1. Samuel 7:1-17
7 Mændene i Kirʹjat-Jeʹarim+ kom da og tog Jehovas ark [med sig] op og bragte den til Abinaʹdabs hus+ på højen,* og hans søn Eleaʹzar helligede de til at vogte Jehovas ark.
2 Men fra den dag man satte arken i Kirʹjat-Jeʹarim gik der mange dage, og de blev til tyve år, hvorpå hele Israels hus klagende søgte Jehova.*+
3 Da sagde Samuel til hele Israels hus: „Hvis det er med hele jeres hjerte at I vender om til Jehova,+ så fjern de fremmede guder* fra jeres midte,+ også astarterne,+ og tag i jeres hjerte et fast standpunkt for Jehova og tjen ham alene,+ så vil han udfri jer af filistrenes hånd.“+
4 Israels sønner fjernede da ba’alerne+ og astarterne+ og tjente Jehova alene.
5 Derpå sagde Samuel: „Saml hele Israel+ i Mizʹpa,+ så jeg kan bede+ til Jehova for jer.“
6 De forsamledes da i Mizʹpa og trak vand op og udgød det for Jehovas ansigt,* og de fastede den dag+ og sagde dér: „Vi har syndet mod Jehova.“+ Derpå virkede Samuel som dommer+ for Israels sønner i Mizʹpa.
7 Da filistrene hørte at Israels sønner var forsamlede i Mizʹpa, drog filistrenes forbundsfyrster+ op mod Israel. Men da Israels sønner hørte det, blev de bange på grund af filistrene.+
8 Israels sønner sagde nu til Samuel: „Forhold dig for vores skyld ikke tavs, men råb til Jehova vor Gud om hjælp,+ så han kan frelse os fra filistrenes hånd.“
9 Da tog Samuel et diende lam og ofrede det som brændoffer, et heloffer+ til Jehova, og da Samuel råbte til Jehova om hjælp for Israel,+ svarede Jehova ham.+
10 Og mens Samuel ofrede brændofferet og filistrene rykkede nærmere til kamp mod Israel, tordnede Jehova på den dag med høj røst+ mod filistrene og skabte forvirring iblandt dem,+ så de led nederlag over for Israel.+
11 Israels mænd rykkede nu ud fra Mizʹpa og forfulgte filistrene og slog dem ihjel, så langt som til syd for Bet-Kar.
12 Derpå tog Samuel en sten+ og satte den mellem Mizʹpa og Jesjaʹna,* og han gav den navnet Eʹben-Eʹzer* og sagde: „Så langt har Jehova hjulpet os.“+
13 Således blev filistrene undertvunget, og de trængte ikke mere ind på Israels område,+ og Jehovas hånd var imod filistrene alle Samuels dage.+
14 Og de byer som filistrene havde taget fra Israel, vendte nu tilbage til Israel, fra Eʹkron til Gat, og området omkring dem udfriede Israel af filistrenes hånd.
Og der var fred mellem Israel og amoritterne.+
15 Og Samuel var dommer for Israel alle sine levedage;+
16 ja, år efter år tog han af sted og rejste rundt til Beʹtel+ og Gilʹgal+ og Mizʹpa,+ og han dømte Israel+ alle disse steder.
17 Men han vendte tilbage til Raʹma,+ for dér var hans hus og dér dømte han Israel og dér byggede han et alter for Jehova.+
Fodnoter
^ „på højen“, MLXX; Vg: „i Gibea“.
^ El.: „hele Israels hus holdt sig til Jehova“.
^ Ordr.: „det fremmedes (udlandets) guder“.
^ LXX tilføjer: „på jorden“.
