2. Krønikebog 2:1-18

2  Salomon gav nu besked om at der skulle bygges et hus for Jehovas navn+ og et hus for hans eget kongedømme.*+  Følgelig optalte Salomon halvfjerds tusind mand til bærere og firs tusind mand til stenhuggere i bjerglandet,+ og tre tusind og seks hundrede til at føre tilsyn med dem.+  Desuden sendte Salomon bud til kong Hiʹram*+ af Tyʹrus og sagde: „Ligesom du handlede over for min fader David+ og sendte ham cedertræ så han kunne bygge sig et hus at bo i —   se, jeg er ved at bygge+ et hus for min Gud Jehovas navn+ for at hellige+ det til ham, for at brænde vellugtende røgelse+ for hans ansigt, med de stablede brød+ [fremlagt] til stadighed og med brændofre morgen og aften,+ på sabbatterne+ og ved nymånerne+ og ved Jehova vor Guds festtider.+ Dette påhviler Israel for stedse.+  Og det hus som jeg bygger er stort,+ for vor Gud* er større end alle guderne.*+  Og hvem ville have den fornødne kraft til at bygge ham et hus?+ For himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme ham,+ og hvem er jeg+ at jeg skulle kunne bygge ham et hus, undtagen for at bringe røgofre for hans ansigt?+  Så send mig nu en kyndig mand der kan arbejde i guld og sølv og kobber+ og jern og i purpurfarvet uld og højrødt og blåt garn, og som kender til at lave indgraveringer, [så han kan arbejde] sammen med de kyndige der er hos mig i Juda og i Jerusalem, dem som min fader David har skaffet til veje.+  Og send mig tømmer af ceder-,+ enebær-+ og almugtræ*+ fra Libanon,+ for jeg ved jo at dine tjenere kender til at fælde træer på Libanon,+ og se, mine tjenere [kan arbejde] sammen med dine tjenere;  der må nemlig forberedes tømmer til mig i mængde, for det hus som jeg bygger er stort og underfuldt. 10  Og se, til skovarbejderne, til dem der fælder træerne, giver jeg tyve tusind kor+ hvede som underhold* til dine tjenere, og tyve tusind kor byg og tyve tusind bat vin+ og tyve tusind bat olie.“ 11  Derpå gav kong Hiʹram af Tyʹrus+ besked skriftligt og sendte bud til Salomon: „Af kærlighed+ til sit folk har Jehova gjort dig til konge over det.“+ 12  Og Hiʹram* fortsatte: „Velsignet være Jehova, Israels Gud,+ som har frembragt himmelen og jorden,+ fordi han har givet kong David en vís søn, som er begavet med indsigt og forstand+ [og] som vil bygge et hus for Jehova og et hus for sit eget kongedømme.+ 13  Og nu sender jeg en kyndig mand, begavet med forstand, tilhørende Hiʹram-Aʹbi,*+ 14  søn af en kvinde af Dans sønner, men hvis fader er en mand fra Tyʹrus — som har kendskab til at arbejde i guld og sølv, kobber,+ jern, sten+ og træ, purpurfarvet uld,+ blåt garn+ og fint+ linned og højrødt garn,+ og til at lave alle slags indgraveringer+ og til at lave udkast til alt hvad man giver ham,+ [så han kan arbejde] sammen med dine egne kyndige folk og din faders, min herre Davids, kyndige folk. 15  Og den hvede og byg, olie og vin som min herre har givet tilsagn om, lad ham nu sende den til sine tjenere.+ 16  Vi, for vor part, vil så fælde alle de træer+ fra Libanon som du har brug for,+ og vi vil bringe dem til dig i flåder over havet+ til Jopʹpe,+ og du, for din part, vil fragte dem op til Jerusalem.“ 17  Endvidere foretog Salomon en optælling af alle mændene blandt de fastboende udlændinge* som var i Israels land,+ efter den optælling som hans fader David havde foretaget af dem;+ og man fandt et hundrede og treoghalvtreds tusind og seks hundrede. 18  Da gjorde han halvfjerds tusind af dem til bærere+ og firs tusind til stenhuggere+ i bjerglandet og tre tusind og seks hundrede til tilsynsførende som skulle sætte folkene i arbejde.+

Fodnoter

I MLXX slutter kap. 1 her.
„Hiram“, LXXSyVg, nogle hebr. mss. og 1Kr 14:1; M: „Huram“.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹnu, plur. af ’Ælōʹah, majestætsflertal.
El.: „de [andre] guder“. Hebr.: ha’ælohīmʹ; gr.: tous theousʹ; lat.: deʹos.
Hebr.: ’algummīmʹ. Jf. 1Kg 10:11, fdn.
Ved en lille korrektion af M i overensstemmelse med TSyVg og 1Kg 5:11.
Se v. 3, fdn.
El.: „tilhørende Hiram, min fader“. Ordr.: „Huram, min fader“. Hebr.: leChuramʹ ’avīʹ. Jf. 4:16, fdn.
„de fastboende udlændinge“. El.: „de midlertidige indbyggere“. Hebr.: haggērīmʹ; LXXVg: „proselytterne“.