2. Krønikebog 25:1-28
25 I en alder af femogtyve år blev Amazʹja+ konge, og han regerede i niogtyve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Jehoadʹdan;+ [hun var] fra Jerusalem.
2 Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne,+ blot ikke af et helt+ hjerte.
3 Så snart han nu havde fået et fast greb om kongedømmet, dræbte+ han dem af sine tjenere+ som havde slået hans fader kongen ihjel.+
4 Deres sønner lod han imidlertid ikke lide døden, men [handlede] efter det der står skrevet i loven, i Moses’ bog,+ hvor Jehova havde påbudt: „Fædre skal ikke lide døden på grund af sønner,+ og sønner skal ikke lide døden på grund af fædre,+ men enhver skal lide døden for sin egen synd.“+
5 Derpå samlede Amazʹja judæerne og lod dem tage opstilling efter fædrenehuse,+ efter tusindførere+ og efter hundredførere+ for hele Juda og Benjamin, og så mønstrede han dem fra tyveårsalderen+ og opefter og fandt at de udgjorde tre hundrede tusind udvalgte mænd der kunne drage ud med hæren, nogle der håndterede lanse+ og stort skjold.+
6 Endvidere lejede han et hundrede tusind dygtige krigere fra Israel for hundrede talenter* sølv.
7 Og en Guds mand+ kom til ham og sagde: „Konge, lad ikke Israels hær tage med dig, for Jehova er ikke med Israel,+ med nogen af Eʹfraims sønner.
8 Men tag selv af sted; skrid til handling, vær modig i krig.+ Den [sande] Gud kunne lade dig snuble foran en fjende; for der er kraft hos Gud* til at hjælpe+ og til at lade snuble.“+
9 Da sagde Amazʹja+ til den Guds mand: „Og hvad er der at gøre med hensyn til de hundrede talenter som jeg har givet til Israels tropper?“+ Hertil sagde den Guds mand: „Jehova kan give dig langt mere end dette.“+
10 Altså skilte Amazʹja dem fra, nemlig de tropper der var kommet til ham fra Eʹfraim, så de måtte tage til deres hjemsted. Men deres vrede blussede heftigt op mod Juda, så de vendte tilbage til deres hjemsted i glødende vrede.+
11 Selv tog Amazʹja imidlertid mod til sig og anførte sine folk og drog af sted til Saltdalen,+ og han slog ti tusind af Seʹirs sønner+ ihjel;+
12 men der var ti tusind som Judas sønner tog levende til fange. Så førte de dem til toppen af klippebjerget og kastede dem ned fra toppen af klippebjerget; og de blev alle knust.+
13 Hvad angår dem der udgjorde de tropper som Amazʹja havde sendt tilbage så de ikke drog med ham i krigen,+ så gjorde de indfald i Judas byer, fra Samaʹria+ til Bet-Hoʹron,+ og slog tre tusind af dem [som boede der] ihjel og tog meget rov.
14 Derefter, da Amazʹja kom hjem efter at have slået edomitterne, medbragte han Seʹirs sønners guder+ og stillede dem op som sine egne guder,+ og dem bøjede han sig for,+ og dem bragte han røgofre til.+
15 Da blussede Jehovas vrede op mod Amazʹja, så han sendte en profet til ham og sagde til ham: „Hvorfor søger+ du et folks guder+ som ikke har udfriet deres eget folk af din hånd?“+
16 Mens han talte til ham, sagde [kongen] imidlertid til ham: „Har vi gjort dig til rådgiver for kongen?+ Hold inde for din egen skyld.+ Hvorfor skulle de slå dig ihjel?“ Da holdt profeten inde, men han sagde: „Jeg ved at Gud har besluttet at ødelægge dig+ fordi du har gjort dette+ og ikke har hørt efter mit råd.“+
17 Derpå holdt kong Amazʹja af Juda råd og sendte bud til kong Joʹasj af Israel, søn af Jeʹhus søn Jehoʹahaz,+ idet han sagde: „Kom! Lad os prøve kræfter med hinanden.“+
18 Men kong Joʹasj af Israel sendte bud til kong Amazʹja af Juda og sagde:+ „Tornebusken som var på Libanon, sendte bud til cedertræet som var på Libanon,+ og sagde: ’Giv min søn din datter til hustru.’+ Men et af markens vilde dyr+ på Libanon kom forbi og trampede tornebusken ned.
19 Du har sagt til dig selv: ’Se, du har slået Eʹdom.’+ Og dit hjerte+ har løftet dig op for at du kan vinde ære.+ Bliv nu i dit hus.+ Hvorfor skulle du indlade dig i strid under ugunstige betingelser+ og falde, du selv og Juda med dig?“+
20 Men Amazʹja hørte ikke efter; det kom nemlig fra den [sande] Gud+ for at de kunne blive givet i [Joʹasj’] hånd fordi de havde søgt Eʹdoms guder.+
21 Kong Joʹasj af Israel drog da op,+ og han og kong Amazʹja af Juda prøvede kræfter+ med hinanden ved Bet-Sjeʹmesj,+ som tilhører Juda.
22 Og Juda led nederlag over for Israel,+ og de flygtede, hver til sit telt.*+
23 Og kong Joʹasj af Israel tog kong Amazʹja af Juda, søn af Jehoʹahaz’ søn Joʹasj, til fange+ ved Bet-Sjeʹmesj. Derpå førte han ham til Jerusalem+ og nedbrød et afsnit af Jerusalems mur, fra Eʹfraimsporten+ indtil Hjørneporten,+ fire hundrede alen.*
24 Og [han tog]* alt guldet og sølvet og alle redskaberne som fandtes i den [sande] Guds hus hos Oʹbed-Eʹdom,+ og skattene i kongens hus,+ samt gidsler, og vendte så tilbage til Samaʹria.+
25 Kong Amazʹja+ af Juda, Joʹasj’ søn, levede imidlertid femten år efter at kong Joʹasj+ af Israel, Jehoʹahaz’ søn, var død.+
26 Og resten af Amazʹjas historie, fra først til sidst,+ se, derom står der jo skrevet i Bogen+ om Judas og Israels Konger.+
27 Men fra den tid da Amazʹja veg bort fra Jehova, dannede man en sammensværgelse+ mod ham i Jerusalem. Så flygtede han til Laʹkisj,+ og man sendte folk efter ham til Laʹkisj og lod ham lide døden dér.+
28 Derpå førte de ham af sted på heste+ og begravede ham hos hans fædre i Judas by.*+
Fodnoter
^ Se Till. 8A.
^ „Gud“, MVg; LXX: „Jehova“.
^ Ordr.: „sine telte“.
^ Ca. 178 m.
^ „han tog“, Sy; mangler i MLXXVg.
