1. Samuel 22:1-23
22 Derpå tog David bort derfra+ og undslap+ til Adulʹlams+ hule.+ Og hans brødre og hele hans faders hus fik det at høre, så de kom ned til ham dér.
2 Og enhver mand som havde trængsel,+ og enhver mand som havde en långiver+ [over sig], og enhver mand hvis sjæl var bitter,+ samlede sig om ham,+ og han blev deres anfører;*+ der var således omkring fire hundrede mand hos ham.
3 Senere drog David derfra til Mizʹpe i Moʹab og sagde til Moʹabs+ konge: „Lad dog min fader og min moder+ bo hos jer,* indtil jeg ved hvad Gud vil gøre med mig.“
4 Han lod dem da blive hos Moʹabs konge, og de boede hos ham alle de dage David var i bjergfæstningen.*+
5 Profeten Gad+ sagde imidlertid til David: „Du må ikke bo i bjergfæstningen. Drag bort og søg ind i Judas land.“+ Da drog David bort og kom til Heʹrets skov.
6 Men Saul fik at høre at David og de mænd som var med ham var blevet opdaget; og Saul selv sad i Giʹbea under tamarisken+ på højen* med sit spyd+ i hånden og med alle sine tjenere stående hos sig.
7 Da sagde Saul til sine tjenere som stod hos ham: „Hør engang, benjaminitter. Vil Iʹsajs søn+ også give jer alle sammen marker og vingårde?+ Vil han gøre jer alle til tusindførere+ og hundredførere?
8 I har jo alle sammensvoret jer imod mig, og ingen røber+ for mig* at min søn slutter* [pagt]+ med Iʹsajs søn, og ingen af jer har sympati for mig* og røber for mig at min søn har sat min tjener op imod mig som en der ligger i baghold,* sådan som [han gør] i dag.“
9 Da svarede edomitten Doʹeg+ som stod over* Sauls tjenere, idet han sagde: „Jeg har set Iʹsajs søn komme til Nob, til Aʹhitubs+ søn Ahimeʹlek,+
10 og han rådspurgte+ Jehova* for ham og gav ham proviant,+ og filisteren Goʹliats sværd+ gav han ham.“
11 Kongen sendte så bud og lod Aʹhitubs søn, præsten Ahimeʹlek, og hele hans faders hus, præsterne som var i Nob,+ kalde. De kom da alle sammen til kongen.
12 Saul sagde nu: „Hør engang, Aʹhitubs søn!“ hvortil han sagde: „Her er jeg, herre.“
13 Saul sagde videre til ham: „Hvorfor har I sammensvoret jer imod mig,+ du og Iʹsajs søn, ved at du har givet ham brød og sværd, og rådspurgt* Gud for ham, med hensyn til at rejse sig imod mig for at ligge i baghold, som [han gør] i dag?“+
14 Hertil svarede Ahimeʹlek kongen og sagde: „Hvem er da som David blandt alle dine tjenere:+ trofast,+ og kongens svigersøn,+ og øverste over din livvagt, og æret i dit hus?+
15 Er det fra i dag jeg er begyndt at rådspørge+ Gud for ham? Det kunne aldrig falde mig ind [at være utro]! Lad ikke kongen lægge sin tjener [og] hele min faders hus noget til last, for om alt dette har din tjener intet vidst, hverken småt eller stort.“+
16 Men kongen sagde: „Du skal visselig dø,+ Ahimeʹlek, du og hele din faders hus.“+
17 Derpå sagde kongen til løberne+ som stod hos ham: „Træd frem og lad Jehovas præster dø, for også deres hånd er med David og de vidste at han var flygtet, men de røbede det ikke for mig.“*+ Men kongens tjenere ønskede ikke at række hånden ud for at støde Jehovas præster ned.+
18 Så sagde kongen til Doʹeg:+ „Træd du frem og stød præsterne ned!“ Da trådte edomitten+ Doʹeg frem og stødte egenhændigt præsterne ned og lod på den dag femogfirs mænd som bar linned* efod+ dø.+
19 Og Nob,+ præsternes by, slog han med sværdets æg, både mænd og kvinder, både børn og diende, og okser og æsler og får, med sværdets æg.
20 Men en af Aʹhitubs søn Ahimeʹleks sønner, hvis navn var Ebʹjatar,+ undslap og flygtede bort for at følge David.
21 Ebʹjatar fortalte nu David at Saul havde dræbt Jehovas præster.
22 Da sagde David til Ebʹjatar: „Jeg vidste den dag+ at eftersom edomitten Doʹeg var der, ville han helt sikkert fortælle det til Saul.+ Det er mig der har gjort hver sjæl i din faders hus uret.*
23 Bliv blot hos mig; vær ikke bange, for den der efterstræber min sjæl, efterstræber din sjæl, ja, du har brug for beskyttelse hos mig.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „Lad dog . . . drage ud [for at være] hos jer.“
^ El.: „på det utilgængelige sted“. Sy.: „Mizpa“.
^ „på højen“. El.: „i Rama“. Hebr.: baramahʹ; LXXB,Lagarde: „i Bama“.
^ Ordr.: „afdækker (blotter) mit øre“.
^ El.: „har medlidenhed med mig“.
^ „en der ligger i baghold“, MVg; LXX: „en fjende“.
^ El.: „sammen med“.
^ „Jehova“, MVg; LXXSy: „Gud“.
^ „rådspurgt“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ Ordr.: „de afdækkede (blottede) ikke mit øre“.
^ „linned“, MSyVg; mangler i LXX.
^ Ordr.: „der har vendt mig imod . . .“, M; SyVg: „der er skyldig med hensyn til . . .“; LXX: „der er ansvarlig for“.
