2. Krønikebog 14:1-15
14 Så lagde Abiʹja sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Davidsbyen,+ og hans søn Aʹsa+ blev konge i hans sted. I hans dage havde landet ro+ i ti år.*
2 Og Aʹsa gjorde hvad der var godt og ret i Jehova hans Guds øjne.
3 Således fjernede han de fremmede altre*+ og offerhøjene+ og knuste de hellige støtter+ og omhuggede de hellige pæle.*+
4 Og han sagde til Juda at de skulle søge+ Jehova, deres forfædres Gud, og handle efter loven+ og budet.+
5 Altså fjernede han offerhøjene og røgelsesstanderne+ fra alle Judas byer, og riget havde fortsat ro+ under ham.
6 Derpå byggede han befæstede byer i Juda,+ for landet havde ro; og der var ingen krig mod ham i disse år, for Jehova gav ham hvile.+
7 Derfor sagde han til Juda: „Lad os bygge disse byer og lave mure+ rundt om og tårne,+ dobbeltdøre og slåer.+ Endnu har vi landet til vor rådighed, fordi vi har søgt Jehova vor Gud.+ Vi har søgt [ham], og han giver os hvile til alle sider.“+ Så byggede de, og det lykkedes for dem.+
8 Aʹsa havde endvidere af Juda en styrke på tre hundrede tusind mand+ der bar stort skjold+ og lanse.+ Og af Benjamin udgjorde de der bar lille skjold og spændte buen+ to hundrede og firs tusind.+ Alle disse var dygtige krigere.
9 Senere drog ætiopieren*+ Zeʹra ud imod dem med en styrke på en million* mand+ og tre hundrede stridsvogne og nåede frem til Mareʹsja.+
10 Da drog Aʹsa ud imod ham,* og de stillede op til kamp i Zefaʹtadalen ved Mareʹsja.
11 Aʹsa påkaldte nu sin Gud Jehova+ og sagde: „Jehova, med hensyn til at hjælpe betyder det intet for dig om der er mange eller der ingen kraft er.+ Hjælp os, Jehova vor Gud, for det er dig vi støtter os til,+ og det er i dit navn+ vi er kommet mod denne folkemængde. Jehova, du er vor Gud.+ Lad ikke et dødeligt menneske* holde stand imod dig.“+
12 Da lod Jehova ætiopierne lide nederlag+ foran Aʹsa og Juda, og ætiopierne flygtede.
13 Aʹsa og folket der var med ham, forfulgte dem så lige til Geʹrar,+ og der blev ved med at falde nogle af ætiopierne indtil ingen af dem var i live, for de blev knust foran Jehova+ og hans lejr.+ Derpå tog de et meget stort bytte.+
14 Desuden slog de alle byerne rundt om Geʹrar, for en Jehovas rædsel+ var kommet over dem; og de fortsatte med at plyndre alle byerne, for der var meget at plyndre i dem.+
15 Også teltene+ med hjorde slog de, så de bortførte+ meget småkvæg samt kameler,+ hvorpå de vendte tilbage til Jerusalem.
Fodnoter
^ I MLXX slutter kap. 13 her.
^ Ordr.: „det fremmedes (fremmede lands) altre“.
^ El.: „asjererne“.
^ „ætiopieren“, LXXVg; M: „kusjitten“.
^ Ordr.: „tusind tusind“.
^ Ordr.: „for hans ansigt“, el.: „foran ham“, M; gr.: eis synanʹtēsin autōiʹ; Vgc(lat.): obʹviam eʹi. Jf. 1Mo 10:9, fdn. til „i opposition til“.
^ „et dødeligt menneske“. Hebr.: ’ænōsjʹ; gr.: anʹthrōpos; lat.: hoʹmo.
