1. Thessaloniker 1:1-10
1 Paulus og Silvaʹnus*+ og Timoʹteus+ til menigheden af thessalonikere i samhørighed+ med Gud, Faderen, og Herren Jesus Kristus:
Måtte I have ufortjent godhed og fred.+
2 Vi takker altid Gud for jer alle, idet vi nævner jer i vore bønner,+
3 for vi husker uophørligt på jeres trofaste arbejde*+ og [jeres] kærlige slid* og [jeres] udholdenhed som skyldes [jeres] håb+ til vor Herre Jesus Kristus over for vor Gud og Fader.
4 Vi ved nemlig, brødre, elskede af Gud, at han har udvalgt jer,+
5 for den gode nyhed vi forkynder, kom ikke til jer med ord alene, men også med kraft+ og med hellig ånd og med fuld og fast forvisning,*+ ligesom I ved hvilken slags mennesker vi for jeres skyld blev for jer;+
6 og I blev efterlignere+ af os og af Herren,+ idet I tog imod ordet under megen trængsel+ med hellig ånds glæde,+
7 så I blev et eksempel for alle de troende i Makedoʹnien og i Achaiʹa.*
8 Ikke blot har Jehovas* ord+ nemlig lydt fra jer i Makedoʹnien og Achaiʹa, men på ethvert sted er jeres tro+ på Gud blevet udbredt,+ så vi ikke behøver at sige noget.
9 For de bliver selv ved med at fortælle om den måde vi først kom til jer på, og hvordan I vendte om til Gud fra [jeres] afguder+ for at trælle for en levende+ og sand+ Gud
10 og vente+ på hans søn fra himlene,+ hvem han oprejste fra de døde,+ nemlig Jesus, som udfrier os fra den kommende vrede.+
Fodnoter
^ El.: „Silas“.
^ El.: „jeres arbejde som skyldes tro“. Ordr.: „jeres trosarbejde“.
^ El.: „[jeres] slid som skyldes kærlighed“. Ordr.: „kærlighedssliddet“.
^ „fuld og fast forvisning“. El.: „stærk overbevisning“.
^ Romersk provins i det sydlige Grækenland med Korinth som hovedstad.
^ „Jehovas“, J7,8,17,18,22,23; אcB(gr.): tou kyriʹou; א*: „Guds“. Se Till. 1D.
