1. Samuel 6:1-21
6 Da Jehovas ark+ havde været i filistrenes område i syv måneder,*
2 sammenkaldte filistrene præsterne og spåmændene+ og sagde: „Hvad skal vi gøre med Jehovas ark? Lad os vide hvad vi skal sende med den tilbage til dens sted.“
3 Hertil sagde de: „Hvis I sender Israels Guds ark bort, må I ikke sende den bort uden gave, for I må afgjort bringe ham et skyldoffer til gengæld.+ Da vil I blive helbredt, og det skal blive kendt for jer hvorfor hans hånd ikke viger fra jer.“
4 De sagde da: „Hvad slags skyldoffer er det vi skal bringe ham til gengæld?“ Hertil sagde de: „Fem guldhæmorroider og fem guldspringmus* efter antallet af filistrenes forbundsfyrster,+ for I har alle,* sammen med jeres forbundsfyrster, samme plage.*
5 Og I skal lave afbilleder af jeres hæmorroider og afbilleder af jeres springmus,+ dem som ødelægger landet, og I skal give Israels Gud ære.+ Måske vil han lette sin hånd [og tage den bort] fra jer, jeres gud og jeres land.+
6 Ja, hvorfor skulle I gøre jeres hjerter upåvirkelige, sådan som Ægypten og Farao gjorde deres hjerter upåvirkelige?+ Så snart Han fór frem med strenghed imod dem+ — sendte de dem da ikke af sted, hvorpå de drog bort?+
7 Men nu, tag og lav en ny vogn,+ [og tag] to køer der giver die, som man ikke har lagt noget åg på,+ og spænd køerne for vognen og lad deres kalve* bag dem vende hjem til huset.
8 Og tag Jehovas ark og sæt den på vognen, og tingene af guld+ som I skal bringe ham som et skyldoffer+ til gengæld, skal I lægge i en kasse ved siden af den. Send den så af sted og lad den drage bort.
9 Og se efter: hvis den går op ad vejen mod sit eget område, mod Bet-Sjeʹmesj,+ er det ham der har forvoldt os denne store ulykke, men hvis ikke, så ved vi at det ikke var hans hånd der rørte os; det der hændte os var et tilfælde.“+
10 Mændene gjorde da således. De tog altså to køer som gav die og spændte dem for vognen, men deres kalve holdt de tilbage derhjemme.
11 Derpå satte de Jehovas ark på vognen,+ også kassen og guldspringmusene og afbillederne af hæmorroiderne.*
12 Køerne gik så lige frem* ad landevejen mod Bet-Sjeʹmesj.+ De gik ad denne ene vej, og brølede mens de gik,* og de drejede hverken af til højre eller til venstre, og filistrenes forbundsfyrster+ gik bag efter dem helt til Bet-Sjeʹmesj’ grænse.
13 Nu var folk i Bet-Sjeʹmesj ved at høste hvedehøsten+ i lavningen. Da de løftede deres øjne, så de arken og frydede sig ved synet.
14 Og vognen kom ind på bet-sjemesjitten Jehoʹsjuas mark og blev stående dér, og dér var der en stor sten. De kløvede nu træet fra vognen, og køerne+ ofrede de som brændoffer til Jehova.+
15 Men levitterne+ tog Jehovas ark ned, og kassen der var sammen med den [og] hvori guldtingene var, og satte dem på den store sten. Og på den dag ofrede mændene fra Bet-Sjeʹmesj+ brændofre, og derpå ofrede de slagtofre, til Jehova.
16 Og filistrenes fem forbundsfyrster+ så det og vendte tilbage til Eʹkron samme dag.
17 Og dette er de guldhæmorroider som filistrene bragte Jehova som skyldoffer til gengæld:+ Én fra Asʹdod,+ én fra Gaʹza,+ én fra Aʹskalon,+ én fra Gat,+ én fra Eʹkron.+
18 Og guldspringmusene svarede i antal til alle filistrenes byer som tilhørte de fem forbundsfyrster, lige fra de befæstede byer til landsbyerne i det åbne land.
Og den store sten* hvor de satte Jehovas ark, [står som] vidne* på bet-sjemesjitten Jehoʹsjuas mark den dag i dag.
19 Men Han slog mændene fra Bet-Sjeʹmesj+ ihjel,* for de havde set på Jehovas ark, så han slog halvfjerds mand af folket ihjel — halvtreds tusind mand.* Da sørgede folket, for Jehova havde rettet et stort slag mod folket.+
20 Bet-Sjeʹmesj’ mænd sagde derfor: „Hvem kan stå sig mod Jehova, denne hellige Gud,+ og hvem vil han drage op til fra os?“+
21 De sendte da sendebud til Kirʹjat-Jeʹarims+ indbyggere og sagde: „Filistrene har sendt Jehovas ark tilbage; kom ned [og] bring den op til jer.“+
Fodnoter
^ LXX tilføjer: „og deres land vrimlede med mus“.
^ „-springmus“. El.: „-ørkenspringmus“; en gnaver med lange bagben, velegnet til spring.
^ „I har alle“, T og otte hebr. mss.; LXXSy: „I har“; M: „de har alle“.
^ Ordr.: „én plage“.
^ Ordr.: „deres sønner“.
^ „og brølede mens de gik“. På hebr. står de to verber i infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ Ordr.: „Køerne var (gik) så lige på vejen“.
^ „den store sten“, TLXX og tre hebr. mss.; SyVg: „Abel den Store“ i overensstemmelse med M, som har ’Avelʹ, „Abel“, i stedet for ’æʹvæn, „sten“.
^ „Og . . . [står som] vidne“, el.: „Og . . . [står] endnu“, alt efter vokalisationen; M: „og indtil . . .“.
^ „Men Han slog mændene fra Bet-Sjemesj ihjel“, M(Sy)Vg; LXX: „Og Jekonjas sønner var ikke glade for mændene fra Bet-Sjemesj“, el.: „Og blandt mændene fra Bet-Sjemesj modtog Jekonjas sønner [den] ikke med glæde“.
^ „halvfjerds mand . . . halvtreds tusind mand“. I M står de to tal lige ved siden af hinanden uden at være forbundet med waw, „og“, sådan som tal er andre steder, fx 4Mo 1:21-46. Dette kunne tyde på at „halvtreds tusind mand“ er en tilføjelse til den oprindelige tekst. Sy: „Og Jehova slog fem tusind og halvfjerds mand ihjel blandt folket“; den arabiske oversættelse stemmer hermed. TJ: „Og han slog halvfjerds mand af folkets ældste ihjel og halvtreds tusind af menigheden“; LXX: „Og han slog halvfjerds mand af dem ihjel, og halvtreds tusind af mændene“; Josefus (Jødernes Oldtidshistorie, 6. bog, kap. I, 4. afsnit) siger intet om 50.000, men nævner kun at 70 mand blev dræbt.
