2. Krønikebog 12:1-16
12 Så snart Rehaʹbeams kongedømme var grundfæstet+ og han var blevet stærk, forlod han imidlertid Jehovas lov,+ og med ham hele Israel.+
2 I kong Rehaʹbeams+ femte år drog kong Sjiʹsjak+ af Ægypten så op imod Jerusalem (for de havde handlet troløst mod Jehova)+
3 med tolv hundrede stridsvogne+ og tres tusind mand i rytteriet; og der var intet tal+ på folkene som kom sammen med ham fra Ægypten — libyere,*+ sukkijitter og ætiopiere.*+
4 Han indtog da de befæstede byer som tilhørte Juda,+ og kom helt til Jerusalem.+
5 Profeten Sjemaʹja+ gik imidlertid ind til Rehaʹbeam og Judas fyrster, som havde samlet sig i Jerusalem på grund af Sjiʹsjak, og han sagde til dem: „Således har Jehova sagt: ’I har forladt mig;+ derfor vil jeg også forlade jer+ [og overgive jer] i Sjiʹsjaks hånd.’“
6 Da ydmygede+ Israels fyrster og kongen sig og sagde: „Jehova er retfærdig.“+
7 Og da Jehova så+ at de havde ydmyget sig, kom Jehovas ord til Sjemaʹja,+ og det lød: „De har ydmyget sig.+ Jeg vil ikke ødelægge dem, og meget snart vil jeg give dem redning, og min forbitrelse skal ikke udøses over Jerusalem ved Sjiʹsjaks hånd.+
8 Men de vil blive hans tjenere+ og komme til at kende forskel på at tjene mig+ og at tjene landenes riger.“+
9 Så drog kong Sjiʹsjak+ af Ægypten op imod Jerusalem og tog skattene i Jehovas hus+ og skattene i kongens hus.+ Alt tog han; han tog således guldskjoldene som Salomon havde lavet,+
10 og kong Rehaʹbeam lavede derfor kobberskjolde i stedet for og betroede dem i øversterne for løbernes varetægt;+ det var dem der stod vagt+ ved indgangen til kongens hus.+
11 Og hver gang kongen så kom til Jehovas hus, kom løberne og bar dem, hvorpå de bragte dem tilbage til løbernes vagtrum.+
12 Men da han ydmygede sig, vendte Jehovas vrede sig fra ham+ så der ikke skete en fuldstændig ødelæggelse.+ I Juda var der desuden noget godt.+
13 Således styrkede kong Rehaʹbeam sin stilling i Jerusalem og regerede videre; for Rehaʹbeam+ var enogfyrre år gammel da han blev konge, og han regerede i sytten år i Jerusalem, den by+ som Jehova havde udvalgt af alle Israels stammer for at knytte sit navn dertil.+ Og hans moders navn var Na’aʹma,+ en ammonitterinde.+
14 Men han gjorde hvad der var ondt,+ for han havde ikke i sit hjerte taget et fast standpunkt for at søge Jehova.+
15 Hvad angår Rehaʹbeams historie, fra først til sidst,+ derom står der jo skrevet blandt profeten Sjemaʹjas+ og seeren Idʹdos+ ord i forbindelse med slægtsregisteret. Og der var krig mellem Rehaʹbeam+ og Jeroʹboam+ alle dage.
16 Så lagde Rehaʹbeam sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Davidsbyen.+ Derpå blev hans søn Abiʹja*+ konge i hans sted.
Fodnoter
^ „libyere“. Hebr.: Luvīmʹ.
^ „og ætiopiere“, LXXVg; hebr.: weKhusjīmʹ, „og kusjitter“.
^ „Abijam“ i 1Kg 14:31; 1Kg 15:1, 7, 8.
