2. Krønikebog 21:1-20
21 Så lagde Joʹsafat sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham hos hans fædre+ i Davidsbyen; og hans søn Joʹram+ blev konge i hans sted.
2 Nu havde han brødre, Joʹsafats sønner, Azarʹja,* Jeʹhiel, Zekarʹja, Azarjaʹhu,* Mikael og Sjefatʹja; alle disse var kong Joʹsafat af Israels* sønner.
3 Derfor gav deres fader dem mange gaver+ i form af sølv og guld og kostbare ting samt befæstede byer i Juda,+ men kongedømmet gav han til Joʹram,+ for han var den førstefødte.+
4 Da Joʹram fremstod [som konge] over sin faders kongedømme, styrkede han sin stilling idet han dræbte alle sine brødre+ med sværdet og også nogle af Israels fyrster.
5 Joʹram var toogtredive år gammel da han blev konge, og han regerede i otte år i Jerusalem.+
6 Han vandrede i Israels kongers spor,+ sådan som Aʹkabs hus havde gjort, for det var en datter af Aʹkab han havde til hustru,+ og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+
7 Men Jehova ønskede ikke at ødelægge Davids hus,+ på grund af den pagt+ som han havde sluttet med David og fordi han havde lovet at give ham+ og hans sønner en lampe for altid.+
8 I hans dage gjorde Eʹdom+ oprør mod Judas overherredømme+ og satte en konge over sig.+
9 Joʹram drog derfor over sammen med sine øverster, og alle stridsvognene var med ham. Derpå rejste han sig om natten og slog edomitterne som omringede ham og øversterne for stridsvognene.
10 Men Eʹdom er blevet ved med at gøre oprør mod Judas overherredømme indtil den dag i dag. Det var på samme tidspunkt Libʹna+ gjorde oprør mod hans overherredømme, fordi han havde forladt Jehova, sine forfædres Gud.+
11 Han havde også lavet offerhøje+ på Judas bjerge, og han fik Jerusalems indbyggere til at bedrive utugt+ og førte Juda på afveje.+
12 Da kom der en skrivelse+ til ham fra profeten Elias,*+ og den lød: „Således har Jehova, din forfader Davids Gud, sagt: ’Eftersom du ikke har vandret i din fader Joʹsafats+ spor eller i kong Aʹsa+ af Judas spor,
13 men du vandrer i Israels kongers spor+ og får Juda og Jerusalems indbyggere til at bedrive utugt+ ligesom Aʹkabs hus har fået [sine undersåtter] til at bedrive utugt,+ og du endog har dræbt dine egne brødre,+ din faders hus, som var bedre end du selv,
14 se, [derfor] lader Jehova et hårdt slag+ ramme dit folk+ og dine sønner+ og dine hustruer og alt hvad du har samlet dig.
15 Og du selv [skal rammes] af mange sygdomme,+ sygdom i dine indvolde, indtil dine indvolde kommer ud fordi sygdommen varer ved dag efter dag.’“+
16 Derpå vakte Jehova en [fjendtlig] ånd+ mod Joʹram i filistrene+ og i de arabere+ som [boede] op til* ætiopierne.*+
17 Og de drog op mod Juda og brød igennem dets forsvar og bortførte alt hvad der fandtes af ejendele i kongens hus,+ samt hans sønner og hans hustruer;+ og han havde ingen sønner tilbage uden sin yngste søn Jehoʹahaz.+
18 Efter alt dette ramte Jehova ham så i hans indvolde med en uhelbredelig sygdom.+
19 Som dagene nu gik, idet der forløb et tidsrum af to hele år, kom hans indvolde+ ud under hans sygdom, hvorpå han døde som følge af sin svære sygdom; og hans folk afholdt ikke nogen [røgelses]brænding for ham som den brænding+ der havde været for hans fædre.
20 Han var toogtredive år gammel da han blev konge, og han regerede i otte år i Jerusalem. Til sidst gik han bort uden at nogen brød sig om ham,+ og man begravede ham i Davidsbyen,+ men ikke i kongegravene.+
Fodnoter
^ Hebr.: ‛Azarjahʹ.
^ Hebr.: ‛Azarjaʹhu.
^ „Israels“, M(hebr.: Jisra’elʹ)Vg; LXXSyVgc og omkring 40 hebr. mss.: „Judas“.
^ „fra . . . Elias“. Hebr.: me’Elījaʹhu; det eneste sted Elias omtales i Krønikebøgerne. Se 1Kg 17:1, fdn. til „Elias“.
^ „ætiopierne“, LXXVg; hebr.: kusjīmʹ, „kusjitterne“.
^ El.: „som var underlagt . . . herredømme“. Ordr.: „som [var] ved siden af . . .“, „som [var] på . . . hånd“.
