2. Krønikebog 23:1-21
23 Og i det syvende år viste Joʹjada+ sig modig og lod hundredførerne,+ nemlig Jeʹrohams søn Azarʹja og Jehohaʹnans søn Jisjʹmael og Oʹbeds søn Azarʹja og Adaʹjas søn Ma’aseʹja og Zikʹris søn Elisjaʹfat, indgå i en pagt med sig.
2 Derpå drog de rundt i Juda og samlede levitterne+ fra alle Judas byer og overhovederne+ for Israels fædrenehuse,+ og de kom til Jerusalem.
3 Så sluttede hele menigheden en pagt+ med kongen i den [sande] Guds hus,+ hvorpå [Joʹjada] sagde til dem:
„Se! Kongens søn+ skal regere,+ sådan som Jehova har lovet vedrørende Davids sønner.+
4 Dette skal I gøre: En tredjedel af jer som kommer ind på sabbatten,+ af præsterne+ og levitterne,+ skal være dørvogtere;+
5 og en tredjedel skal være ved kongens hus,+ og en tredjedel skal være ved Grundvoldsporten,+ og hele folket skal være i Jehovas hus’ forgårde.+
6 Og lad ingen gå ind i Jehovas hus+ undtagen præsterne og de levitter der gør tjeneste.+ De skal gå ind, for de er hellige,+ og folket som helhed skal holde forpligtelsen over for Jehova.
7 Og levitterne skal slå ring omkring kongen,+ hver med våben i hånd; og enhver som går ind i huset skal lide døden. Og I skal blive hos kongen når han går ind og når han går ud.“
8 Så gjorde levitterne og hele Juda nøjagtig som præsten Joʹjada+ havde befalet,+ og tog hver deres mænd som kom ind på sabbatten, sammen med dem som gik ud på sabbatten,+ for præsten Joʹjada havde ikke givet skifterne+ fri.
9 Derpå gav præsten Joʹjada hundredførerne+ de spyd og små skjolde og rundskjolde+ som havde tilhørt kong David+ og som var i den [sande] Guds hus,+
10 og lod alle folkene stille sig,+ hver med sit kastespyd i hånden, fra højre side af huset over til venstre side af huset, ved alteret og ved huset, hele vejen rundt om kongen.
11 Så førte de kongens søn ud+ og satte diademet+ og Vidnesbyrdet+ på ham og gjorde ham til konge, og Joʹjada og hans sønner salvede+ ham og sagde: „Kongen leve!“+
12 Da Atalʹja hørte lyden af folket der løb af sted og sang lovsange til kongen,+ gik hun straks ind til folket i Jehovas hus.
13 Hun så da, og se, kongen stod ved sin søjle*+ ved indgangen, og øversterne+ og [de der havde] trompeterne+ var hos kongen, mens hele landets befolkning frydede+ sig og der blæstes+ i trompeterne, og der var sangerne+ med instrumenterne til ledsagelse af sangen og dem der gav tegn til at synge lovsange. Da sønderrev Atalʹja sine klæder og sagde: „Sammensværgelse! Sammensværgelse!“+
14 Men præsten Joʹjada lod hundredførerne, dem som var sat over kampstyrkerne, rykke ud og sagde til dem: „Før hende ud fra rækkerne;+ og enhver som følger efter hende skal lide døden for sværdet!“ For præsten havde sagt: „Lad hende ikke lide døden i Jehovas hus.“
15 Så lagde de hånd på hende. Da hun kom til indgangen til hesteporten ved kongens hus, lod de hende dø dér.+
16 Derpå sluttede Joʹjada en pagt mellem sig selv* og hele folket og kongen om at de skulle være Jehovas folk.+
17 Hele folket gik så til Baʹals hus og rev det ned;+ og hans altre+ og hans billeder knuste de,+ og ba’alspræsten Matʹtan+ dræbte+ de foran altrene.
18 Endvidere lagde Joʹjada ansvaret for tilsynsopgaverne ved Jehovas hus i præsternes [og] levitternes* hånd, dem som David+ havde delt i skifter ved Jehovas hus for at de skulle ofre brændofre til Jehova i overensstemmelse med det der er skrevet i Mose lov,+ med fryd og med sang fra Davids hånd.
19 Så opstillede han portvagterne+ ved portene+ til Jehovas hus for at ingen der på nogen måde var uren skulle komme ind.
20 Derpå tog han hundredførerne+ og stormændene og herskerne over folket og hele landets befolkning og førte kongen ned fra Jehovas hus.+ De kom da til kongens hus gennem den øvre port og satte kongen på rigets trone.+
21 Da frydede hele landets befolkning sig;+ og byen havde ro, og Atalʹja havde de ladet lide døden for sværdet.+
Fodnoter
^ Måske: „på sin plads (ståplads)“.
^ „præsternes og levitternes“, LXXSyVg og nogle hebr. mss.; M: „præsternes, levitternes“.
