1. Samuel 21:1-15
21 David kom derpå til Nob,+ til præsten Ahimeʹlek; men Ahimeʹlek+ skælvede over at møde David og sagde til ham: „Hvorfor er du alene uden at have nogen med dig?“+
2 Da sagde David til præsten Ahimeʹlek: „Kongen selv har givet mig påbud angående et ærinde,+ og han sagde desuden til mig: ’Lad ingen vide noget som helst om det ærinde som jeg sender dig ud i og som jeg har givet dig påbud om;’ og jeg har aftalt det og det sted med de unge mænd.*
3 Og nu, hvis du har fem brød ved hånden, så giv mig dem, eller* hvad der nu findes.“+
4 Men præsten svarede David og sagde: „Jeg har ikke noget almindeligt brød ved hånden; der er derimod helligt brød+ — hvis de unge mænd i det mindste har holdt sig fra kvinder.“+
5 Da svarede David præsten og sagde til ham: „Jo, kvinder er blevet holdt borte fra os som førhen når jeg drog ud,*+ så de unge mænds legemer* er hellige selv om det er en almindelig færd. Hvor meget mere må de da ikke være hellige på legemet i dag?“
6 Så gav præsten ham det hellige,+ for der var intet brød dér undtagen skuebrødet* som var blevet fjernet fra [bordet] foran Jehova,+ sådan at der kunne anbringes varmt* brød i stedet, den dag [det gamle] blev taget bort.
7 Men den dag var en af Sauls tjenere dér, en som var tilbageholdt+ hos Jehova, og hans navn var Doʹeg,+ en edomit,+ den førende blandt Sauls hyrder.*+
8 David sagde videre til Ahimeʹlek: „Og har du ikke et eller andet ved hånden her, et spyd eller et sværd? Jeg tog nemlig hverken mit sværd eller mine våben med mig, for kongens ærinde hastede.“
9 Hertil sagde præsten: „Filisteren Goʹliats sværd,+ ham som du slog ihjel i lavningen ved Eʹla,+ se, det er her bag efoden,+ svøbt ind i en kappe. Hvis du vil have det, så tag det, for der er ikke andet her end det.“ Da sagde David: „Der er intet som det. Giv mig det.“
10 Så brød David op og flygtede+ videre samme dag for Saul, og han kom omsider til Aʹkisj, kongen i Gat.+
11 Men Aʹkisj’ tjenere sagde til ham: „Er denne David ikke landets konge?+ Var det ikke om ham de sang vekselsang under dans*+ og sagde:’Saul slog sine tusinder,og David sine titusinder’?“*+
12 David tog da disse ord til hjerte og blev meget bange+ for Aʹkisj, kongen i Gat.
13 Derfor lod han som om+ han var sindssyg i deres påsyn+ og opførte sig som forrykt mellem hænderne på dem, idet han slog kryds* på dørene i porten* og lod sit spyt løbe ned i skægget.
14 Da sagde Aʹkisj til sine tjenere: „I kan da se at manden opfører sig som en vanvittig. Hvorfor bringer I ham til mig?
15 Mangler jeg vanvittige, siden I er kommet med ham dér for at han kan opføre sig som en vanvittig hos mig? Skulle han dér komme ind i mit hus?“
Fodnoter
^ „de unge mænd“, dvs. hans ledsagere.
^ „hvis der er fem brød under din hånd, giv i min hånd“, LXX; MSy: „hvad er der under din hånd? Giv fem brød i min hånd, eller“.
^ Dvs. på militære opgaver.
^ El.: „kar“.
^ El.: „Nærværelsens brød (ordr.: ansigtets brød)“, M; Vg: „fremlæggelsesbrødene“.
^ El.: „friskbagt“.
^ „den mægtigste af løberne“, ved en lille korrektion af M.
^ El.: „sine myriader“, dvs. et stort, ubestemt antal.
^ Ordr.: „i dansene“.
^ „han trommede“, LXX.
^ El.: „byen“, repræsenteret ved porten. LXX: „byen“.
