2. Krønikebog 1:1-17
1 Nu styrkedes Davids søn Salomon i sit kongedømme,+ og hans Gud Jehova var med ham+ og gjorde ham overmåde stor.+
2 Da gav Salomon besked til hele Israel, til tusind- og hundredførerne+ og til dommerne+ og til alle høvdingerne i hele Israel,+ overhovederne for fædrenehusene;+
3 og Salomon og hele menigheden* med ham drog hen til offerhøjen som var i Giʹbeon;+ for dér var den [sande] Guds* mødetelt+ som Jehovas tjener+ Moses havde lavet i ørkenen.
4 Den [sande] Guds ark+ havde David derimod ført op fra Kirʹjat-Jeʹarim+ til det sted David havde gjort klar til den,+ for han havde rejst et telt til den i Jerusalem.+
5 Men kobberalteret+ som Beʹzalel,+ søn af Hurs søn Uʹri,+ havde lavet, var anbragt* foran Jehovas teltbolig, så Salomon og menigheden søgte som sædvanlig hen til det,
6 og Salomon ofrede for Jehovas ansigt dér på kobberalteret som hørte til mødeteltet, og han ofrede tusind brændofre på det.+
7 Samme nat viste Gud sig for Salomon og sagde til ham: „Bed om noget jeg skal give dig.“+
8 Da sagde Salomon til Gud: „Du har vist min fader David stor loyalitet*+ og gjort mig til konge i hans sted.+
9 Lad nu, Jehova Gud, dit løfte til min fader David stå fast,+ for du har selv gjort mig til konge+ over et folk der er talrigt som jordens støvkorn.+
10 Giv mig nu visdom og lærdom,+ så jeg kan gå ud foran dette folk og gå ind;+ for hvem kan dømme dette dit store folk?“+
11 Så sagde Gud til Salomon: „Fordi det var dette der lå dig på hjerte,+ og du ikke bad om rigdom, jordisk gods og ære, eller om deres sjæl* som hader dig, og du heller ikke bad om mange [leve]dage,+ men bad om visdom og lærdom så du kan dømme mit folk som jeg har gjort dig til konge over,+
12 vil visdommen og lærdommen blive givet dig;+ også rigdom og jordisk gods og ære vil jeg give dig, sådan som ingen konger der var før dig har haft,+ og sådan som heller ingen efter dig vil få.“+
13 Så vendte Salomon hjem [fra]* offerhøjen som var i Giʹbeon,+ fra mødeteltet,+ til Jerusalem og fortsatte med at regere over Israel.+
14 Og Salomon samlede sig stridsvogne og stridsheste,* så han havde et tusind og fire hundrede stridsvogne og tolv tusind stridsheste;+ og han havde dem stationeret i vognbyerne+ og hos kongen selv i Jerusalem.
15 Kongen gjorde desuden sølv og guld lige så almindeligt i Jerusalem som sten;+ og cedertræ gjorde han lige så almindeligt som morbærfigentræ+ i Sjefeʹla;*+ så meget var der.
16 Og fra Ægypten eksporterede man heste til Salomon,+ idet sammenslutningen af kongens købmænd hentede dem i flokke for en fast betaling.+
17 En stridsvogn eksporterede de fra Ægypten og importerede for seks hundrede sølvstykker, og en hest for et hundrede og halvtreds; samme ordning gjaldt for alle hetitternes konger og Aʹrams konger. Det var gennem dem man eksporterede.+
Fodnoter
^ „menigheden“. Hebr.: haqqahalʹ; gr.: hē ekklēsiʹa.
^ „den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ; gr.: tou theouʹ; Sy: „Jehovas“. Se Till. 1F.
^ Ordr.: „havde han (man) anbragt“, M; mange hebr. mss.: „[var] dér“.
^ El.: „loyal hengivenhed“.
^ El.: „liv“.
^ „fra“, LXXVg.
^ El.: „ryttere“.
^ El.: „lavlandet“.
