1. Timotheus 1:1-20

1  Paulus, en Kristi Jesu apostel+ under befaling af Gud,+ vor Frelser,*+ og af Kristus Jesus, vort håb,+  til Timoʹteus,*+ et ægte barn+ i troen: Ufortjent godhed, barmhjertighed, fred fra Gud, Faderen, og Kristus Jesus, vor Herre.+  Ligesom jeg opmuntrede dig til at blive i Eʹfesus da jeg stod i begreb med at tage til Makedoʹnien,+ sådan gør jeg også nu, for at du kan befale+ visse folk ikke at føre en anden lære+  eller at agte på usande historier+ og slægtsregistre, der ikke fører til noget,+ men som snarere fremkalder spørgsmål til granskning end [bidrager til] en forvaltning af det der hører Gud til* og som er forbundet med tro.  Endemålet* med denne befaling er jo kærlighed+ ud af et rent hjerte+ og ud af en god samvittighed+ og ud af tro uden hykleri.+  Ved at afvige fra dette er nogle blevet vendt bort+ til tom tale,+  idet de ønsker at være lovlærere,+ skønt de hverken forstår det de siger eller det de fremsætter så stærke påstande om.  Nu ved vi at loven er god,+ forudsat man bruger den lovmæssigt,+  idet man forstår dette: at loven ikke er fremsat for den retfærdige, men for lovløse+ og uregerlige,+ ugudelige og syndere, for dem som mangler loyal hengivenhed,+ og for vanhellige, fader- og modermordere, manddrabere, 10  utugtige,+ mænd som ligger hos mænd, kidnappere, løgnere, menedere,+ og hvad andet der er i modstrid+ med den sunde lære+ 11  efter den lykkelige+ Guds herlige gode nyhed, som jeg har fået betroet.+ 12  Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast+ ved at sætte mig til en tjeneste,+ 13  skønt jeg før var en [guds]bespotter og en forfølger+ og et uforskammet+ menneske. Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed,+ fordi jeg var uvidende+ og handlede uden tro. 14  Og vor Herres ufortjente godhed var ovenud rigelig+ sammen med den tro og kærlighed som er forbundet med Kristus Jesus.+ 15  Den udtalelse er troværdig og fortjener at blive antaget fuldt ud,+ at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere.+ Af disse er jeg den førende.+ 16  Dog, grunden til at der blev vist mig barmhjertighed+ var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro+ på ham til evigt liv.+ 17  Men evighedens Konge,*+ den uforgængelige,+ usynlige,+ eneste Gud,+ tilkommer ære og herlighed i evighedernes evigheder.+ Amen. 18  Denne befaling+ betror jeg dig, [mit] barn, Timoʹteus, i overensstemmelse med de forudsigelser+ der direkte henviste til dig, for at du ved hjælp af dem fortsat kan føre den gode krig,+ 19  idet du bevarer troen og en god samvittighed,+ som nogle har skubbet fra sig+ og derved lidt skibbrud med hensyn til troen.+ 20  Til dem hører Hymenæʹus+ og Alexander,+ og jeg har overgivet dem til Satan+ for at de gennem tugt kan lære* ikke at spotte [Gud].*+

Fodnoter

Gud, vor Frelser“. Gr.: theouʹ sōtēʹros hēmōnʹ; lat.: Deʹi salvatoʹris noʹstri; J17,18,22(hebr.): ha’Ælohīmʹ Mōsjī‛eʹnu.
„til Timoteus“. Gr.: Timotheʹōi; navnet betyder „en der ærer Gud“.
Ordr.: „end en Guds husholdning (gr.: oikonomiʹan)“.
Ordr.: „Enden“. Gr.: to . . . teʹlos.
El.: „den evige Konge“.
„gennem tugt kan lære“. El.: „kan tugtes til“, „kan belæres om“.
El.: „at være blasfemiske“.