din sjæl ønsker,“+ sagde han: „Nej,* for du må give [mig] det nu, og hvis ikke, tager jeg det med magt.“+ 17  Så medhjælpernes* synd blev meget stor for Jehovas ansigt,+ for mændene behandlede Jehovas offergaver uden respekt.+ 18  Men Samuel forrettede tjeneste+ for Jehovas ansigt, en dreng med en linned efod+ bundet om sig med et bælte. 19  Og år efter år lavede hans moder en lille overklædning uden ærmer til ham og bragte den op til ham når hun sammen med sin mand drog op for at bringe det årlige offer.+ 20  Og Eʹli velsignede+ Elkaʹna og hans hustru og sagde: „Måtte Jehova give dig afkom fra denne kvinde i stedet for det lån der er ydet Jehova.“*+ Og de drog bort til deres* hjem. 21  Jehova så derfor til Hanna+ så hun undfangede og fødte* tre sønner og to døtre.+ Men drengen Samuel voksede op hos Jehova.+ 22  Og Eʹli var meget gammel, og han havde hørt+ om alt det hans sønner gjorde+ mod hele Israel, og om at de lå hos kvinderne+ som tjente* ved indgangen til mødeteltet,*+ 23  så han sagde til dem:+ „Hvorfor gør I den slags ting?+ De ting jeg hører om jer fra hele folket er dårlige.*+ 24  Nej,+ mine sønner; det rygte jeg hører Jehovas folk sætte i omløb er jo ikke godt.+ 25  Hvis en mand synder mod en anden,+ mægler Gud for ham;+ men hvis det er mod Jehova en mand synder,+ hvem kan da bede for ham?“+ Men de ville ikke høre på deres faders røst,+ for Jehova var indstillet på at lade dem dø.+ 26  Men drengen Samuel voksede efterhånden op og blev stadig mere vellidt både af Jehova og af mennesker.+ 27  Nu kom der en Guds mand*+ til Eʹli og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Har jeg virkelig ikke åbenbaret mig for dit fædrenehus mens de var i Ægypten som trælle* i Faraos hus?+ 28  Og det blev udvalgt* for mig af alle Israels stammer+ til at gøre præstetjeneste* og stige op på mit alter+ for at bringe røgoffer* [og] bære efod for mit ansigt. Og jeg gav dit fædrenehus alle Israels sønners ildofre.+ 29  Hvorfor sparker I til mit offer+ og min offergave som jeg har påbudt [i min] bolig,*+ og [hvorfor] ærer du dine sønner mere end mig ved at I mæsker jer*+ med det bedste af hver af mit folk* Israels offergaver?+ 30  Derfor lyder Jehovas, Israels Guds, udsagn: „Jeg har ganske rigtigt sagt: ’Dit hus og dit fædrenehus skal vandre for mit ansigt til fjerne tider.’“+ Men nu lyder Jehovas udsagn: „Det kunne aldrig falde mig ind! For dem der ærer mig,+ vil jeg ære,+ og de der foragter mig, vil være uden betydning.“+ 31  Se, der kommer dage da jeg vil hugge din arm af, og dit fædrenehus’ arm, sådan at der ikke længere er en gammel mand i dit hus.+ 32  Og du skal se en modstander [i min] bolig, under alt det gode der gøres mod Israel,+ og der vil aldrig være nogen gammel mand i dit hus. 33  Dog, én mand af din [slægt] vil jeg ikke udrydde fra mit alter, for at dine* øjne kan svigte og din* sjæl hentæres; men størstedelen af dit hus vil alle dø ved menneskers sværd.*+ 34  Og dette skal være dig et tegn som kommer over dine to sønner, over Hofʹni og Piʹnehas:+ De vil begge dø på samme dag.+ 35  Og jeg vil oprejse mig en trofast præst;+ han vil handle efter hvad der er i mit hjerte og i min sjæl, og jeg vil bygge ham et varigt* hus, og han skal altid* vandre foran min salvede.*+ 36  Og enhver der er tilbage+ i dit hus skal komme og bøje sig for ham for at få udbetalt penge og [for at få] et rundt brød, og han skal sige: „Knyt mig dog til et af præsteembederne, så jeg kan få et stykke brød at spise.“’“+

Fodnoter

„Jehova“, MVg; LXX og 27 hebr. mss.: „Gud“.
„som vor Gud“. Hebr.: kE’lohēʹnu; gr.: hōs ho theosʹ hēmōnʹ; lat.: siʹcut Deʹus noʹster.
„Gud“. Hebr.: ’El; gr.: theosʹ; lat.: Deʹus.
„af ham“, MmargenVg og mange hebr. mss.
Ordr.: „Vældige krigeres bue“.
El.: „de der er ved at snuble“.
Ordr.: „ophører. Endog“. Ved en lille korrektion af M: „ophører med at tjene (trælle)“.
„og lader leve“. El.: „og genopliver“. Hebr.: umechajjæhʹ; lat.: et viviʹficat.
„til Sheol“; menneskehedens fælles grav. Gr.: eis haiʹdou; syr.: lasjiul; lat.: ad inferʹnum. Se Till. 4B.
„det frugtbare land“, MSy; lat.: orʹbem, „kredsen“, dvs. jordens kreds.
„en mand“. Hebr.: ’īsj; gr.: anērʹ; lat.: vir.
„dem“, SyVg; M: „ham“, dvs. enhver i den gruppe der strides med Jehova.
„sin salvedes (messias’)“. Hebr.: mesjīchōʹ; gr.: christouʹ autouʹ; syr.: damsjicheh; lat.: chriʹsti suʹi.
„Derpå . . . hus“, MVg; LXXB: „Og hun efterlod ham dér foran Jehova og tog af sted til Armathaim“.
Hebr.: mesjarethʹ; gr.: leitourgōnʹ, „offentlig tjener“; lat.: miniʹster.
Ordr.: „belialsønner“. Se 1:16.
Ordr.: „Og præsternes ret“.
„fra“, TLXXSy og nogle få hebr. mss.; M: „sammen med“, „hos“. Se 5Mo 18:3.
„til sig selv“, LXXSyVg; M: „med (på) den“.
„dér“, MSy; LXX: „for at ofre til Jehova“.
„Nej“, MmargenLXX og 20 hebr. mss.; M: „til ham“; SyVg: „til ham: ’Nej’“.
El.: „de unge mænds“.
Ordr.: „det lån som han (man) lånte (bad om) til Jehova“. Hvis den hebr. præp. for „til“ udelades: „det lån som Jehova har lånt (bedt om)“.
„deres“, Sy og 12 hebr. mss.; M: „hans“.
„til Anna, og hun fødte endnu“, LXX.
„som tjente“. Hebr.: hatstsove’ōthʹ. Dette verbum, der også bruges om at gøre tjeneste i hæren, antyder at disse kvinder var organiseret i hold.
„og om at de . . . mødeteltet“, M; mangler i LXX.
M tilføjer: „[ja] disse [ord el. ting]“, men dette synes at være en dittografi (dobbeltskrivning).
„en Guds mand“. Hebr.: ’īsj-’Ælohīmʹ.
„som trælle“, LXX; mangler i MSyVg.
„blev udvalgt“. I M er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„til at gøre præstetjeneste“, LXX; MSyVg: „til præst“.
El.: „for at lade røgelse ryge“.
„[i min] bolig“. I M står ordet for „bolig“ uden nærmere bestemmelse.
„I . . . jer“, M; T: „de . . . sig“.
„mit folk“. Ordr.: „for mit folk“; måske, ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXX: „for mine øjne“.
„dine“, MSyVg; LXX: „hans“.
„din“, MSyVg; LXX: „hans“. Øjensynlig refererer LXX til Ebjatar, en efterkommer af Eli.
„dø ved menneskers (mænds) sværd“, LXX; MSy: „dø som mænd“.
El.: „fast“, „trofast“, „pålideligt“.
Ordr.: „alle dagene“.
„min salvede“. Hebr.: mesjīchīʹ; gr.: christouʹ mou; syr.: mesjichaj; lat.: chriʹsto meʹo.