1. Timotheus 5:1-25
5 En ældre mand* må du ikke kritisere strengt.+ Appellér derimod indtrængende til ham som til en fader, til yngre mænd som til brødre,
2 til ældre kvinder+ som til mødre, til yngre kvinder som til søstre+ i al renhed.
3 Vis de enker ære som virkelig er enker.+
4 Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed* over for deres egen husstand+ og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre+ og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.+
5 Og den kvinde som virkelig er enke og er efterladt alene,+ har sat sit håb til Gud+ og bliver ved med anråbelser og bønner nat og dag.+
6 Men den der går ind for sanselig tilfredsstillelse+ er død+ skønt hun lever.
7 Bliv også ved med at give [dem] disse befalinger,+ så de kan være ulastelige.+
8 Men hvis nogen ikke sørger for sine egne,+ og især for dem som er medlemmer af hans husstand,+ har han fornægtet+ troen+ og er værre end én uden tro.*
9 Lad en enke blive sat på listen når hun ikke er under tres år, har været én mands hustru,+
10 har et godt omdømme for gode gerninger,+ hvis hun har opfødt børn,+ hvis hun har beværtet fremmede,+ hvis hun har vasket de helliges fødder,+ hvis hun har hjulpet dem der var i trængsel,+ hvis hun har beflittet sig på enhver god gerning.+
11 Yngre enker, derimod, skal du afvise, for når deres seksuelle lidenskaber kommer imellem dem og Messias,+ vil de giftes
12 og står så dømt fordi de har ladet hånt om deres første [udtryk for] tro.+
13 Samtidig lærer de også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager,+ idet de taler om ting de ikke burde.
14 Derfor ønsker jeg at yngre enker skal giftes,+ føde børn,+ styre hus og ikke give modstanderen anledning til at håne.+
15 Ja, nogle er allerede blevet forledt til at følge Satan.
16 Hvis en troende kvinde har enker,* så lad hende hjælpe dem,+ og lad ikke menigheden bære byrden. Så kan den hjælpe dem som virkelig er enker.+
17 Lad de ældste* som præsiderer+ på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære,+ især dem som slider i det med tale og undervisning.+
18 For skriftstedet siger: „Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker,“+ og: „Den der arbejder er sin løn værd.“+
19 Godtag ikke en anklage mod en ældste,* uden på to eller tre vidners udsagn.+
20 Dem der øver synd+ skal du retlede+ for alles øjne, for at de andre også må have frygt.+
21 Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus*+ og de udvalgte engle at overholde disse ting uden forhåndsdom, idet du intet gør som følge af en ensidig holdning.+
22 Vær ikke hurtig til at lægge hænderne+ på nogen,+ og vær ikke delagtig i andres synder;+ bevar dig selv ren.+
23 Drik ikke længere vand, men brug lidt vin+ for din mave og dine hyppige svagheder.
24 Nogle menneskers synder er offentligt kendt+ og fører direkte til dom, men hos andre bliver de først kendt senere.+
25 På samme måde er også de gode gerninger offentligt kendt,+ og de som det forholder sig anderledes med, kan ikke holdes skjult.+
Fodnoter
^ El.: „En ældste“. Gr.: presbyteʹrōi, dativ sing.
^ „gudhengivenhed“, אA; J7,8: „Jehovas visdom og frygt“.
^ „én uden tro“, אAVgSyp; J13,14,18: „en der har fornægtet Jehova“.
^ „har enker“, dvs. slægtninge som har mistet en ægtefælle.
^ Gr.: presbyʹteroi.
^ Gr.: presbyteʹrou.
^ Se Till. 6E.
